Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fordobling. Antallet af private daginstitutioner stiger. I 2007 var der 243 private institutioner i Danmark. I 2014 var antallet 512. I samme periode er antallet af kommubale institutioner faldet med 20 procent.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Fordobling. Antallet af private daginstitutioner stiger. I 2007 var der 243 private institutioner i Danmark. I 2014 var antallet 512. I samme periode er antallet af kommubale institutioner faldet med 20 procent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af private daginstitutioner er mere end fordoblet siden 2007

Mens antallet af offentlige institutioner falder, vinder private tilbud frem

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens der bliver færre og færre kommunale daginstitutioner, er antallet af private institutioner stærkt stigende.

I 2007 var der 243 private institutioner i Danmark. I 2014, de nyeste opgjorte tal, var antallet mere end fordoblet til 512. I samme periode er antallet af kommunale institutioner faldet med 20 procent. Det er dog stadig den klart mest udbredte form med 2.645 institutioner i 2014. Det viser tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

I pædagogernes fagforening Bupl kan næstformand Birgitte Conradsen komme på flere mulige årsager til de private institutioners popularitet. Hun peger dels på, at det er blevet nemmere at drive de private institutioner. I 2005 blev det besluttet politisk, at private kan få lov at oprette daginstitutioner, og forældre fik mulighed for at tage det offentlige tilskud fra en kommunal daginstitution med til en privat daginstitution. Men det handler også om forældrenes fravalg af de kommunale tilbud, mener hun.

De store institutioner kan bedre håndtere økonomien, men de økonomiske løsninger er alt sammen nogen, der går ud over børnene

»Kommunerne fattes penge og har gjort det gennem lang tid. Der har været en bølge af sammenlægninger, og det kan være udmærket, men det bliver nogle store institutioner, og jeg tror, at der er nogle forældre, der bakker ud og tænker, at det er nogle store børnefabrikker«, siger hun.

Politiken har den seneste tid beskrevet, hvordan pædagoger og ledere af daginstitutioner oplever, at der er alt for få voksne til alt for mange børn. De dårlige normeringer kan også skubbe forældre mod det private, mener Birgitte Conradsen.

»Der er ikke tid til det enkelte barn. Det har aldrig været så tydeligt som nu, og forældrene siger fra. De har også fået nok. Det må både kommunale og landspolitikere tage alvorligt og prioritere, så kommunerne kan lave et ordentlig tilbud«, siger hun og understreger, at Bupl ikke har noget imod de private institutioner, men konkurrencen skal ske på det pædagogiske indhold og ikke på ressourcer.

»Vi risikerer en skævvridning og et A- og et B-hold«, siger hun.

Morten Kyst er sekretariatschef i de private daginstitutioners organisation (DLO) og ikke i tvivl om, hvad private institutioner kan tilbyde forældre og børn.

Vi risikerer en skævvridning og et A- og et B-hold

»Nærhed og en mere overskuelig størrelse på institutionen, hvor der er mere direkte kontakt og kendskab til lederen og medarbejderne«, siger han.

Størrelsen er vigtig

Netop størrelsen på institutionen er ofte vigtig for forældre, siger Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitet. Ifølge hende er der ingen forskning, der viser kvalitetsforskelle mellem kommunale og private institutioner, men hun har selv undersøgt betydningen af institutionernes størrelse, og den har indflydelse.

»Nærværet og relationerne bliver sårbare i en stor institution. De store institutioner kan bedre håndtere økonomien, men de økonomiske løsninger er alt sammen nogen, der går ud over børnene«, siger hun.

For eksempel er der typisk 25 børn i de store institutioners stuer, mens der er 20 i de mindre institutioners, fortæller hun. Grethe Kragh-Müller ser ikke nogen problemer i stigningen i antallet af private institutioner.

»Men jeg vil håbe, at det får den konsekvens, at kommunerne i højere grad lægger vægt på, hvad pædagoger og forældre gerne vil«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Kommunernes Landsforening, KL, afviser Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, at normeringerne har skubbet på udviklingen.

»Der kan være mange grunde til, at nogle forældre vælger private institutioner frem for kommunale. Vi har ikke og kender ikke til dokumentation for, at det er normeringerne, der er den primære årsag til dette«, lyder det i en skriftlig kommentar.

»Kvaliteten i daginstitutionerne, både de kommunale og private, er noget, der er meget fokus på i kommunerne. Uanset om daginstitutionen er privat eller offentlig, er det kvaliteten i institutionerne, som er det afgørende«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden