Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Illustration: Rasmus Vendrup

Illustration: Rasmus Vendrup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF-formand: Slut med søforklaringer om luftforurening

Miljøministeren bliver nu kaldt i samråd om hård EU-kritik af Danmark

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark får i en såkaldt åbningsskrivelse hård kritik af EU for sin utilstrækkelige indsats for at bekæmpe luftforureningen i indre by i København - en kritik, som den danske regering har forsøgt at hemmeligholde.

At det står værre til andre steder er ikke et argument for ikke at gøre noget i Danmark

I dagens Politiken henviser miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til, at luftforureningen i Danmark er faldende, og at det er regeringens forventning, at Danmark »i løbet af de næste par år« kan overholde EU's grænseværdier.

KRITIK

Nu kalder SF's formand Pia Olsen-Dyhr miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd om kritikken.

»Jeg synes, at Esben Lunde Larsens søforklaringer er helt uacceptable for en minister, der burde interessere sig for sine borgeres sundhed. Man forsøger at hemmeligholde en kritik, men den synes jeg skal frem i offentligheden, så man kender konsekvensen af luftforureningen«.

Ingen undskyldning for Danmark

Pia Olsen-Dyhr påpeger, at Miljøvismændene - en pendant til de økonomiske vismænd - har opgjort omkostningerne ved luftforureningen i Danmark til cirka 39 mia kroner, og at 700 danskere hvert år dør på grund af luftforureningen. SF fremsatte i foråret en beslutningsforslag om en handlingsplan for nedbringelsen af luftforureningen, og det forslag vil partiet nu genfremsætte.

Miljøministeren gør opmærksom på, at vi ikke er de eneste i EU, som har problemer, andre har måske endda større problemer end Danmark. Og Ida Auken (R), tidligere miljøminister og tidligere partikammerat med dig, understreger, at det her problem er meget svært at løse. Har de ikke ret i det?

»Det har de begge ret i. Det ser værre ud i andre lande, og vi ikke gøre det alene. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke skal finde ud af, hvad vi skal gøre i Danmark. 700 dødsfald i Danmark hvert eneste år på grund af luftforurening! Vi kunne jo passende starte med at nedbringe det tal og lave en plan for, hvordan vi vil få løst problemerne. Vi bliver nødt til at synliggøre problemerne og finde ud af, hvilke skridt der skal tages på de forskellige niveauer. At det står værre til andre steder er ikke et argument for ikke at gøre noget i Danmark«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden