Fra i dag går jagten herhjemme ind på dyr som vaskebjørnen, sumpbæveren, muntjac-hjorten og sumpskildpadden.
De står på den såkaldte EU-dødsliste over 37 invasive arter, som lever i Europa, men som truer den oprindelige natur og derfor bekæmpes fra 3. august. I alt 12 forskellige dyr og planter står på listen herhjemme og skal udraderes fra den danske natur.
At arterne er invasive betyder, at de ikke hører hjemme i Europa, og at de spredes til områder, som de ikke ved egen hjælp ville kunne sprede sig til. Det har en negativ effekt på den europæiske og danske natur. Invasive arter har desuden negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet.
Alle medlemslande i EU har forpligtet sig til fremover at bekæmpe arterne på listen.
De 12 arter, der er på listen i Danmark, er følgende:
- Vaskebjørn
- Sumpbæver
- Signalkrebs
- Gul kæmpekalla
- Hårfrugtet bjørneklo
- Muntjak
- Skarveand
- Kinesisk uldhåndskrabbe
- Båndgrundling
- Hellig ibis
- Carolina cabomba
- Sumpskildpadden terrapin
Kæledyr må ikke yngle
EU har bekæmpet invasive arter systematisk siden 1992, men der kommer stadig flere.
Det skyldes primært en øget globalisering med en stigning i handel over grænserne, hvor planter og dyr kan være blinde passagerer på for eksempel skibe eller lastbiler.
Ifølge European Network on Invasive Species (Nobanis) var der fra 2000-2010 6.476 invasive og andre introducerede arter alene i Nordeuropa – en stigning på godt fire procent i forhold til de seneste ti år. Det stadig varmere klima i verden anses også for at være en medvirkende faktor i, at flere invasive arter kan overleve på steder, hvor det før var for koldt.
EU har vurderet, at der bliver brugt 90 milliarder kroner årligt på at bekæmpe invasive arter i de respektive medlemslande.
Skulle man have et kæledyr, der står på EU-listen, kan man beholde dyret, til det dør. Det må dog ikke yngle, og man skal sikre sig, at dyret ikke kan slippe ud i naturen. Har man planter i haven, der er på EU’s ’dødsliste’, skal de fjernes.
Handlingsplan på vej
Hvordan skal det så udmønte sig i praksis, vil mange dyre- og planteejere herhjemme formentlig spørge sig selv.
Biolog Hans Erik Svart fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning forklarer, at en handlingsplan for området er på vej i løbet af efteråret. Men allerede nu er handel med for eksempel en vaskebjørn, en sumpskildpadde og en skarveand altså ulovligt.
»Det skal være med til at standse spredningen af disse arter. Det er altså forbudt at videresælge disse arter, og hvis man gør det, får man en bøde. Vi står foran en stor og meget forskelligartet opgave. I første omgang skal vi danne os et overblik over, hvor de forskellige arter er. Om det er i dele af landet eller i hele landet«, siger Hans Erik Svart.
Naturstyrelsen opfordrer derfor alle danskere, som observerer en af de 12 arter på 'dødslisten' ude i naturen, til at hjælpe myndighederne ved at indberette dette. Det kan i øjeblikket gøres på mail på invasivearter@svana.dk.
Senere vil et reelt indberetningssystem komme op at stå, lige som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning sender information ud til haveejere, dyrehandlere og zoologiske haver.
»Hvis man for eksempel ser en vaskebjørn, så må man altså meget gerne tage et billede og oplyse os om, hvor man har observeret den henne. Så sender vi folk ud, som henter den. Man må ikke selv skyde dyr, med mindre man har jagttegn. Men det er klart, at der er stor forskel på disse arter. Nogle er meget svære at bekæmpe, eksempelvis signalkrebsen. Dem har vi fanget omkring 200.000 af i Alling Å ved Randers - i alle forskellige størrelser. Og dem kan vi blive ved med at fange«, siger Hans Erik Svart.