Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: DANSKE KOMMUNER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den lange øs borgmester har gjort flygtninge til forretning

Portræt. Bjarne Nielsen så hurtigt de økonomiske fordele ved at have asylcentre i kommunen. Men da asylbørnene lavede overgreb, truede han med at lukke centeret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bjarne Nielsen elsker Langeland. Som borgmester på øen på syvende år er han ansvarlig for at passe på øsamfundet, som han kalder det dejligste sted i Danmark. En opfattelse, der ikke altid ifølge venstre-manden bliver delt af danskerne på den anden side af havet.

Her har fortællinger om en fattig kommune, hvorfra beboerne tager flugten, fyldt i medielandskabet. Og i sidste uge kom øen igen i mediernes søgelys, da to episoder fra et asylcenter for uledsagede flygtningebørn tiltrak sig opmærksomhed.

Da den 59-årige borgmester hørte om episoderne fra Tullebølle Asylcenter for uledsagede flygtningebørn, var han ikke langsom til at reagere.

Da to flygtningedrenge blev sigtet for voldtægt og tre for blufærdighedskrænker under årets Langelandsfestival, gik der mindre end en uge fra den sidste sigtelse, til venstreborgmesteren foreslog, at man skulle samle problematiske uledsagede flygtningebørn på særlige centre.

»Episoderne var meget uheldige, og det fik da os politikere til at vende blikket indad og se, om vi skulle have gjort noget anderledes«, siger Bjarne Nielsen.

Hans forslag blev ikke modtaget godt.

Ngo’er var kritiske, og folketingsmedlemmer, deriblandt partifællen udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, pegede på, at det ville være bedre at sprede de problematiske uledsagede flygtningebørn på forskellige centre.

RØDE KORS

Her mindre end fem dage efter fortryder Bjarne Nielsen ikke sin udmelding, men han kan godt forstå bekymringerne ved at samle de uledsagede flygtninge.

»Efter at have hørt på eksperterne og politikerne kan jeg da godt se, at det kan være problematisk at samle børnene på et enkelt center. Folketinget må forholde sig til, hvad der er den bedste løsning«, siger han.

Episoderne med de uledsagede flygtningebørn fik også Bjarne Nielsen til at udtale til Fyens Stifttidende, at det nu var et spørgsmål om, hvorvidt man fortsat skulle drive børnecentret i Tullebølle. Men når Langelands økonomiudvalg i aften skal mødes for at drøfte, om de kan gøre noget anderledes på asylområdet, er borgmesteren ret sikker på, at man vil holde børnecentret åbent.

»Det har kørt så godt i to år, så vi lukker det nok ikke. Men vi vil holde tæt øje med det i fremtiden, så kvinder på Langeland kan være trygge«, forklarer han.

Glad for øens flygtninge

Bjarne Nielsen kan godt lide flygtninge, siger han.

»De har skabt en bedre stemning på øen«, uddyber han.

Og da flygtningestrømmen for alvor kom til Danmark i sommeren 2015, var Bjarne Nielsen en af de første borgmestre til at udtale sig om de positive aspekter, det gav en kommune at have et asylcenter.

»Selv om vores børnetal er faldende, har vi undgået fyringer på skoleområdet på grund af asylsøgere med børn. Samtidig har vi tjent penge på tomme bygninger, vi havde stående, som Udlændingestyrelsen nu kan leje af os til brug for asylsøgerne«, sagde han dengang til Jyllands-Posten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er der 3 aktive asylcentre på øen, og kommunen driver 16 asylcentre rundtomkring i landet.

»Vi har 284 ansatte på asylcentrene lige nu. Vi kunne se allerede dengang, at det gav arbejdspladser på øen og omsætning for byens handel og håndværkere, og det gør det stadig«, siger Bjarne Nielsen og uddyber, at han på trods af episoderne med de uledsagede flygtningebørn fra Tullebølle stadig gerne vil tage imod 200 asylansøgere mere end de 500, der bor på øen lige nu.

Alligevel er Bjarne Nielsen enig i regeringens flygtningepolitik.

»Jeg frygter, at hvis man bruger alt for mange penge på flygtninge, kan man ikke hjælpe de danskere, som har brug for det, og de tilstande ønsker jeg ikke«, siger han.

Dommer ved frikadellefestival

Bjarne Nielsens har været aktiv i foreningslivet, siden han var 14 år, og startede med at træne et miniput fodboldhold.

Hans engagement i det frivillige foreningsliv startede i folkeskolen, hvor han gik på en årgang, som, fortæller han, var »helt utrolig aktiv i sportsforeningerne og gerne ville arbejde for fællesskabet«.

Siden har han været formand for øens idrætsforening, havnefesten og idrætshallen, men siden han blev valgt som borgmester i 2009, har han trukket sig fra formandsposterne.

Der er dog ét komitésæde, han stadig sætter en ære i at sætte sig i hvert år: som dommer ved den årlige frikadellefestival, hvor den bedste frikadelle skal kåres. I år skulle dommerpanelet smage på 80 forskellige slags.

En begivenhed som den kan forklare, hvorfor Bjarne Nielsen elsker Langeland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Langeland er drevet af ildsjæle på alle fronter. Her er en livlig kulturel og kunstnerisk scene, men mest af alt er der mange frivillige hos de ældre, hos flygtninge og i idrætslivet. Og det gør Langeland helt specielt«.

Derfor bekymrer Bjarne Nielsen sig ikke over øens fremtid.

»Vi har dedikerede borgere, og tingene ser lysere ud nu end i flere år. Vores økonomi er i bedring, og der er faktisk plus på tilflytningen – særligt af pensionister. Nogle siger, at det er skidt, fordi de dør hurtigere. Men vi er glade for, at de kommer, for enhver borger, der flytter til Langeland, er velkommen«, forklarer Bjarne Nielsen, der er valgt som Venstres spidskandidat til kommunalvalget næste år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden