REGELSTYRING. En ny planlov skal gøre det lidt lettere for erhvervsliv og indbyggere i provinsen.
Foto: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN/Politiken-Tegning

REGELSTYRING. En ny planlov skal gøre det lidt lettere for erhvervsliv og indbyggere i provinsen.

Danmark

Ny planlov: Livet uden for de større byer skal være lettere

Aftalen om en planlov skal gøre det lettere for virksomheder, der etablerer sig på landet.

Danmark

Hvor skal skabet stå?

Den diskussion har folketingspolitikerne billedligt talt fået overstået med den nye planlov, de er blevet enige om fundamentet for. Den regulerer forholdene og indretningen i en stor del af landet og kommer derfor til at få betydning for de mindre byer og landdistrikter, rigtigt mange danskere bor i.

Planloven har især haft stor indflydelse på områderne langs kysterne, hvor byer og boligejere har haft svært ved at manøvrere på grund af strikse bestemmelser for, hvad der må bygges og gøres. Men den betyder også noget for folks daglige indkøb: Loven sætter grænser for størrelse og udbredelse af store supermarkeder for at sikre, at der også er butikker i de mindre landsbyer i landet.

Større butikker

Politikerne skruer med aftalen lidt op for de tilladte størrelser på de større centersupermarkeder og dagligvarebutikkerne. De må være op til 5.000 kvadratmeter store mod 3.500 kvadratmeter i dag.

At der ikke gives helt los sker for at undgå, at der kommer såkaldte hypermarkeder, som suger kunder og omsætning fra et stort område til sig og derved kan være med til at umuliggøre livet for butikker i små og mellemstore byer.

For specialbutikker såsom skoforretninger, butikker med hårde hvidevarer eller andre lignende forretninger ophæves størrelsesbegrænsningerne helt.

Foto: BUBANDT MARTIN

Restriktioner langs strande og klitter langs især vesterhavskysten strækker sig nogle steder op til 500 meter ind i baglandet. I den zone er der strikse bestemmelser for, hvad der må gøres og opføres.

Målet med restriktionerne langs kysterne har været at sikre, at de ikke klistres til med unødvendigt og ligegyldigt byggeri. Men resultatet har været, at nogle husejere har skullet søge om tilladelse til at anlægge en terrasse i deres have.

Her skruer aftalen om den kommende planlov på knapperne. Fremover skal folk have lov at rejse de haveskure eller lægge en ny træterrasse, de alligevel altid er endt med at få tilladelse til, fremgår det. Almindelige gyngestativer, højbede eller småskure i haverne nær kysterne bliver fremover tilladt.

Der skal mere styr på sommerhusplanlægningen

Til gengæld bliver der ryddet op i sommerhusbyggeplanerne. Ifølge aftalen er der i øjeblikket omkring 20.000 ubenyttede sommerhusgrunde i den beskyttede zone langs kysterne.

Hensigten er at få luget ud i sommerhusgrundene, så arealer, der ikke ser ud til nogen sinde at komme til at få et sommerhus, tages ud af regnestykket. Aftalen lægger op til, at over 5.000 grunde fjernes fra listen over steder, det nye sommerhus kan bygges på.

Kommunerne får på den anden side mulighed for at udlægge nogle nye sommerhusområder til op mod 6.000 sommerhuse. Er det ikke udnyttet til formålet inden for otte år, så trækkes tilladelserne også tilbage. Og så forlænges reglerne for brug af sommerhuse, så de fremover må udlejes ubegrænset i 34 uger om året - otte uger mere end i dag. Pensionister kan se frem til at få lov at slå sig ned i sommerboligen permanent, hvis de har ejet ejendommen i mere end et år.

Foto: Martin Lehmann

Oprydningen i bunkerne af uudnyttede tilladelser skal også gælde de arealreservationer, lokale myndigheder har gjort for at få bygget ferie- eller fritidsanlæg, som aldrig er blevet til noget. Dem er der over 250 af.

Aftalen lægger op til, at halvdelen af de hen ved 100 reservationer, der gælder anlæg, som der end ikke er lokalplaner for, opgives.

Regeringen har lagt op til at en række projekter skal kunne opføres langs kysterne. Deres fremtid er usikker: Partierne bag aftalen skal se nærmere på, hvor mange af dem, der egentlig skal gives grønt lys for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kystbeskyttelsen har også været gældende i havnene. Blandt andet har det krævet dispensation at ændre brugen af overflødige bygninger på havnene til andet end det, de i sin tid blev benyttet til.

Den begrænsning skal ophæves, så det fremover skal være lettere at indrette for eksempel en café eller et klubhus til kajakklubben. Foreninger og institutioner skal fremover også have lov at nybygge skure eller omklædningsrum på havnene - og med dispensation også ved parkeringspladser eller nedkørsler til strandene, hvis der er behov for det.

Erhvervslivet på landet får en hånd

Foto: OLESEN PETER HOVE

Den nye planlov, der ventes at blive lagt frem til Folketinget i efteråret, skal gøre det lettere at drive virksomhed eller forretning i provinsen, hvor alt fra tidligere skolebygninger til tomme landbrugsejendomme måske kan få et andet liv.

Overflødige bygninger skal kunne omlægges til boliger, håndværks- eller industrivirksomheder eller mindre butikker.

Kommunerne skal sikre plads til produktionsvirksomhederne

Et andet element er hensynet til produktionsvirksomhederne, som der skal tages hensyn til. De har i en række tilfælde fået problemer, fordi kommunerne har ladet boligområder skyde op ved siden af dem - hvorefter virksomhederne rammes af for eksempel krav om støjdæmpning eller tilsvarende begrænsninger.

I fremtiden skal kommunerne sørge for, at udvalgte erhvervsområder ikke omdannes til også at huse kontorarbejdspladser eller boliger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal åbnes for forsøg med at sikre liv i landsbyer

Med den nye lov får hver kommune lov at udpege to såkaldte omdannelseslandsbyer, hvor de får særligt frie tøjler til at forsøge at skabe fremdrift og begejstring for livet i de små samfund.

Endelig åbner den politiske aftale for, at kommunerne i fremtiden kan opføre midlertidige studieboliger på ubenyttede arealer, som af en eller anden årsag står tomme i en længere periode. Planen er, at der kan gives tilladelser ti, for eksempel containerbyer med studenterlejligheder i nogle år kan ligge på stedet.

I det hele taget skal staten fremover ikke længere detaljestyre kommunernes byplanmæssige og udviklingsmæssige planlægning. Den skal alene kunne komme med indsigelser, hvis vedtagelserne kolliderer med væsentlige nationale interesser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce