Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Risiko. Irak har fået personfølsomme data om op mod 400 danske soldater.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Risiko. Irak har fået personfølsomme data om op mod 400 danske soldater.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soldater: Hvorfor blev vores data givet til Irak?

Soldaterorganisationer vil vide, hvorfor udlevering af personfølsomme data først blev stoppet, da FE skulle vurdere sikkerhed for jægersoldaterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark må nu gøre alt, hvad der er muligt, for at beskytte personoplysninger om op mod 400 danske soldater, der har været i Irak og i den forbindelse har søgt om visum.

»Jeg går ud fra, at Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet har kontaktet irakerne, så man eventuelt kan sikre de personoplysninger om de 400 mand, der allerede er afgivet«, siger formanden for konstablerne, Flemming Vinther.

»Informationerne er måske allerede i omløb, men man skylder soldaterne og deres familier en opfølgning. I nogle systemer er det muligt at gå ind og hente logfiler, så man kan se, hvem der har haft adgang til oplysningerne, og om de er blevet sendt videre, men det er desværre svært at spole tiden tilbage«.

Udleveringen af personlige data som personnumre, billeder og biometriske fingeraftryk til den irakiske ambassade i København har stået på siden slutningen af 2014. De første danske soldater kom til Irak i januar 2015, og siden har op mod 400 skullet søge om visum og har i den forbindelse afleveret følsomme data, når de skulle til al-Asad-basen i Irak for at træne irakiske soldater til kampen mod IS.

Det var øjensynligt først under forberedelserne til at udsende enheder fra jægerkorpset, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kom ind i billedet. FE vurderede, at proceduren var alt for risikabel, og i dag er den lavet om, så både jægersoldater og andre soldater kun afleverer ganske få personlige data.

Der må være nogen, der har en meget flov smag i munden; det burde være ordnet for længst. Det er noget skidt, og det er bare ikke i orden

Hverken FE, forsvaret, Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet vil svare på spørgsmål om sagen. Derfor har det heller ikke være muligt at få at vide, hvorfor FE ikke var opmærksom på problemerne allerede i slutningen af 2014, da de første danske soldater skulle til Irak.

Det er også muligt, at FE stiller anderledes sikkerhedskrav for jægerkorpset end for andre soldater, men den forklaring giver ikke mening for Flemming Vinther.

»Det er mærkeligt, at de ikke sagde fra dengang, men de har formentlig ikke vidst det. Der bør i hvert fald ikke være nogen forskel mellem jægerne og andre soldater. Jeg håber og tror på, at FE reagerer, første gang de har fået det at vide«, siger Flemming Vinther.

Da Politiken i august 2015 var på besøg på al-Asad-basen, måtte medierne kun omtale de enkelte officerer med for- og efternavn; soldaterne måtte af sikkerhedsgrunde kun omtales med fornavn, ligesom de skulle overveje, om de ønskede at lade sig fotografere.

Sammen med Niels Tønning fra Officersforeningen og Jesper Hansen, der er formand for befalingsmændene – herunder jægersoldater og folk fra frømandskorpset – peger Flemming Vinther på det underlige i, at danske myndigheder til gengæld selv udleverer oplysninger, der er væsentlig mere kritiske, til irakerne.

Jesper Hansen kalder hele sagen dybt bekymrende. »Der må være nogen, der har en meget flov smag i munden; det burde være ordnet for længst. Det er noget skidt, og det er bare ikke i orden«, siger han.

Lektor Søren Schmidt fra Aalborg Universitet, som i mange år har fulgt udviklingen i Irak, forstår slet ikke, hvorfor Danmark oprindelig har accepteret kravet om at søge visum til Irak, som selv har bedt om international hjælp.

»Der er måske et hensyn til, at vi gerne vil opfatte Irak som en stat på lige fod med Danmark – som et partnerland. Men de kan ikke engang forsvare sig selv; det er derfor, vi skal derned«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden