Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Norsk politi har i dag fremlagt deres rapport fra efterforskningen af branden på Scandinavian Star. Kilde: Politiken.tv / Videojournalist: Jakob Kyed Jakobsen / Journalist: Lars Halskov

Danmark

Efterladte fra mordbrand er frustrerede over politiet

Efter to års efterforskning henlagde norsk politi i dag mordbranden på 'Scandinavian Star' som uopklaret. Efterladte frygter, at politiet ikke har undersøgt sagen til bunds.

Danmark

Frustration, afmagt og mistro.

Rie Ørskov og Else Guldager kæmpede med følelserne, da norsk politi mandag efter to års efterforskning konkluderede, at politiet må opgive at finde en eller flere gerningsmænd bag mordbranden på ’Scandinavian Star’ 7. april 1990, der kostede 159 mennesker livet.

»Det virker, som om norsk politi ikke har haft en reel interesse i at opklare sagen«, siger Rie Ørskov, som mistede sin søster og svoger og deres to børn på ’Scandinavian Star’.

Hun har i flere år fulgt sagen og mener, at politiet burde have lagt flere kræfter i at undersøge, om motivet til mordbranden var forsikringssvindel, fordi det er kommet frem, at skibets værdi på én dag blev mere end fordoblet.

Kun en uge før mordbranden blev der tegnet en forsikring på skibet på 24 millioner dollar, som erstattede den tidligere forsikring på 10 millioner dollar.

»Politiet ser ikke ud til for alvor at have fulgt pengesporet, men har åbenbart satset på at finde en pyroman. Det virker absurd. Hvad er meningen med det? Man bliver desillusioneret og begynder at tvivle på retsstaten«, siger Rie Ørskov.

Samme følelse har Else Guldager, som overlevede skibsbranden, men mistede sin mand og to af sine fire børn.

»Hvorfor kan politiet ikke komme med beviser mod en eller flere brandstiftere? Er der et eller andet, der bliver dækket over? Er der begået en fatal fejl i den oprindelige efterforskning, som bare ikke må komme frem?«, spørger Else Guldager:

»Jeg havde et håb om at få det afsluttet, men så sker det ikke alligevel. Det er meget frustrerende«.

Bliver ikke rejst tiltale

Oslo Politi præsenterede konklusionen på efterforskningen i går på et pressemøde. Her erkendte Oslos politimester Hans Sverre Sjøvold, at »der er mange meninger om denne sag«.

Men politimesteren fremhævede, at det kræver stærke beviser, hvis politiet skal rejse tiltale mod konkrete personer – og det mener han ikke, at politiet har fået i efterforskningen.

»Vi har fået flere svar, men ikke en klar straffesag«, sagde Hans Sverre Sjøvold.

Afhøringer i flere lande

Oslo Politi genoptog i juni 2014 efterforskningen, fordi politiet måtte erkende, at der ikke var beviser mod en dansk lastbilchauffør, som politiet oprindelig udpegede som sandsynlig gerningsmand – og som døde i hovedbranden.

Siden har norsk politi afhørt 70 personer i 13 lande, og dokumenterne i sagen udgør over 60.000 sider.

For de overlevende og efterladte handler det om at finde sandheden om, hvad der skete den nat. De har brug for at sætte den mest tragiske begivenhed i deres liv ind i en sammenhæng for at kunne leve – og ikke bare overleve.

Samtidig har danske og norske myndigheder deres eftermæle på spil.

Men norsk politi er ikke alarmeret over skibets mere end fordoblede forsikringssum.

»Dokumentationen viser, at der har været en prisstigning på denne type skibe fra omkring 1985 til 1990«, skriver politiet.

Dermed afviser politiet at lægge vægt på, at det amerikanske selskab SeaEscape, som fik udbetalt en stor del af forsikringen, op til mordbranden på ’Scandinavian Star’ havde haft flere alvorlige brande på selskabets skibe i Caribien, hvor der var blevet udbetalt forsikringssummer – og at besætningsmedlemmer, som oprindelig var fra det amerikanske selskab, var med på skibet, da Scandinavian Star brændte.

Desuden konkluderer norsk politi, at det sandsynligvis var følgebrande, der opstod efter den påsatte hovedbrand på ’Scandinavian Star’ – og ikke nye påsatte brande. Det er et af de afgørende punkter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Strid om oliebrand

Søfartsstyrelsens daværende hovedundersøger af branden, Flemming Thue Jensen, trådte for et halvt år siden frem og fortalte om sine observationer af arnestederne for de påsatte brande.

Han vurderede, at brandene var planlagt og udført af få besætningsmedlemmer med et indgående kendskab til skibet. Det havde han fortalt norsk politi i to omgange i 1990, men han blev dengang aldrig formelt afhørt.

Flemming Thue Jensen kalder det »helt uforståeligt«, at norsk politis brandeksperter mener, at en heftig oliebrand, der opstod 12 timer efter hovedbranden, skyldtes, at skroget var overophedet.

»Det er det værste sludder og vrøvl. Stål er en meget dårlig varmeleder. Du kan have en stang stål, og det kan være rødglødende i den ene ende, og så kan du holde det i hånden i den anden ende. Så hvordan skulle stålet have sat ild i området ved hydraulikrummet? Der var gået næsten 12 timer siden hovedbranden«, siger Flemming Thue Jensen, der mener, at olierøret måtte være brudt op og antændt.

Hvis det er korrekt, indsnævres kredsen af mistænkte, fordi der kun var få besætningsmedlemmer om bord, da oliebranden brød ud. De overlevende passagerer var på det tidspunkt evakueret.

Sabotage

Den norske efterforskningsleder, Terje Bechmann Dahl, sagde også på pressemødet, at der »ikke var observationer af kriminelle handlinger om bord, mens slukningsarbejdet foregik«.

Men det stemmer ikke overens med den daværende svenske leder af brandbekæmpelsen på skibet, Ingvar Brynfors. Brandmesteren har tidligere forklaret, at han kom op at skændes med besætningsmedlemmer på skibet, fordi de efter hans mening saboterede brandslukningen.

Blandt andet sparkede skibets chefelektriker flere gange kilerne væk under dørene, så de lukkede. Brandfolkene havde sat kilerne i for at sikre, at dørene ikke lukkede. Det var nemlig afgørende for brandslukningen, at vandslangerne ikke blev kilet fast i døråbningerne.

Senere forklarede chefelektrikeren, at han ville lukke branddørene for at forhindre ilden i at sprede sig.

Ingvar Brynfors har også fortalt, at han var meget overrasket over oliebranden 12 timer efter hovedbranden.

Selv om han havde 31 års erfaring som brandmand, havde han aldrig oplevet noget lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kritik af politiet

Den private norske ekspertgruppe fra 'Stiftelsen etterforskning av mordbrannen på Scandinavian Star', som i 2013-14 fik sagen på politiets dagsorden, er stærkt kritiske over for politiets konklusioner.

»De er ikke en retsstat værdig. Der er kommet oplysninger frem, som rejser spørgsmålet om, hvorvidt dele af mandskabet på skibet kan være involveret i mordbranden. Men politiet har ikke afhørt alle de mulige involverede. Det viser, at politiet ikke har undersøgt sagen til bunds«, mener Gisle Weddegjerde, skibsinspektør og skibsteknisk efterforsker for Stiftelsen.

Ved siden af norsk politis arbejde har det norske storting nedsat en kommission, som især skal kulegrave myndighedernes efterforskning. Kommissionen ventes at være færdig i juni 2017.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce