Det lykkedes ikke Forsvarsministeriet og dermed den danske stat at få erklæret den såkaldte Green Desert-sag forældet. Østre Landsret har afvist kammeradvokatens påstand om, at 23 irakiske krigsfangers krav om erstatning fra staten er forældet.
Dermed har de 23 irakere og deres advokat Christian Harlang vundet den afgørende 'indledende runde' i sagen om danske soldaters mulige medansvar for den tortur og mishandling, som de 23 irakere blev udsat for, efter at de var blevet overleveret til irakisk politi.
Irakerne blev taget til fange under den dansk-ledede militære operation Green Desert i det sydlige Irak i november 2004. De 23 irakere blev udsat for mishandling og tortur, mens de efter tilfangetagelsen var i det irakiske politis varetægt. Irakerne er forud for sagen blevet undersøgt af et hold eksperter, der har konkluderet, at de har været udsat for alvorlig mishandling, flere af dem lider fortsat under fysiske og især psykiske eftervirkninger.
Forsvarsministeriets forsøg på at få sagen afvist som forældet bygger på, at den normale forældelsesfrist på fem år i den type erstatningssager var indtruffet, da Christian Harlang anlagde sagen i 2011.
DOKUMENTATIONLæs landsrettens begrundelse for afgørelsen her (eksternt link)
Tilfreds med afgørelsen
Udover at forsøge at få sagen afvist som forældet krævede Kammeradvokaten i 2011 på ministeriets vegne, at de fattige bønder skulle stille en individuel bankgaranti på 40.000 kroner for at få sagen behandlet ved domstolene. Det krav afviste Højesteret for flere år siden med henvisning til, at en sag om den danske stats medansvar for eventuel mishandling og tortur er yderst principiel, og at det ikke var rimeligt at afkræve irakiske bønder en bankgaranti i den forbindelse.
Advokat Christian Harlang er tilfreds med afgørelsen og opfordrer Forsvarsministeriet til ikke at anke Østre Landsrets afgørelse.
»Det er meget glædeligt, at Forsvarsministeriets nu sidste formalitetsindsigelse også er blevet fejet af bordet. Mine klienter har nu i årevis ventet på at få en retfærdig rettergang om substansen af deres sager om dansk ansvar for tortur. Efter dette lange forløb, må jeg opfordre Forsvarsministeriet til at afstå fra at indbringe afgørelsen for Højesteret. Sidste gang Forsvarsministeriet blev underkendt i dette sagskompleks af Højesteret forsinkede denne manøvre sagens gang ca. halvandet år«, siger Christian Harlang.
Skulle overlades til briterne
De danske soldater i det sydlige Irak havde på tidspunktet for den omfattende militæroperation fået besked på som hovedregl at undgå at stå med det juridisk ansvar for tilbageholdte (forsvaret bruger konsekvent ikke ordet tilfangetagne eller fanger i forbindelse med krigen i Irak). Det skulle primært ske ved at overlade selve håndspålæggelsen af mistænkte irakere til enten britisk militær eller de irakiske myndigheder. Siden er denne manøvre - der aldrig er blevet juridisk blåstemplet - blevet kendt i og udenfor forsvaret som 'britefinten'.
I de officielle forklaringer om forløbet af anholdelserne under Green Desert har forsvaret da også hidtil fastholdt, at selve tilfangetagelsen blev foretaget af irakisk politi. Dermed påkalder forsvaret sig 'britefinten' og mener altså, at Danmark ikke ifølge krigens love var forpligtet til at sørge for, at fangerne fra Green Desert undgik tortur og mishandling, ligesom Danmark heller ikke har pligt til at føre tilsyn med de 23 irakeres skæbne ihos irakisk politi og domstole.
To danske soldater, der medvirkede ved Green Desert, har dog siden forklaret i interview med Politiken, at de irakiske betjente var så bekymrede for at møde modstand under anholdelserne, at de lod danskerne foretage også denne del af operationen.
