Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Hårdt. Anne Conrad-Petersen kom ud i en virkelighed, som var meget anderledes, end hvad hun havde lært på seminariet. Hun havde svært ved at finde tid til at forberede sig ordentligt, og til sidst var hun ved at bryde sammen under presset.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyuddannet lærer ringede til sin far i et frikvarter og brød grædende sammen

I de første måneder som nyuddannet lærer mistede Anne Conrad-Petersen fuldstændig troen på sig selv. Men heldigvis hjalp en erfaren mentor hende med at få lysten tilbage.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En følelsesmæssig rutsjebane.

Sådan beskriver Anne Conrad-Petersen selv sine første tre måneder som nyuddannet folkeskolelærer.

»På studiet havde jeg hørt om, hvor hårdt det var at starte, så jeg var meganervøs for, hvordan det ville gå. Men samtidig ville jeg ikke kunne acceptere, hvis jeg ikke kunne klare det«, fortæller hun.

Sidste sommer begyndte Anne Conrad-Petersen som ny lærer på Strandgårdskolen i Ishøj. Med skoletasken fuld af forventninger og høje ambitioner. Hun kunne alle teorierne og elskede ideen om lærerjobbet, hvor man var med til at motivere og udvikle eleverne.

Virkeligheden var bare en lidt anden.

»Der var bare sindssygt mange arbejdsopgaver og en masse ting, man skulle forholde sig til, som man ikke havde lært om på seminaret. Ting, som bare fylder ekstremt meget tidsmæssigt«, siger hun.

:

Skemalægning, forældremøder, dukseliste: De praktiske ting hobede sig op omkring hende, og hun havde svært ved at nå at lave sine ting inden for den afsatte tid.

På studiet havde hun været vant til at gøre sig umage med sine undervisningsforløb og altid at være velforberedt, men det var ikke muligt at klare på 37 timer om ugen.

Sammenbrud

Så 37 blev til 50 timer om ugen, og Anne Conrad begyndte at tage sit arbejde med hjem.

»Jeg havde ikke nok tid til at forberede mig i arbejdstiden, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at møde op med en halvfærdig undervisning«, siger Anne Conrad-Petersen.

Jeg havde ikke nok tid til at forberede mig i arbejdstiden, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at møde op med en halvfærdig undervisning

Og fordi hun hele tiden var bagud og ikke følte, at hun var i stand til at leve op til sine egne forventninger og ambitioner, bredte der sig en usikkerhed i kroppen. Flere dage kom hun hjem med ondt i maven, fordi hun ikke kunne slippe skolen.

»Man bliver jo nødt til at give noget af sig selv som lærer, og derfor kunne jeg heller ikke lade være, for jeg hungrede efter de små succeser i hverdagen – men til sidst kunne jeg ikke holde til presset mere«, fortsætter hun.

SE OGSÅ:

Ugen før de tre måneders prøveperiode udløb, ringede hun til sin far i et frikvarter og brød grædende sammen i telefonen:

»Jeg følte, at jeg ikke var god nok, og kunne simpelthen ikke være i det længere. At være lærer er på mange måder ligesom at sidde i en lederpost. Du er hele tiden tvunget til at træffe valg, og der er ingen, der tager dem for dig«, fortæller hun.

Og en torsdag aften sagde hendes krop fra. Pludselig kunne hun slet ikke forestille sig, at hun nogensinde skulle blive i stand til at slæbe sig hen på skolen dagen efter.

Hun kunne bare ikke mere.

Mentorordning

Det lykkedes dog Anne Conrad-Petersen at få slæbt sig selv hen på skolen, og her fik hun taget fat på en vejleder, som straks underrettede skolelederen. Anne Conrad-Petersen fik tilbudt psykologhjælp og fik grønt lys til at holde fri en periode.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det, der for alvor ændrede ved hendes situation, var, da hun blev sat i kontakt med matematikvejlederen Niels Olesen. I tæt samarbejde har de to udarbejdet undervisningsforløb til Anne Conrad-Petersens elever, og Niels Olesen har hjulpet hende med at skaffe materialer og overværet flere af hendes undervisningstimer.

»Det er godt at have en vejleder på 62 år, som har været i lærerfaget i over 30 år. Han har lært mig at finde mig til rette som en autoritet og har hjulpet mig med at tage lederrollen på mig, hvilket ikke falder mig så naturligt«, siger Anne Conrad-Petersen.

Siden hun begyndte at samarbejde med Niels Olesen, har hun fået troen på lærerfaget tilbage, også selv om det stadig er hårdt.

Niels Olesen har været en vigtig støtte, og Anne Conrad-Petersen forsøger nu på ikke at tage sit arbejde med hjem, men hun kæmper stadig med at finde den svære balancegang mellem egne ambitioner, og hvad der er muligt for hende at nå, uden at hun brænder ud.

Og selv om hun nu har fået troen tilbage på, at hun nok skal blive en god lærer, så mener hun også, at der stadig vil gå lang tid, før hun har fået opbygget en personlig bank med erfaringer, som kan være med til at lette arbejdsbyrden. Det hjælper dog, at hun nu har oplevet, at der er hjælp at hente hos kollegaerne.

»Jeg er helt klart ved bedre mod, og i det hele taget har jeg bare rykket mig rigtig meget. Jeg har faktisk fået mange succeser det seneste år«, siger Anne Conrad-Petersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden