Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Balkanveteran Jan Petersen føler sig svigtet af Venstres Søren Gade, efter mange mislykkede forsøg på at få anerkendt sin PTSD som arbejdsskade efter krigen på Balkan Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik: Screeningen af soldater på vej i krig er ikke god nok

I 2011 begyndte forsvaret målrettet at arbejde med ’frasortering’ af soldater med en skrøbelig psyke, før de udsendes. Men systemet er for dårligt, siger psykolog fra forsvarets egne rækker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skulle gå 19 år, fra danske soldater oprettede den første lejr i Bosnien, til forsvaret startede en screening af soldaterne i forhold til, om de er særligt udsatte for at kunne få psykiske skader og ptsd af oplevelserne under en mission.

Under indtryk af en voksende debat om psykisk skadede soldater og veteranernes vilkår stillede politikerne i forsvarsforliget fra 2010 for første gang krav om, at man skulle forsøge at sortere de mest sårbare fra, før det kunne gå galt.

Uholdbar metode

Omdrejningspunktet for screeningsprogrammet er en telefonsamtale mellem en psykolog fra Forsvarets Rekruttering og de soldater, der efter at have udfyldt et spørgeskema skiller sig ud på en måde, der giver formodning om en større sårbarhed. Omkring en tredjedel af de flere hundrede soldater, der har meldt sig til den missionsforberedende uddannelse, HRU, går videre til telefonsamtalerne. Cirka 15 procent af dem bliver sorteret fra.

Men metoden og især telefoninterviews er ikke tilstrækkeligt effektivt, mener psykolog Niels Skall. Han har i 20 år været tilknyttet Forsvarets Rekruttering som konsulent. Efter tre selvmord blandt unge veteraner i løbet af sommeren advarer han imod at tro, at screeningen virker særlig godt.

»Vi prøver at få nogle af dem, der erfaringsmæssigt vil have en større risiko for at få ptsd, siet fra på forhånd. Men hvis der er en, der f.eks. tøver med et svar i telefonen, kan jeg ikke vurdere, om vedkommende er ved at lyve eller undvige, eller om det bare er en dårlig telefonforbindelse«, forklarer Niels Skall.

Men allerede ved besvarelserne af spørgeskemaet er det for let ’skjule sig’.

Ved alle andre udvælgelser i forsvaret skal vi have ansøgerne siddende over for os

»Hvis man ikke fråser med sandheden, så slipper man for at komme til samtale. Det er så indlysende, hvor man skal svare forsigtigt, hvis man vil undgå at blive interviewet af os«.

Hvorfor siger psykologerne ikke fra over for den metode?

»Flere af mine kollegaer er også fagligt bekymrede, men det er jo bedre end slet ingen ting. Alligevel kan jeg godt sidde tilbage med en dårlig smag i munden, når jeg sidder og er i tvivl om, hvorvidt jeg skal vende tommelfingeren op eller ned efter et interview«.

Den billigste løsning

Selv om psykologerne, der ofte fungerer på konsulentbasis, tjener godt på interviewene, der typisk foregår efter soldaternes arbejdstid eller i weekenden, så mener Niels Skall, at ordningen samlet giver forsvaret en pæn besparelse.

»Ellers er det dyrt. Forsvarets Rekruttering ligger ved Ballerup, og skal alle rejse dertil fra hele landet med rejseudgifter og diæter, vil det være dyrt«, siger Niels Skall.

Han undrer sig også over, at det kun er de menige soldater, der vil udsendes, der kan ’nøjes’ med et telefoninterview med psykologerne.

»Ved alle andre udvælgelser i forsvaret fra kontraktansatte konstabler over befalingsmænd og mekanikere til pilot, officer eller folk til jægerkorpset skal vi have ansøgerne siddende over for os. Der gælder den personlige samtale«, siger han.

Ifølge Svend Erik Olsen fra Forsvarets Rekruttering overvejer man, om brugen af telefoninterview ved udvælgelse af unge soldater til internationale missioner er den bedste løsning: »Vi gør det bedst mulige, og jeg er ikke sikker på, at der er stor forvrængning ved telefoninterview«.

Hvorfor skal alle andre end kampsoldaterne møde jer ansigt til ansigt?

»Det er en historik, der går langt tilbage i tiden. Førhen var telefonforbindelsen ofte så dårlig, at man måtte sidde ansigt til ansigt med folk, og det bliver vi ved med. Vi synes jo også, at det er godt, og ved f.eks. pilotudvælgelse skal folk samtidig gennemgå nogle øvelser, hvor vi skal være til stede. Man kan godt overveje, om vi skal gøre noget tilsvarende for udvælgelse til HRU-uddannelsen, det er da muligt, at vi vil gøre det«, siger Svend Erik Olsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden