Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
GRÆNSEKONTROL. Siden den fjerde januar har der været midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland
Foto: Joachim Ladefoged

GRÆNSEKONTROL. Siden den fjerde januar har der været midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre måneder med grænsekontrol har ført til mere kriminalitet

Mens der har været grænsekontrol, er der anmeldt flere forbrydelser i grænsekommunerne sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser tal fra politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden den midlertidige grænsekontrol blev indført den fjerde januar klokken tolv, er antallet af anmeldte forbrydelser steget i kommunerne tæt på grænsen. Det viser tal fra politiets egen statistikdatabase.

I første kvartal af 2016 er der anmeldt 338 flere forbrydelser i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa end i samme periode året inden. En udvikling, som understøttes af tal fra de to færgekommuner Lolland og Guldborgsund, som har haft en stigning på 1.177 flere anmeldelser i den samme periode.

Udviklingen i forbrydelserne kan hænge sammen med grænsekontrollens pres på politikredsenes ressourcer. Det mener Gerd Battrup, som er lektor på institut for grænseregionsstudier på Syddansk Universitet.

»Man trækker ressourcer fra politiet, og derfor risikerer man selvfølgelig en stigning i kriminaliteten, fordi det kriminalitetsforebyggende og det opklarende arbejde, som politiet normalt laver, er blevet svækket«, siger hun.

Effektive timer

Og det kræver ressourcer at føre kontrol med den 80 kilometer lange grænsestrækning mellem Danmark og Tyskland. I starten af maj kunne DR fortælle, at Rigspolitiet forventer at bruge mere end 663.000 effektive mandetimer på grænsekontrollen i løbet af året. Et timetal, hvor både pauser og transporttid er trukket fra.

GRÆNSEKONTROLLEN INDFØRES

Fordelt på årets tre første måneder svarer det til 165.750 timers effektivt politiarbejde, som skal hentes i landets politikredse. Derfor stiller grænsekontrollen store krav til prioriteringerne i de enkelte politikredse. Ifølge Kim Kliver, politiinspektør i Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, vil det primært være en længere sagsbehandling, som bliver resultatet af prioriteringen af ressourcerne.

Grænsekontrol koster. Det tror jeg aldrig, at nogen har benægtet.

»Vores akutte beredskab er ikke berørt overhovedet. Det er det samme, som før grænsekontrollen. Men det er klart, at når vi afgiver ressourcer, skal de tages fra et andet sted. Konsekvensen er, at noget af det, som vi kalder den lettere kriminalitet, der vil der blive længere sagsbehandlingstider. Det kan være simple tyverier, lettere hærværkssager eller simple indbrud, hvor der ikke er noget spor. Det er ikke sådan, at vi ikke behandler dem, der vil bare gå lidt længere tid«, siger Kim Kliver, politiinspektør i Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

»Grænsekontrol koster«

Dansk Folkeparti har i flere år været fortalere for en permanent kontrol på den danske grænse.

»Det siger sig selv, at den bedste bekæmpelse af udenlandske kriminelle foregår ved grænsen til Danmark. Her vil man nemlig hurtigt kunne opdage dem og forhindre dem i at indrejse«, skrev daværende værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) i et debatindlæg i sommeren 2014.

De nye tal, som viser en stigning i kriminaliteten i grænsekommunerne får ikke partiets retsordfører, Peter Kofod, til at ryste på hånden.

»Grænsekontrol koster. Det tror jeg aldrig, at nogen har benægtet. Jeg synes, at pengene er givet rigtig godt ud, fordi vi har stået over for en meget alvorlig opgave med folkevandringen op gennem Europa«, siger han og henviser til en generel mangel på betjente:

Asyltal:

»Jeg tror, at jeg skal have en udspecificering af de tal fra ministeren, men der er ingen tvivl om, at Danmark mangler politibetjente til at håndtere alle former for kriminalitet. Om det så er kriminalitet, vi kan stoppe på grænserne, eller om det er kriminalitet, der foregår ude i kredsene«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden