Danske soldaters håndtering af fanger og tilbageholdte i det sydlige Irak - eller rettere sagt den danske militære og politiske ledelses forholdsordre til de udsendte om håndtering af fanger - har i årevis været i fokus i den lange opslidende debat om Danmarks krigsførelse i Irak.
Det handler først og fremmest om staten Danmarks eventuelle medansvar for den brutalitet og efter al sandsynlighed tortur, som et ukendt antal irakiske fanger er blevet underkastet af det irakiske politi og i de irakiske fængsler, efter at de er blevet pågrebet enten direkte af danske styrker eller af britiske og irakiske styrker under dansk overkommando i det danske ansvarsområde i det sydlige Irak.
Det mest presserende spørgsmål er Danmarks medansvar for de overgreb på fangerne, der formentlig har fundet sted i de irakiske fængsler. De var og til dels er fortsat notorisk berygtet for overtrædelser af forbud mod tortur og nedværdigende behandling.
Egentlig aktiv dansk medvirken til tortur er der indtil videre ikke ført afgørende bevis for har fundet sted, om end den såkaldte Hommel-sag viste et billede, hvor de danske soldater balancerede på kanten, uden at de kunne dømmes ved dansk ret.
Fangehåndteringen og et muligt dansk medansvar udgjorde halvdelen af den lukkede Irak-Afghanistan-kommissions arbejdsfelt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
