0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sønderjysk historiker: Københavns kreative klasse forstår os ikke

Mange sønderjyder stemmer DF og er skeptiske over for EU. »De siger ikke ’nej til fællesskabet’. De ønsker bare et andet fællesskab«, siger historiker og museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Hjemme. »Vi betragter det danske og det nationale som noget værdifuldt. Hvor er det dejligt at være hjemme igen, siger vi, når vi kommer hjem til Sønderjylland«, forklarer René Rasmussen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der findes få steder i kongeriget, hvor danmarkshistorien trænger sig stærkere og smukkere på end ved Sønderborg Slot.

Men under det milde landskab gemmer et af nationens største traumer sig, for lige på den anden side af det smalle sund, der deler Als fra Sundeved, ligger de grønne banker, hvor 700 danske soldater i april 1864 mistede livet i stormen på Dybbøl. Da den sidste store krig på dansk grund var tabt, måtte Danmark finde en ny rolle i den europæiske historie. Først havde vi mistet Norge og nu Slesvig og Holsten, og når René Rasmussen, der er historiker og museumsinspektør på slottet skal beskrive, præcis hvad der skete i 1864, siger han: »I 1864 blev Danmark en nationalstat«. En homogen småstat, som var blevet bevidst om, at verden ikke nødvendigvis ville den det godt. I København fandtes der i nationalt sindede kredse en glødende interesse for sønderjydernes nationalitetskamp, men der var også dem, der kaldte det noget sønderjyderi.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce