Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

opjustering. På dagens Natotomøde har statsminister Lars Løkke Rasmussen opjusteret Danmarks bidrag til Nato's styrker i Estland næste år fra 150 til op mod 200 soldater.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

opjustering. På dagens Natotomøde har statsminister Lars Løkke Rasmussen opjusteret Danmarks bidrag til Nato's styrker i Estland næste år fra 150 til op mod 200 soldater.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke: Vi sender op mod 200 danske soldater til Estland

Statsministeren melder, at Danmark opjusterer bidrag til styrke som del af Nato's nye satsning i Østeuropa.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som led i Nato's oprustning for at imødegå et stadig mere aggressivt Rusland vil Danmark næste år sende op mod 200 soldater til Estland.

Det meddeler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved ankomsten til den vestlige forsvarsalliances topmøde i Warszawa.

»Det er vores plan at sende et kompagni – det vil sige op mod 200 soldater – af sted. De skal indgå i den bataljon, der vil blive ledet af Storbritannien, som jo i alt bliver på noget, der ligner 1.000 soldater«, siger statsministeren.

Det er helt naturligt, at vi i vores eget naboområde yder et bidrag, der kan være med til at skabe sikkerhed og tryghed i den del af verden, som vi selv lever i

»Det er jo en af de beslutninger, der skal træffes her på topmødet: At der skal stilles en bataljon i hvert af de tre baltiske lande og i Polen. Der ønsker vi også at yde vores bidrag. Vores bidrag er selvfølgelig betinget af, at vi kan få opbakningen i Folketinget, men det imødeser jeg nu med sindsro. Vi har forhåndsorienteret Folketingets politiske partier«, siger han.

Der er tilsyneladende tale om en mere ambitiøs dansk deltagelse end planlagt tidligere, hvor Forsvaret arbejdede med op til 150 mand.

Lars Løkke Rasmussen forklarer, at det helt præcise antal danske soldater afhænger af en »nærmere militærfaglig vurdering«.

»Men det er vores tanke at stille med et kompagni. Og så er det jo tanken, at de skal rotere sammen med andre lande, der også yder deres bidrag«, siger han.

Nato skal vise tilstedeværelse omkring Østersøen

»Det er vigtigt, at vi i den nye sikkerhedspolitiske situation, der tegner sig i Østersøområdet, får sendt et stærkt signal om solidaritet fra topmødet her. At vi viser vores tilstedeværelse i Østersøområdet, i de baltiske lande og i Polen. Det viser, at Danmark endnu en gang er blandt de lande, der leverer«, siger statsministeren.

»Jeg synes, det er helt naturligt, at vi i vores eget naboområde – altså de baltiske lande – yder et bidrag, der kan være med til at skabe sikkerhed og tryghed i den del af verden, som vi selv lever i«, siger han.

Det vil følge en virkelig god tradition, hvis Danmark som en sand allieret kommer med i det her

Meldingen fra Danmark vil skabe stor glæde i de baltiske lande, som har håbet meget på det danske bidrag.

»Danmark har i mange år støttet os, deltaget i vores træning og åbnet døre for det multinationale samarbejde. Så det vil følge en virkelig god tradition, hvis Danmark som en sand allieret kommer med i det her og deltager i disse bestræbelser på at forbedre sikkerheden«, sagde Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, til Politiken i sidste måned.

På disse dages topmøde i Warszawa skal Nato-landenes stats- og regeringschefer formelt træffe beslutningen om fra begyndelsen af 2017 at udstationere fire kampklare bataljoner i medlemslande, der grænser op til Rusland.

Op til 4.000 soldater sendes mod øst

Det er Storbritannien, der skal lede den fremskudte Nato-bataljon i Estland. Canada vil samtidig lede en bataljon i Letland, Tyskland i Litauen, mens USA tager føringen i Polen.

Dermed ventes der at blive tale om i alt op mod 4.000 soldater i de fire østlande til sammen.

Storbritanniens forsvarsminister, Michael Fallon, siger ifølge BBC, at briterne sender omkring 500 soldater til Estland. Der vil også komme 150 britiske soldater til Polen, hvor USA vil lede en bataljon fra næste år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal ikke vente på, at Rusland beslutter sig for at udfordre den europæiske sikkerhedsorden igen

Michael Fallon siger, at målet er at »afskrække Rusland fra enhver ny aggression«

Han siger, at Nato’s medlemslande i øst »føler et enormt pres fra Rusland«, der gennemfører store øvelser ved grænserne og flyver over nabolandes luftrum.

Den norske forsvarsminister, Ine Eriksen Søreide, siger, at Norge også vil stille med omkring 200 soldater til en af de fremskudte bataljoner. Men det er endnu ikke afgjort, hvor de norske soldater skal hen.

Nato's beslutning om at sende i alt fire kampklare bataljoner til de baltiske lande og Polen er udløst af den bekymring, som den russiske fremfærd over for Ukraine har skabt hos Ruslands naboer.

»Ruslands trussel mod Europas sikkerhedsarkitektur, inklusive Østersøregionen, er nødt til at blive taget alvorligt. Vi skal ikke vente på, at Rusland beslutter sig for at udfordre den europæiske sikkerhedsorden igen«, siger den polske udenrigsminister, Witold Waszczykowski.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden