Staten slipper ikke for sag om erstatning til 23 krigsfanger

Det lykkedes ikke Forsvarsministeriet og dermed den danske stat at få erklæret den såkaldte Green Desert-sag forældet. Østre Landsret har afvist kammeradvokatens påstand om, at 23 irakiske krigsfangers krav om erstatning fra staten er forældet.

Dermed har de 23 irakere og deres advokat Christian Harlang vundet den afgørende 'indledende runde' i sagen om danske soldaters mulige medansvar for den tortur og mishandling, som de 23 irakere blev udsat for, efter at de var blevet overleveret til irakisk politi.

Irakerne blev taget til fange under den dansk-ledede militære operation Green Desert i det sydlige Irak i november 2004. De 23 irakere blev udsat for mishandling og tortur, mens de efter tilfangetagelsen var i det irakiske politis varetægt. Irakerne er forud for sagen blevet undersøgt af et hold eksperter, der har konkluderet, at de har været udsat for alvorlig mishandling, flere af dem lider fortsat under fysiske og især psykiske eftervirkninger.

Forsvarsministeriets forsøg på at få sagen afvist som forældet bygger på, at den normale forældelsesfrist på fem år i den type erstatningssager var indtruffet, da Christian Harlang anlagde sagen i 2011.

DOKUMENTATIONLæs landsrettens begrundelse for afgørelsen her (eksternt link)

Tilfreds med afgørelsen

Udover at forsøge at få sagen afvist som forældet krævede Kammeradvokaten i 2011 på ministeriets vegne, at de fattige bønder skulle stille en individuel bankgaranti på 40.000 kroner for at få sagen behandlet ved domstolene. Det krav afviste Højesteret for flere år siden med henvisning til, at en sag om den danske stats medansvar for eventuel mishandling og tortur er yderst principiel, og at det ikke var rimeligt at afkræve irakiske bønder en bankgaranti i den forbindelse.

Advokat Christian Harlang er tilfreds med afgørelsen og opfordrer Forsvarsministeriet til ikke at anke Østre Landsrets afgørelse.

»Det er meget glædeligt, at Forsvarsministeriets nu sidste formalitetsindsigelse også er blevet fejet af bordet. Mine klienter har nu i årevis ventet på at få en retfærdig rettergang om substansen af deres sager om dansk ansvar for tortur. Efter dette lange forløb, må jeg opfordre Forsvarsministeriet til at afstå fra at indbringe afgørelsen for Højesteret. Sidste gang Forsvarsministeriet blev underkendt i dette sagskompleks af Højesteret forsinkede denne manøvre sagens gang ca. halvandet år«, siger Christian Harlang.

Skulle overlades til briterne

De danske soldater i det sydlige Irak havde på tidspunktet for den omfattende militæroperation fået besked på som hovedregl at undgå at stå med det juridisk ansvar for tilbageholdte (forsvaret bruger konsekvent ikke ordet tilfangetagne eller fanger i forbindelse med krigen i Irak). Det skulle primært ske ved at overlade selve håndspålæggelsen af mistænkte irakere til enten britisk militær eller de irakiske myndigheder. Siden er denne manøvre - der aldrig er blevet juridisk blåstemplet - blevet kendt i og udenfor forsvaret som 'britefinten'.

I de officielle forklaringer om forløbet af anholdelserne under Green Desert har forsvaret da også hidtil fastholdt, at selve tilfangetagelsen blev foretaget af irakisk politi. Dermed påkalder forsvaret sig 'britefinten' og mener altså, at Danmark ikke ifølge krigens love var forpligtet til at sørge for, at fangerne fra Green Desert undgik tortur og mishandling, ligesom Danmark heller ikke har pligt til at føre tilsyn med de 23 irakeres skæbne ihos irakisk politi og domstole.

To danske soldater, der medvirkede ved Green Desert, har dog siden forklaret i interview med Politiken, at de irakiske betjente var så bekymrede for at møde modstand under anholdelserne, at de lod danskerne foretage også denne del af operationen.

Operationen blev en fiasko

Omkring 1.000 danske, britiske og irakiske soldater og politifolk deltog i operation Green Desert. De irakiske sikkerhedsstyrker havde udpeget flere steder i landsbyen Az Zubayr, som var mistænkt for at huse oprørere, våben og sprængstoffer. Det er siden kommet frem, at en af de ansvarlige efterretningsofficerer, Anders Kærgaard, var i tvivl om kvaliteten af de irakiske oplysninger, han mente, at danskerne ville blive brugt i det lokale magtspil.

Shia-muslimer, der udgør det store befolkningsflertal i det sydligere Irak, var blevet voldsomt undertrykt under Saddam Husseins diktatur, men efter Saddams fald sad shiamilitser på en stor del af især politiet i området.

Dermed var der risiko for, at aktionen mod den overvejende sunni-muslimske by var et led i de lokale magtkampe. Men operationen kørte videre, og flere forskellige steder i byen blev der i alt anholdt 36 civile, hvoraf de 23 altså har besluttet at kræve erstatning fra Danmark.

Green Desert blev på forsvarets hjemmesider beskrevet som en veludført operation mod farlige modstandere, men reelt fusede hele aktionen ud. Ifølge forsvaret blev der beslaglagt 15 håndvåben med ammunition, diverse våbendele blandt andet to kikkertsigter til snigskyttegeværer, sortkrudt og cirka 325 kilo hash - ikke noget stort resultat, når man tager højde for, at det var helt almindeligt for civile at bevæbne sig for at kunne forsvare deres ejendele i det lovløse område.

Samtlige fanger blev siden løsladt uden at komme for de irakiske domstole, men flere blandt de 23 klagende irakere kom til at sidde i fængsel i adskillige måneder.

Den forsvundne videoptagelse

I en særlig bizar udløber af det hidtidige forløb forsøgte irakernes advokat at få udleveret videooptagelser fra operation Green Desert. Forsvaret hævdede hårdnakket, at der ikke fandtes videooptagelser fra Green Desert og understregede, at de danske styrker på det tidspunkt slet ikke rådede over de såkaldte ' combat cameras'. I flere omgange understregede lederen af Hold 4, der stod for Green Desert, oberst John Dalby, at dette udstyr ikke fandtes.

Men så dukkede en videooptagelse op, og det viste sig, at Hold 4 faktisk rådede over to sæt komplet videoudstyr. På optagelsen ser man dels det andet kameraholdhold, dels hvordan irakiske styrker efter tilfangetagelserne i mindst et tilfælde overdænger fangerne med slag, spark og skældsord - uden at danskerne forsøgte at stoppe det. Siden er det ikke lykkedes at opspore optagelserne fra det andet kamera, der var med ved aktionen.

Den såkaldte 'video-sag' bragte den nytiltrådte forsvarschef, general peter Bartram i politiske vanskeligheder, og han iværksatte en intern efterforskning, der dog aldrig klarlagde præcist, hvordan det kunne gå til, at forsvaret i et lille år afviste, at der fandtes videooptagelser af tilfangetagelserne. Siden er der ikke dukket flere optagelser fra operationen op.