Et ja er et ja. Et nej er et nej. Eller hvad?

Debatten har kørt i flere måneder.

Skal kvinder sige klart nej for at undgå at blive voldtaget? Også hvis de eksempelvis er berusede og omtågede?

Eller bør det være mænd, der skal bevise, at en kvinde har sagt ja til sex, når der er tale om en anklage om voldtægt?

Efter at der i dag faldt dom i Østre Landsret i den spektakulære Herfølge-sag, hvor tre unge mænd er blevet dømt for gruppevoldtægt af en 17-årig pige i 2014 i en busk ved en fest, fortsætter den debat på flere fronter. Og den handler især om, at børn og unge mennesker skal lære, at det er de facto voldtægt, hvis man har sex med en, der ikke kan stille sig til nødværge.

Samt at unge mænd efterhånden bliver nødt til at få en større respekt for deres jævnaldrende piger.

Det mener eksempelvis Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører i SF. Hun vil ikke udtale sig om den konkrete sag i Herfølge, men mener, at den og andre sager har løftet debatten om voldtægt ind i den offentlige debat. Og at der er brug for en grundigere debat af, hvordan vores samfund ser på voldtægtsofre.

»Vi skal gøre som en lang række lande og sætte samtykke i fokus. I dag er det omvendt, man må ikke true eller bruge fysisk vold for at gennemføre et samleje - vi mener det skal være omvendt, at samtykke skal være givet. Nogle gør dette synspunkt til grin, ved retorisk at spørge om der skal være en underskrevet kontrakt. Naturligvis ikke, men som i så mange andre tilfælde, skal der være samtykke«, skriver Lisbeth Bech Poulsen i en udtalelse til Politiken.

Aldrig din skyld-demonstration

Retten i Roskilde afgjorde i april, at der ikke var tale om voldtægt, da tre unge mænd i 2014 havde samleje med den dengang 17-årige pige, der var stærkt påvirket af alkohol. Dengang lød forsvaret, at pigen efter drengenes opfattelse havde indvilliget i samleje.

Nu har Landsretten så fundet, at pigen befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingerne. De tre anklagede unge mænd er idømt henholdsvis seks og otte måneders ubetinget fængsel.

Efter byrettens indledende dom blev hashtagget #AldrigDinSkyld delt heftigt, og derudover blev en række anti-voldtægtsdemonstrationer afholdt rundt omkring i landet.

Samtidig påpegede flere eksperter hen over foråret, at der er brug for lovændringer, så man fremover herhjemme kan blive dømt for såkaldt uagtsom voldtægt.

»Det er offeret, der skal bevise, at man sagde godt nok fra. Og i en sag med tre mod en er det godt nok hårde odds (...) Vi ser på alle måder et skred i værdierne her i Danmark (...) Forældre har også et ansvar for at opdrage og være der for deres børn«, udtalte Helle Rosdahl Lund, direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, dengang til Politiken.

Samtykkeprincip efterspørges

Debatten er stadig højaktuel – også selv om de tre unge mænd fra sagen i Herfølge er blevet dømt i dag, mener blandt andre talsperson Marianne Rosenkvist fra foreningen Aldrig din Skyld.

»Det kan ikke være rigtigt, at der er så dårlig retsstilling for ofre, så vi bliver ved med at hive disse få tilfælde frem, hvor gerningsmanden måske og måske ikke var i god tro«, siger Marianne Rosenkvist til Ritzau.

Hun mener lige som flere andre, at politikerne herhjemme bør indførte et princip om samtykke i voldtægtssager.

»Vi ville slet ikke have den debat, hvis det handlede om, hvorvidt man sikrede sig et samtykke. Et menneske, som er meget påvirket og ikke i stand til at gå, er selvfølgelig heller ikke i stand til at give et samtykke,« siger Marianne Rosenkvist.

Samme toner lyder fra politisk ordfører i Enhedslisten, Pernille Skipper.

»Der er nogle sexistiske tendenser i vores system, når det handler om overgreb begået mod kvinder. Både fordi der er så meget skyld og skam i det, hvor det er svært for rigtig mange at gå til politiet. Dem, der endelig gør, bliver mødt af et system, som i ikke lige så høj grad som andre forbrydelser tager vare på dem som ofre, men mistænkeliggør dem«, siger hun til Ritzau.

Denne holdning er i øvrigt dagen igennem blevet bakket op af Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet. I flere udtalelser har hun betonet, at lovgivningssystemet, når det kommer til voldtægtssager, bør ændres.

Ikke brug for kontrakt ved sex

Lisbeth Bech Poulsen, retsordfører i SF, mener, at der i Danmark er en rådden kultur omkring voldtægter og voldtægtsofre.

Hun henviser til Justitsministeriets seneste offerundersøgelse fra december 2015, der viser, at der sker 4.200 voldtægter om året om Danmark. Antallet er dog et mørketal, som er behæftet med en vis usikkerhed. Alligevel anslås det, at blot hver fjerde offer for en voldtægt, vælger at anmelde det. Ifølge Offerundersøgelsen så man herhjemme i 2014 under 400 voldtægtsanmeldelser, hvoraf 290 førte til sigtelse, med 60 domme – og dermed ender kun én ud af omkring 60 voldtægtssager med en dom.

Lisbeth Bech Poulsen udtaler, at vi som samfund ikke kan acceptere, at flere tusinde kvinder voldtages hvert eneste år – og at de fleste sager aldrig ender for retten. Hun tilføjer, at et andet problem ligger i, at hver syvende dansker mener, at en kvinde, der følges med sin voldtægtsmand hjem, selv er ude om det.

Helena G. Hansen, der er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, mener ligeledes, at der fortsat er brug for en debat i Danmark om samtykke.

»Dommen er interessant, fordi at de tre unge mænd først blev frifundet i byretten og nu dømt i landsretten, som mente, at der var tale om voldtægt, selv om beviserne var de samme. Kvinden var alkoholpåvirket og havde insulinmangel, og kunne derfor ikke give samtykke«, siger Helena G. Hansen, som også peger på, at der er brug for mere fokus på samtykke og grænsesætning i seksualundervisningen herhjemme.

»Det er ofte der, det går galt, når unge mennesker er påvirkede af spiritus. Det her handler om begge køn, både drenge og piger, og det handler om at respektere et nej. At man er for påvirket til at sige nej, er ikke ensbetydende med et ja. Det er jo ikke fordi, vi her mener, at alle unge skal underskrive en kontrakt, hver gang de skal have sex. Det handler om at fjerne tvivlen og evt. spørge en ekstra gang hvis begge er påvirkede, »hey, jeg vil rigtig gerne knalde med dig, og vil bare lige være sikker på, at du stadig har lyst«, siger Helena G. Hansen.