Afvist. 37-årige Diana har brugt hele sit liv på at skjule sin seksualitet. Det krævede stor overvindelse for hende at sige, at hun var lesbisk, da hun kom i kontakt med de danske myndigheder. Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Afvist. 37-årige Diana har brugt hele sit liv på at skjule sin seksualitet. Det krævede stor overvindelse for hende at sige, at hun var lesbisk, da hun kom i kontakt med de danske myndigheder. Foto: Miriam Dalsgaard

Danmark

Diana skal sendes hjem: »Jeg er lesbisk og i livsfare«

En række asylansøgere, der siger, at de er homoseksuelle, afvises som utroværdige.

Danmark

Der dufter af parfume og krydret mad på det lille værelse. Et kvadratisk bord fylder mellemrummet mellem to enkeltsenge, der står langs væggene. På den ene seng sidder Diana, der storsmilende med energiske bevægelser serverer kartofler med grøntsager og omelet, som hun har lavet til os.

Hun er glad for at få besøg på asylcenteret, to en halv times kørsel fra København, men bortset fra selskabet er der ikke meget at smile ad for den 37-årige ugandiske asylansøger. Hun er lesbisk, siger hun, men hun er netop blevet afvist af den sidste instans i det danske asylsystem, Flygtningenævnet, der finder hendes forklaringer »utroværdige og usandsynlige«.

Om kort tid sidder hun på et fly til Uganda, hvis hun ikke finder nye, afgørende beviser på, at hun er i fare i sit hjemland, og på den måde får genåbnet sin sag.

»Jeg er i livsfare. Hvor skal jeg gemme mig? Hvem skal beskytte mig«, spørger den 37-årige kvinde, hvis smil nu er erstattet af opspilede øjne og en dyb fure i panden.

Hendes hænder bevæger sig hurtigt gennem luften, når hun taler. Hun er bange for konsekvenserne ved at stå frem, så vi har lovet hende et falsk fornavn, og at vi ikke skriver, hvor hun bor, så andre asylansøgere kan finde ud af, at hun er homoseksuel.

Hun frygter for sit liv, hvis hun bliver sendt hjem til Uganda, hvor en antihomolov, der vil straffe homoseksuelle handlinger med fængsel på livstid, blev annulleret i sommer på grund af en teknikalitet og formentlig snart kan stemmes igennem igen.

Lan gtfra den eneste

Men uanset om hun er i fare for at få en livsvarig fængselsstraf, er Diana bange. For lokalsamfundets ihærdige jagt på bøsser og lesbiske i det homofobiske land er langt farligere, siger hun og fortæller, at både hendes familie og hendes klan hjemme i Kampala har udstødt hende.

»Jeg blev voldtaget en dag, jeg var ude at købe ind, og min far gjorde ikke noget ved det. Han ville have, at jeg blev rettet ind, så jeg kunne lære at være sammen med mænd. Hvorfor skulle han hjælpe mig nu?«.

Diana er langtfra den eneste, der frygter at blive sendt tilbage til lande, der bandlyser homoseksualitet, fortæller Hanne Gyberg, talsperson for LGBT Asylum, der arbejder for homo-, biseksuelle og transkønnedes rettigheder i det danske asylsystem. Organisationen har siden sommeren 2012 hjulpet godt 70 asylansøgere fra primært Uganda, Nigeria, Afghanistan, Iran og Irak med at tale deres sag over for de danske myndigheder.

Ifølge Hanne Gyberg begrunder Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet stort set altid deres afslag med »manglende troværdighed« over for personer, der søger asyl på grund af homoseksualitet.

»Det er et problem for ansøgerne, at myndighederne ofte ikke forholder sig til deres asylmotiv, men afviser hele deres historie som utroværdig, fordi små dele af deres forklaringer ikke passer sammen«, siger Hanne Gyberg.

Sådan er det også for Diana. I afslaget fra Flygtningenævnet står der, at hun ikke har »sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for forfølgelse (…) eller for at blive udsat for overgreb«, men begrundelsen for afslaget forholder sig hverken til, om hun er lesbisk eller i fare.

Derimod er det vægtet, at hun under afhøringerne først har angivet, at hun har seks søstre og sidenhen otte, at hun har et ugandisk stempel i sit pas, hun ikke kan redegøre for, og at hun ikke kender efternavnet eller bopælen på den kvinde, hun ifølge sin forklaring kom til landet med og efterfølgende boede hos i seks måneder.

December eller januar

Hos Flygtningenævnet vil sekretariatschef Stig Torp Henriksen ikke kommentere konkrete sager eller svare på LGBT Asylums kritik. Han pointerer, at nævnet altid forholder sig til de ting, der er relevante, for at kunne træffe en rigtig afgørelse i asylsager.

»Man kan ikke trække et vandtæt skot ned igennem ansøgers forskellige forklaringer. Det er et samlet indtryk og en vurdering af ansøger, der ligger til grund for nævnets afgørelse. Det er helt naturligt«, siger Stig Torp Henriksen.

Diana er vred over, at hun bliver anklaget for at lyve om sin seksualitet og det, at hun er i fare i Uganda, fordi hendes forklaringer er usammenhængende og til tider forskellige. At hun ikke kender sin ekskærestes efternavn og byen, hun boede i, er helt normalt i hendes kultur. Hun forstår ikke, hvorfor de små ting i hendes forklaring er så vigtige.

»Jeg ved godt, jeg har taget fejl af ting, og at der er ting, jeg ikke kan huske. Men jeg er blevet stillet utallige spørgsmål. Igen og igen. Og jeg har følt mig presset og forvirret mange gange«, siger hun og forklarer hvordan hun har brugt hele sin ungdom på at skjule og skamme sig over sin seksualitet. Så er det meget svært pludselig at åbne sig over for en myndighedsperson, fortæller hun.

»Flere gange er jeg blevet spurgt, hvordan vi gør, når vi er sammen. Det er meget private spørgsmål. Vil de have, jeg skal hive dem med ind på mit værelse og bevise, at jeg er lesbisk? Det kan jeg jo ikke«.

Ifølge Stig Torp Henriksen har Flygtningenævnet siden starten af 2013 behandlet 64 sager, hvor mennesker søger asyl på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. 28 ansøgere har fået opholdstilladelse, mens resten har fået stadfæstet deres afgørelser fra Udlændingestyrelsen og dermed er endeligt afviste. En af dem er en mand fra Nigeria, der ligesom Diana nu står til udvisning.

Hans afslag på asyl begrundes blandt andet med, at han har angivet to forskellige tidspunkter på et overfald, han fortæller, han var ude for i sit hjemland, før han flygtede til Danmark. Først lød hans forklaring, at det skete i januar 2011, senere at det fandt sted i december 2011.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»At man siger, at noget er sket i januar og senere i december betyder ikke, at man ikke har oplevet det. Det betyder, at man har byttet om på to måneder og et årstal. Det kunne også være sket for mig«, siger Hanne Gyberg.

Hun kalder det dybt kritisabelt, at »detaljer« som denne kan få stor betydning og i sidste ende betyde et afslag på asyl.

»Det dur simpelthen ikke, at Flygtningenævnet kun forholder sig til, at han har en klap, der går ned, og at der er ting, han ikke kan huske. Han søger asyl, fordi han er homoseksuel og i fare i sit hjemland«, siger Hanne Gyberg.

En stor bunke sager

Også flygtningeadvokat og formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Helge Nørrung, kritiserer systemet for at fokusere på detaljer frem for reelle risici i asylsager.

»Vi har en stor bunke sager af den slags. Det er den lette udvej for Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet at afvise folk på den måde, hvis der bare er få divergenser i ansøgernes forklaringer«, siger advokaten, der har 20 års erfaring som flygtningeadvokat.

Uanset om man er forfulgt på grund af sin seksualitet, religion eller andet, er det i langt de fleste tilfælde umuligt at bevise, at man taler sandt om sin livsførelse, fordi den ikke kan dokumenteres med andet end ansøgerens forklaring, pointerer Helge Nørrung.

»Derfor er det et problem, at myndighederne finder inferiøre ting i ansøgernes historie, der ikke hænger sammen, og så konkluderer ud fra det, at så har man nok også fundet på, at man er homoseksuel eller kristen. Det er ikke godt nok, for der kan være mange grunde til, at ansøgerne forklarer sig forskelligt«, siger Nørrung.

Hos Flygtningenævnet vil sekretariatschef Stig Torp Henriksen ikke kommentere den påstand. Men han siger, at nævnet altid tager stilling til ansøgernes påståede homoseksualitet, når sagerne vurderes. Men at tage stilling til ansøgernes troværdighed er essentielt, ligesom det er det i alle andre asylsager, siger han.

»Nævnets afgørelser er altid resultatet af en helt konkret vurdering af oplysningerne om asylansøgerens personlige forhold sammenholdt med de generelle oplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland«.

Det er tidligere blevet brugt som et argument i debatten, at troværdighedsvurderingerne er vigtige, fordi man ellers vil åbne for, at asylansøgere kan opdigte motiver som for eksempel homoseksualitet og på den måde få ophold i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hos LGBT Asylum ser man det modsatte, nemlig at LGBT-personer ofte har svært ved at fortælle om deres asylmotiv.

»At være homoseksuel er for de her mennesker uhyre skamfuldt og tabuiseret. Det kræver en enorm overvindelse for dem overhovedet at sige det, så det betyder, at nogle ikke står frem«.

Tilbage på asylcenteret sidder Diana og venter på at blive udvist. Hanne Gyberg er ikke i tvivl om, at hun er i » deep shit«.

»Som enlig kvinde og lesbisk i Uganda er du virkelig i problemer. Du kan godt bo på gaden, gå under radaren og leve i skabet et stykke tid, men på et tidspunkt bliver du opdaget af nogen, der ved, hvem du er. Så er du færdig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce