Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Risiko. Irak har fået personfølsomme data om op mod 400 danske soldater.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Risiko. Irak har fået personfølsomme data om op mod 400 danske soldater.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soldaters følsomme data er i fare

Danmark har udleveret personoplysninger om cirka 400 soldater til Irak. Oplysningerne risikerer at ende i forkerte hænder og udgøre en risiko, frygter FE.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cpr-numre, billeder, adresser og biometriske data om fingeraftryk fra de omkring 400 danske soldater, der indtil nu har været i Irak som led i den danske deltagelse i krigen mod IS, kan være endt i de forkerte hænder, fordi Danmark har udleveret de personfølsomme oplysninger til irakiske myndigheder.

Først da Folketinget i april besluttede at sende 60 soldater fra jægerkorpset og frømandskorpset til Irak, blev der grebet ind over for den praksis, fordi Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede, at der var risiko for, at de følsomme oplysninger kom i forkerte hænder.

Politiken har været i kontakt med flere tidligere udsendte soldater, der ønsker at være anonyme, men som beskriver, hvordan de i Udenrigsministeriet har afleveret personoplysninger og fået skannet fingeraftryk, så ministeriet kunne søge om visum på den irakiske ambassade.

FE vil ikke kommentere sagen, men flere højtstående kilder bekræfter, at bekymringerne drejer sig om et utroværdigt irakiske statsapparat, og at FE ikke kan leve med risikoen for, at oplysningerne fra visumansøgere kan ende i Rusland og Iran eller hos IS og andre etniske, religiøse og politiske grupperinger i landet. Hvis det sker, vil det kunne udgøre en trussel mod de danske soldater.

Jeg forestiller mig, at der kan være mange, herunder IS, der vil være interesserede i oplysninger om de her danskere

Da FE sagde stop, lykkedes det Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet at forhandle en anden løsning igennem. Derfor kan både jægerkorpsets folk og det næste hold almindelige soldater, der skal til Irak, få visum med et såkaldt tjenestepas, der indeholder væsentlig færre oplysninger og ingen fingeraftryk. FE har – uden begejstring – accepteret løsningen.

Forsvarets ledelse og Udenrigsministeriet er fuldstændig lukkede om sagen og vil ikke stille op til interview. De henviser til soldaternes sikkerhed og Danmarks forhold til fremmede magter og »samarbejdspartnere«. Forsvarsminister Peter Christensen (V) vil heller ikke interviewes om hverken den konkrete sag eller principperne, men han skriver i en mail:

»Det danske bidrag til operationerne i Irak er udsendt på baggrund af en invitation fra de irakiske myndigheder til det internationale samfund. Vi har i vores opfølgning med de irakiske myndigheder forhandlet vilkår, der sikrer vores soldater bedst muligt. Vores soldater udsendes under de samme vilkår, som er gældende for en række andre koalitionslande«.

Lektor Søren Schmidt fra Aalborg Universitet har i mange år fulgt udviklingen i Irak. Han mener, at der er en »åbenlys risiko for, at oplysningerne om danske soldater kan gå videre«.

»Den irakiske stat er en hullet si. I Irak tjener mange ansatte i statsapparatet først og fremmest deres egne – altså folk uden for statsapparatet. Jeg forestiller mig, at der kan være mange, herunder IS, der vil være interesserede i oplysninger om de her danskere«, siger Søren Schmidt, der kalder sagen »uforståelig«.

Det samme gør soldaternes fagforeninger. Jesper Hansen fra den største faglige organisation, CS, er overrasket og bekymret. »Det vigtigste er sikkerheden for soldaterne og deres pårørende. Lige så snart der er billeder og andre oplysninger ude, så tager det få minutter på nettet at finde frem til adresser, pårørende og alt muligt«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden