»Er det her, der er marked for kunsthåndværk«?
Et par udenlandske turister ser sig himmelfaldent omkring og går forsigtigt hen mod to medarbejdere ved en disk.
Lokalet, de er trådt ind i, er lyst, højloftet og enkelt indrettet. Gulvet er holdt i to blå farver, der mødes i et diagonalt snit. To lange lysstofrør langs den ene væg ligner en mellemting mellem lyssætningen på en institution og en kunstinstallation. Bag medarbejderne ved disken adskiller en stor, blåprikket glasvæg indgangslokalet fra seks mindre akvarielignende glaslokaler.
De to medarbejdere bag disken griner. Det er ikke første gang, turister forvilder sig ind i lokalet i den tro, at det er endnu et af Kødbyens mange gallerier. Med sin lyse, åbne, imødekommende fremtoning og de mange farverige detaljer vækker lokalerne også mange andre associationer end dem, man typisk forbinder med det, de er: Et stort fixerum for byens stofmisbrugere.
Men det er netop, hvad der har til huse på Halmtorvet 17. Nordens største fixerum. Akvarielokalerne bag receptionens disk er 6 glasrum, hvor stofmisbrugere kan ryge deres heroin. Langs den modsatte væg ligger fixerum, hvor andre brugere kan skyde deres stoffer ind i blodårerne, og i små reoler i receptionen ligger forseglede pakker med sterile nåle, sprøjter og kogesæt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
