Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatten giver et vrangbillede af nydanskere

Medier og politikere tegner et falsk billede af indvandrere som kriminelle og arbejdsløse, mener forfatter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ser man os, som bor i Danmark, lidt på afstand, ligner vi hinanden i langt højere grad, end man skulle tro, hvis man følger med i integrationsdebatten herhjemme.

Derfor er der brug for at få proportionerne på plads, mener økonom Hjarn V. Zernichow Borberg, der tidligere var ansat som embedsmand i Integrationsministeriet.

I en ny bog og i et interview i Politiken i dag forsøger han at konkretisere den faktiske størrelse på forskelligheden mellem danskere og nydanskere:

9 ud af 10 nydanskere bor for eksempel ikke i en ghetto – det gør mere end 99 procent af danskerne heller ikke. Omkring 97,3 procent af nydanskerne er ikke kriminelle – det er cirka 98,8 procent af danskerne heller ikke, viser et par af de tal, Hjarn Borberg trækker frem i sin bog. Han illustrerer sin pointe med to stykker hvidt papir:

»Det ene stykke papir handler om nydanskere og det andet om danskere. Vi tegner en prik begge steder. Den ene – hos nydanskerne – er lidt større end den danske. Min pointe er bare: Hvad med alt det andet? Ser du prikken, eller ser du det samlede stykke papir? De 90 procent af os minder om hinanden«, siger han.

LÆS INTERVIEW

Men den udlægning er Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, ikke enig i. Debatten har i ugens løb været fyldt med hadprædikanter og integrationsvurdering af børn ved familiesammenføring, men det er nødvendigt, mener ordføreren, som ikke ser debatten som forskruet.

»Naturligvis skal man ikke generalisere, og jeg er enig i, at man ikke skal tegne et unødvendigt negativt billede af udlændinge i Danmark, men når det er sagt, har vi massive problemer med en del af indvandrerne, især dem, som kommer fra muslimske lande. Der er en stigning i det, man kalder parallelsamfund, og der er folk, som kommer hertil og ikke vælger danske værdier til«.

Ekstremisme er en trussel

Marcus Knuth fremhæver, at hundredvis af danskere med indvandrerbaggrund mødte op til begravelsen af den unge mand, som foretog en terrorhandling i København sidste år, og han fremhæver debatten om rabiate moskeer og ser begge dele som eksempler på, at der findes parallelsamfund, der »nedbryder de danske værdier«.

»Der er nogle ekstremistiske, radikaliserede tendenser, som er en trussel mod det danske samfund, og det er ikke kun enkeltstående fanatikere, men noget, som stikker meget bredere og dybere. Det kan ikke bare fejes til side, og det er derfor, debatten har det omfang, den har, for danskerne er bange«, siger Marcus Knuth, som anerkender, at masser af indvandrere er velintegrerede.

Udlændinge er som udgangspunkt et aktiv for det danske samfund, og vi ville være på røven, hvis de forlod os

Men netop den politiske debat og den journalistisk dækning af den fører til, at danskerne har »vrangforestillinger« om alle flygtninge og indvandrere som kriminelle og arbejdsløse, mener Eskild Dahl Pedersen, sekretariatschef på Lejerbos boligsociale kontor i Mjølnerparken, en af de bebyggelser, som har et stort antal beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

»Udlændinge er som udgangspunkt et aktiv for det danske samfund, og vi ville være på røven, hvis de forlod os«, siger sekretariatschefen, som mener, at integrationen faktisk går godt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De danske sprogskoler og virksomheder gør et fremragende stykke arbejde«.

Også i Ishøj Kommune mener borgmester Ole Bjørnstorp (S), at debatten er ude af proportioner. Ishøjs borgmestre er ellers traditionelt på holdet af politikere fra Vestegnen, som gennem årene har krævet en stram udlændingepolitik.

»I det store hele integreres indvandrere og fremmedsprogede i vores lokalsamfund, og langt over 90 procent af dem opfører sig, som danske familier gør – men det er altid de sidste procenter, man hører om«, mener Ole Bjørstorp. Han medgiver, at han som politiker selv har et ansvar for debatten, men fremhæver, at kommunen for 4 år siden gik bort fra at tale »integration« til i stedet at tale »medborgerskab« for at behandle alle lige.

»Men naturligvis er det sådan, at flere indvandrere end danskere er på kontanthjælp, og man kan sagtens trække noget negativt frem. Der er også store kulturelle forskelle; folk har andre skikke og en anden religion, men det udgør ikke noget særligt problem«, mener Ole Bjørstorp, som også fremhæver, at radikalisering blandt minoritetsunge er et alvorligt problem, men kun omfatter få personer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden