Norsk politi har i dag fremlagt deres rapport fra efterforskningen af branden på Scandinavian Star. Kilde: Politiken.tv / Videojournalist: Jakob Kyed Jakobsen / Journalist: Lars Halskov

Danmark

Skibsinspektør om norsk politis brandkonklusion: »Det er det værste sludder og vrøvl«

Efter to års fornyet efterforskning konkluderer norsk politi, at det var følgebrande, der opstod efter den påsatte hovedbrand på Scandinavian Star. Men den danske skibsinspektør Flemming Thue Jensen fastholder, at en kraftig oliebrand 12 timer senere var påsat.

Danmark

Den danske skibsinspektør Flemming Thue Jensen kalder det »helt uforståeligt«, at norsk politis brandeksperter afviser, at en heftig oliebrand opstået 12 timer efter den påsatte hovedbrand på skibet Scandinavian Star for 26 år siden også var påsat.

Flere brande brød ud på Scandinavian Star, da det var på vej fra Oslo til Frederikshavn natten til 7. april 1990 - og 159 mennesker omkom.

Men efter to års fornyet efterforskning konkluderede politiet i dag på et pressemøde, at den tredje brand - oliebranden - mest sandsynligt opstod, fordi olierøret brækkede over som følge af den heftige varme, der bredte sig i skibets stålskrog - og altså ikke blev brudt op af en eller flere brandstiftere.

Norsk politi har ikke fundet beviser for, at det var besætningsmedlemmer eller andre på færgen, som stod bag mordbranden. Derfor henlægger politiet nu sagen som uopklaret.

»Der var et ophedet skibsskrog, som gjorde slukningsarbejdet meget vanskeligt. En af årsagerne til denne overophedning var ifølge vidner fra brandmandskabet, at slukningsarbejdet kom sent i gang. Den primære opgave havde været at forsøge at redde liv. Der er ikke fremkommet oplysninger i disse forklaringer, der giver grund til at konkludere, at der var flere brandstiftelser efter brand nummer to. Der er ikke observationer af kriminelle handlinger om bord, mens slukningsarbejdet foregik«, sagde efterforskningsleder Terje Bechmann Dahl fra Oslo politi på et pressemøde.

Men den konklusion afviser den pensionerede skibsinspektør:

»Det er det værste sludder og vrøvl. Stål er en meget dårlig varmeleder. Du kan have en stang stål, og det kan være rødglødende i den ene ende, og så kan du holde det i hånden i den anden ende. Så hvordan skulle stålet have sat ild i området ved hydraulikrummet? Der var gået næsten 12 timer siden hovedbranden, og der var intet ved området ved hydraulikrummet, som kunne brænde«, siger Flemming Thue Jensen, der fremhæver, at olien måtte være blevet antændt.

Brandmester oplevede sabotage

Konklusionen fra norsk politis efterforskningsleder stemmer heller ikke overens med den daværende svenske leder af brandbekæmpelsen på skibet, Ingvar Brynfors. Brandmesteren har tidligere forklaret, at han kom op og skændes med besætningsmedlemmer på skibet, fordi de efter hans mening saboterede brandslukningen.

Blandt andet sparkede skibets chefelektriker flere gange trækilerne væk under dørene, så de lukkede. Brandfolkene havde sat kilerne i for at sikre, at de selvlukkende døre ikke lukkede. Det var nemlig afgørende for brandslukningen, at vandslangerne ikke blev kilet fast i døråbningerne.

Ingvar Brynfors har også fortalt, at han var meget overrasket over oliebranden, der opstod 12 timer efter hovedbranden. Selv om han dengang havde 31 års erfaring som brandmand, havde han aldrig oplevet noget lignende. Det var en mystisk brand, som blev diskuteret blandt brandmændene: Hvordan kunne det brænde på den måde?

Denne brand er et afgørende punkt i sagen, som den danske skibsinspektør Flemming Thue Jensen lægger stor vægt på. Han var i april 1990 den danske Søfartsstyrelses hovedundersøger af brandforløbet, og han vurderede, at mordbranden var nøje planlagt.

GRAFISK OVERBLIK

Flemming Thue Jensen mener, at de påsatte brande blev udført af en eller flere besætningsmedlemmer med et indgående kendskab til passagerskibe og brandforløb. Og at der blev begået bevidst sabotage mod et hydraulikrør, hvilket var med til at skabe en hidtil uset heftig brand.

Det trådte han frem og fortalte efter 26 års tavshed for et halvt år siden i Politiken og siden på et pressekonference i Oslo.

Hans vurdering indebærer, at kredsen af mistænkte kraftigt kan indsnævres, fordi der kun var få besætningsmedlemmer om bord, da oliebranden brød ud. De overlevende passagerer var på det tidspunkt evakueret.

Var først om bord

Den daværende skibsinspektør var en af de første, som kom om bord på det brandhærgede skib, da det var blevet bugseret til den svenske by Lysekil. Gennem tre dage undersøgte han arnestederne for de påsatte brande. Han konstaterede, at brandmønstret ikke var tilfældigt.

»Det måtte være en bevidst handling, som var planlagt. Det var ikke en eller anden tosse, der var gået forbi og havde strøget en tændstik«, sagde Flemming Thue Jensen for et halvt år siden.

Han noterede, at madrasbunde af jern forhindrede en branddør i at lukke, så hovedbranden kunne sprede sig som en ildkugle op i skibet, og ilden fik luft, fordi der blandt andet blev brugt en særlig skibsklods for at holde en skydedør åben til vogndækket.

Hovedbranden var den anden påsatte brand på skibet, og Flemming Thue Jensen konstaterede, at den usædvanlig kraftige tredje brand - oliebranden omkring 12 timer efter hovedbranden - også var påsat. Et hydraulikrør var blevet brudt op, og der var stillet madrasser op, så ilden kunne få fat.

Hydraulikolie har svært ved at brænde, men formentlig blev der tilkoblet dieselolie, som blev pumpet ud gennem det brudte rør, for der var en lugt af diselolie i gangen.

»Det var sabotage«, mener Flemming Thue Jensen.

I foråret 1990 gik han derfor mundtligt videre med sin viden om brandforløbet til norsk politi i to omgange, men han blev aldrig indkaldt til en afhøring.

Ny efterforskning

Oslo Politi genoptog i juni 2014 efterforskningen af sagen, fordi politiet måtte erkende, at der ikke var beviser mod en dansk lastbilchauffør, som politiet oprindelig udpegede som den sandsynlige gerningsmand - og som døde i hovedbranden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden har norsk politi afhørt 70 personer, og afhøringerne er gennemført i 13 forskellige lande. Dokumenterne i sagen udgør over 60.000 sider

De overlevende og efterladte har fået stadig større mistanke om, at der kunne være tale om forsikringssvindel.

Scandinavian Star blev nemlig handlet i slutningen af marts 1990, hvorefter skibet blev indsat på ruten mellem Oslo og Frederikshavn - kun en uge før mordbranden.

Det var en kompliceret handel.

Det amerikanske selskab SeaEscape havde på det tidspunkt gennem flere år lejet Scandinavian Star af Stena Line og købte skibet af Stena Line for 10,3 millioner dollars.

Men kun 18 minutter senere solgte SeaEscape skibet videre til den danske forretningsmand Henrik Johansen for 21,7 millioner dollars. Altså var skibets værdi på de få minutter blevet 11 millioner dollars større.

Den høje købspris betød, at der kunne tegnes en stor forsikring på 24 millioner dollars, som ville blive udbetalt, hvis skibet blev totalskadet.

Men spørgsmålet er, om det var skibets reelle værdi. For det ville indebære, at lederne i et af verdens største færgerederier, Stena Line, var så dårlige forretningsfolk, at de fejlvurderede skibets markedsværdi med over 11 millioner dollars.

Det kunne altså tale for, at SeaEscapes salgspris til Henrik Johansen var kunstigt oppustet - og at det samme var tilfældet med forsikringssummen. Især fordi skibet tidligere var forsikret for kun 10 millioner dollar.

Desuden stod SeaEscape stadig som ejer i Bahamas skibsregister og fik efter branden på Scandinavian Star udbetalt 14 millioner dollar i forsikringssum.

Straffesag kræver stærke beviser

Alligevel konkluderer norsk politi nu, at handlen mellem de forskellige parter var normal.

»Dokumentationen viser, at der har været en prisstigning på denne type skibe fra omkring 1985 til 1990«, skriver norsk politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed afviser politiet at lægge vægt på, at netop det amerikanske selskab SeaEscape op til mordbranden på Scandinavian Star havde haft flere alvorlige brande på selskabets skibe i Caribien, hvor der var blevet udbetalt pæne forsikringssummer - og at flere besætningsmedlemmer, som oprindelig var fra det amerikanske selskab, var med på skibet, da Scandinavian Star brændte natten til 7. april 1990.

Oslos politimester, Hans Sverre Sjøvold, erkendte under pressekonferencen, at »der er mange meninger om denne sag«. Men han fremhævede, at det kræver stærke beviser, hvis politiet skal rejse tiltale mod konkrete personer - og det mener han ikke, at politiet har fået i efterforskningen.

»Vi har fået flere svar, men ikke en klar straffesag«, sagde Hans Sverre Sjøvold.

Ved siden af norsk politis arbejde har det norske storting nedsat en kommission, som også skal kulegrave sagen og især myndighedernes efterforskning. Kommissionen ventes at være færdig med sit arbejde i juni 2017.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce