Danmark

Sager om deling af nøgenbilleder på nettet boomer

Fra 2011 til 2015 er antallet af anmeldelser til politiet om ulovlig deling af private billeder mere end fordoblet og antallet af tiltaler tredoblet, viser opgørelse fra Rigsadvokaten.

Danmark

Billeder af de lokale piger i bar tilstand er i høj kurs på nettets skyggesider, og 1. april i år fandt 20-årige ’Louise’ ud af, at hendes ansigt var gengivet på en hjemmeside fuld af nøgne kroppe og lumre bemærkninger.

»Der var en måned eller halvanden, hvor mine venner og ukendte folk ringede og sagde: Ved du godt, at de efterlyser billeder af dig derinde?«, siger ’Louise’, som ønsker at være anonym, fordi hun frygter, at en tidligere kæreste kunne finde på at sende nøgenbilleder af hende til fildelingssiden.

Da hun klikkede ind, så hun, at en af brugerne ville give »alt« for et nøgenbillede af hende. 8. april meldte ’Louise’ sagen til Kolding Politi.

Dermed er hun en del af en statistik, der har udviklet sig eksplosivt de seneste fem år. Tal fra Rigsadvokaten, som Politiken har fået indsigt i, viser, at antallet af sager under paragraf 264 d, som handler om deling af private billeder og meddelelser, er vokset fra 44 anmeldte sager i 2011 til 101 sidste år. Alene i de første fire måneder af 2016 var der 53 anmeldelser.

SVÆRE SAGER:

I politikredsene kan man godt mærke, at der er et stigende antal sager, oplyser senioradvokat Peter Rask fra Anklagemyndigheden i Nordjylland.

»Vi kan ikke vide, om der sker flere krænkelser, eller om folk er blevet mere opmærksomme på at anmelde. Men der er kommet flere sager, det er der. Det er mest kvinder, der anmelder, men vi har da også en sag med en dreng, der er blevet krænket«, siger Peter Rask.

Han ser både sager med fotos og med små korte film med private, intime situationer.

»Det kan være billeder eller korte optagelser med mobiltelefon, som nogen så finder på at lægge ud på et pornosite eller bare dele over Facebook til kammerater, der så deler det videre. Nogle gange starter det med samtykke, når en har filmet nogle kammeraters samleje, men de har jo ikke sagt ja til, at det bliver delt«, siger Peter Rask.

»Det kan være ret alvorligt og uoverskueligt for de mennesker, det går ud over«.

Kattens leg med musen

Mange sager er relativt enkle at efterforske, fordi ofrene kan fremvise billeder, der ifølge loven ’åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden’. Og det blev da også til sigtelser i 78 sager og tiltaler i 60 sager i 2015.

I Nordjyllands politikreds blev der i 2015 givet 12 betingede domme og en bøde på grund af overtrædelse af paragraf 264 d. På landsplan blev der udstukket domme eller bøder til i alt 54 personer. Lovovertrædere og ofre er ofte ganske unge, påpeger juridisk chef hos Rigspolitiets Nationalt Cyber Crime Center, Kate Jacquerot.

»Der er mange gymnasieelever, der deler billeder i et væk. De fleste af dem overtræder kun paragraf 264 d, men der sker også blufærdighedskrænkelse og deles meget grove billeder. De unge mennesker ved ikke altid, at det er ulovligt at dele billeder«, siger Kate Jacquerot, som regner med, at der er et stort mørketal af ofre, som aldrig anmelder deres sager. Omtalen af flere krænkelsessager kan have fået flere af de ramte til at finde modet til at anmelde det.

GYMNASIESAG FIK FØLGER:

»Jeg ville så gerne af med denne type kriminalitet, for der er mange ofre, og de bliver ved med at være ofre. Vi kan ikke støvsuge internettet for et eller andet billede«, siger Kate Jacquerot.

Politiet arbejder på at få lukket fildelingstjenester, der gør en sport ud af at publicere billeder af piger og oplysninger om dem. Blandt andet er der spærret for det site, hvor ’Louise’ blev eftersøgt.

»Heldigvis hjælper mange udbydere os med at få dem lukket. Men det er jo kattens leg med musen, for så snart et er lukket ned, lukker bagmændene bare et andet op«, siger den juridiske chef.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er blevet ekstremt skeptisk«

Trangen til at dele billeder er en del af en ny ungdomskultur, påpeger Anni Marquard, som leder Center for Digital Pædagogik i Aarhus.

»For 14 år siden, da centret åbnede, var det primært udsatte unge, der delte billeder af sig selv. I dag er det mainstream«, siger Anni Marquard. Hun oplever, at det strømmer ind med henvendelser fra helt unge, der er ulykkelige over, hvordan deres billeder bliver delt, eller de bliver afpresset.

’Louise’ er i hvert fald færdig med at dele billeder. Også med kærester.

»Jeg er blevet ekstremt skeptisk, og jeg stoler ikke på folk mere. Førhen kunne jeg godt sende et billede til en kæreste. Jeg bliver frarøvet en del af mit privatliv, fordi jeg skal være så nervøs«, siger ’Louise’, som er skuffet over ikke at have hørt fra politiet endnu.

»De skal jo stoppe de her mennesker, som ødelægger masser af pigers liv«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce