Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

DEMONSTRATION. Omkring 500 mennesker var samlet til demonstration på rådhuspladsen her til aften.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg troede, vi mistede hele vores identitet i går«

Erdogan vil forvandle Tyrkiet til en islamisk stat, siger nogle tyrkere og kurdere. Andre mener, at han er demokratiets mand

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seyit Ahmet Özkan sov ikke i nat. Militæret havde overtaget hans gamle land.

»Jeg så fjernsyn hele natten, og jeg troede, vi havde mistet hele vores identitet. Dem, der stod bag kuppet, havde overtaget den nationale tv-station og tvang oplæserne til at læse en tekst op. Men hvad skete der så? Så gik almindelige mennesker på gaden og var ikke bange for at dø«, siger Seyit Ahmet Öskan, der er viceborgmester for Socialdemokraterne i Ishøj, men står her på Rådhuspladsen som formand for tyrkiske europæiske demokrater i Danmark.

Han ser ud over omkring 500 mennesker, der her til aften jubler over, at demokratiet sejrede i Tyrkiet, mens de i takt råber:

»Recep Tayip Erdogan. Recep Tayip Erdogan. Recep Tayip Erdogan«.

»De mennesker, der står her og råber, er ikke enige om alt. Men de ønsker alle et demokrati, så Tyrkiet kan blive et lige så demokratisk land, som det Danmark vi elsker«, siger Seyit Ahmet Özkan.

Erdogan vil være diktator

På Rådhuspladsen er folk glade. De tør lade sig fotografere, og de tør sige deres navn. Men bare 22 kilometer væk i Ishøj er stemningen helt anderledes blandt mennesker af tyrkisk og kurdisk afstamning.

Politiken bliver gæstfrit modtaget i et par af klubberne, men ingen ønsker deres navn i avisen, og ingen ønsker at lade sig fotografere. Frygten for at Erdogans efterretningstjeneste har spioner i Danmark, er for stor. Det er ikke, fordi de frygter, at han vil gøre dem noget her i landet.

Men alle tager jævnligt tilbage til Tyrkiet for at besøge familien, og de frygter at blive arresteret, hvis de siger noget negativt om Erdogan, og står frem med navn og billede i avisen. I hvert fald er de ikke parate til at løbe risikoen.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

»Jeg har lyst til at sige Fuck Erdogan, men jeg elsker min mor, og jeg vil gerne kunne blive ved med at besøge hende. Der er mange spioner her i landet, og hvis jeg siger noget, påstår de måske bare, at jeg er tilhænger af PKK«, siger en midaldrende mand, der stammer fra den kurdiske del af Tyrkiet.

Der er mange tyrkiske kurdere i Danmark, og de har altid opfattet Erdogan som en modstander, der hader dem så meget, at han indirekte er parat til at støtte Islamisk Stat for at hindre kurderne i at få deres egen stat. Flere af dem, vi taler med, er overbeviste om, at Erdogan har arrangeret det fejlslagne militærkup, så han selv kunne komme ud som stærk mand og sejrherre.

Dyb mistro

Det er ikke kun kurderne, der nærer dyb mistillid til Erdogan. I en af de tyrkiske foreninger er mistilliden næsten lige så stor.

»Han vil lukke det gamle Tyrkiet og bygge et nyt uden politisk modstand og uden aviser, der ikke vil som ham. Han gør det ikke med et tryk på en knap. Det sker lidt efter lidt. Han har allerede haft lukket Facebook og Youtube«, siger en tyrkisk mand.

En anden siger: »Han vil bruge det her til at skaffe sig endnu mere magt. Han ønsker et land hvor kvinder skal gå med tørklæder, og hvor det er forbudt at nyde spiritus«.

OVERBLIK

Erdogan har dog også tilhængere i klubben:

»Han har sagt, at han vil straffe sine modstandere hårdt, og det er jeg glad for. Han har gjort meget. Der er bygget nye veje, der er bygget hospitaler. Landet er blevet rigere under Erdogan«, siger en ung mand. Men også han ønsker at være anonym.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vildt overdrevet

På Rådhuspladsen mener Seyit Ahmet Özkan, at kritikerne overdriver vildt. Ingen vil efter hans opfattelse blive arresteret, fordi de siger noget negativt om Erdogan:

»Altså du skulle høre, hvad de siger om ham i tyrkisk TV«. Han mener, at Erdogan bliver dæmoniseret, når de vestlige medier skriver om en mand, der optræder mere og mere diktatorisk, fængsler sine modstandere, lukker aviser og forlanger udenlandske komikere straffet, hvis de laver grin med ham.

FORKLARING

»Medierne manipulerer. I Tyrkiet har der været en elitekamp, hvor eliten og militæret har fået alle goderne. Klasseforskellene i Tyrkiet er ubeskrivelige, og Erdogan har omfordelt goderne til fordel for folket«, siger Seyit Ahmet Özkan.

Han mener, at det er helt forskruet at tale om en mand, hvis dybe muslimske tro er ved at forvandle landet til et forbudsland.

»Det er altså ikke det, jeg ser, når jeg er i Tyrkiet. Jeg ser folk, der drikker og spiser, hvad de vil«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden