»Er det her, der er marked for kunsthåndværk«?
Et par udenlandske turister ser sig himmelfaldent omkring og går forsigtigt hen mod to medarbejdere ved en disk.
Lokalet, de er trådt ind i, er lyst, højloftet og enkelt indrettet. Gulvet er holdt i to blå farver, der mødes i et diagonalt snit. To lange lysstofrør langs den ene væg ligner en mellemting mellem lyssætningen på en institution og en kunstinstallation. Bag medarbejderne ved disken adskiller en stor, blåprikket glasvæg indgangslokalet fra seks mindre akvarielignende glaslokaler.
Hvis man skal ramme de her folk og medvirke til en forandring, kan det ikke nytte noget, at man stresser dem. Det virker simpelthen ikke
Louise Runge Mortensen, leder af H17
De to medarbejdere bag disken griner. Det er ikke første gang, turister forvilder sig ind i lokalet i den tro, at det er endnu et af Kødbyens mange gallerier. Med sin lyse, åbne, imødekommende fremtoning og de mange farverige detaljer vækker lokalerne også mange andre associationer end dem, man typisk forbinder med det, de er: Et stort fixerum for byens stofmisbrugere.
Men det er netop, hvad der har til huse på Halmtorvet 17. Nordens største fixerum. Akvarielokalerne bag receptionens disk er 6 glasrum, hvor stofmisbrugere kan ryge deres heroin. Langs den modsatte væg ligger fixerum, hvor andre brugere kan skyde deres stoffer ind i blodårerne, og i små reoler i receptionen ligger forseglede pakker med sterile nåle, sprøjter og kogesæt.
På mandag åbner H17, som det hedder, officielt. Men siden 2. august har dørene i den aflange gule murstensbygning stået åben for stofmisbrugere, der kan komme på lokalernes 1.000 kvadratmeter og tage deres stoffer i rolige omgivelser.
»Vores primære formål er at mindske skadevirkningerne af det liv, de lever med stofmisbrug på gaden. Her kan de tage deres stoffer under sikre, betryggende forhold, og idet der er ro, kan vi forhåbentlig også gribe nogle af dem og få dem til at tænke, at de måske skal snakke med en behandler«, siger H17’s leder, Louise Runge Mortensen.
Bedre plads end andre fixerum
En gruppe på to mænd og en kvinde kommer ind i den blå reception. Den ene af dem, en firskåren mand i neongul t-shirt, sweatshirt og kortklippet hår, kigger på en bruger, der lige har været inde at fixe i bygningens store injektionsrum.
»Hey, luk lige øjnene, mand. Du er ved at slå os ihjel med de der vilde øjne«, joker han.
Han og resten af brugerne griner. En kvindelig medarbejder bag disken smiler og beder de tre nytilkomne om at registrere sig. Den kvindelige misbruger kigger skeptisk på hende.
»Jeg vil sgu ikke skrive mig ind med nogen oplysninger, kommunen kan få og bruge«, siger hun.
Medarbejderen forklarer, at kvinden ikke behøver skrive andet end sit navn, og navnet kan hun selv vælge. Det behøver ikke være hendes eget - brugerne skal bare være registreret, når de bruger lokalerne. Den firskårne mand i gruppen bryder muntert ind.
»Hvad skal jeg så hedde? Vi kan måske kalde de to for Miv og Piv, og så kan jeg hedde Pav«, griner han.
Det handler om at få ro på folk og skabe en god kontakt og måske ad den vej vise, at der også er andet, vi kan tilbyde dem - for eksempel behandling
Louise Runge Mortensen, leder af H17
Da de er blevet registreret, går de tre ind i fixerummet. H17 har plads til, at 24 brugere kan tage deres stoffer på samme tid, og hver bruger kan bruge omkring 45 minutter til det.
I Københavns andre stofindtagelsesrum - Fixelancen, Skyen i Mændenes Hjem på Istedgade og et midlertidigt stofindtagelsesrum - er pladsen mere trang, og der kan det skabe problemer, hvis brugerne vil sidde lidt og mærke rusen starte, efter at de har taget stofferne. Dels er der ikke plads til at sidde andre steder end der, hvor de tager stofferne, dels er der dårlig plads til de andre brugere, der ofte må stå i kø for at komme til at tage deres stoffer. Det er der i H17.
Alle rummene er indrettet i farver, der skal påvirke brugernes humør. Midtvejs i den lange gang i bygningens midte går de beroligende blå nuancer fra stofindtagelsesdelen over i en lilla zone. Her står en lille gruppe moderne lænestole flankeret af to palmer. Det kunne lige så godt være et hvileområde i et moderne kontorhus eller hotel. Her kan brugerne sidde og slappe af, når de har taget deres stoffer.
Denne eftermiddag er der nu ikke brug for siddepladserne. En yngre mand i en sort hættetrøje træder ind ad hoveddøren og hilser på en mandlig medarbejder, som kender ham. Han vil gerne ind i et af rygerummene.
»Jaja, der er ledigt, så du går bare ind«, siger medarbejderen.
Den unge mand i hættetrøjen kigger lidt forbavset, inden han går ind i et af akvarierummene og finder en rulle sølvpapir, en lighter og sine stoffer frem.
Ro er afgørende
I fixerummet er fire brugere i gang med at gøre deres stoffer klar.
En tynd, gråhåret mand i stribet sweater sidder på aluminiumsbordpladen med fødderne oppe på en stol. Han rører i et lille glas med en opløsning, mens han småsnakker med de tre andre brugere i rummet. En kvindelig ansat lytter med et halvt øre, mens hun tjekker, om en af lokalets affaldsspande er ved at være fyldt op.
Der er hele tiden en ansat til stede i fixerummet, så man kan reagere hurtigt, hvis en bruger tager en overdosis. Så sent som i går blev en kvindelig bruger genoplivet efter et hjertestop. Behandlingen sker i H17's sundhedsklinik, som ligger i lokalet ved siden af fixerummet. Her kan brugerne også blive behandlet for blandt andet infektioner og sår.
Ud over den del af bygningen, hvor brugerne kan tage stofferne, rummer H17 også lokaler, hvor brugerne kan tale med psykiatrisk personale og behandlingstilbud, og et aktivitetsrum, hvor der for eksempel kan holdes filmaftener eller foredrag med gadejurister, politi eller andre relevante instanser.
På den måde kan stedet bygge bro til andre dele af systemet - på brugernes præmisser.
»Vores erfaring er, at hvis man skal ramme de her folk og medvirke til en forandring, kan det ikke nytte noget, at man stresser dem. Det virker simpelthen ikke. Det handler om at få ro på folk og skabe en god kontakt og måske ad den vej vise, at der også er andet, vi kan tilbyde dem – for eksempel behandling«, siger Louise Runge Mortensen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
