Hyggestund. I Børnehuset Rosenhaven på Frederiksberg læser mindre børn ofte med de største. Det smitter positivt af på deres sprog, siger pædagogerne.
Foto: Ivan Riordan Boll

Hyggestund. I Børnehuset Rosenhaven på Frederiksberg læser mindre børn ofte med de største. Det smitter positivt af på deres sprog, siger pædagogerne.

Danmark

En stor gruppe børn er to år bagud, når de starter i skolen

Fra vuggestuealderen og frem er der markant forskel på børns sproglige, matematiske og sociale evner, viser den hidtil største undersøgelse på området.

Danmark

Allerede inden skolestarten er mange børn sat så langt som to år tilbage i forhold til deres jævnaldrende. Det viser en ny undersøgelse af 9.000 børn mellem 0 og 6 år i 14 kommuner, som blandt andet Rambøll, Aarhus Universitet og SDU står bag. Aldrig før er en lignende undersøgelse med så mange børn blevet udført i Danmark.

De 15 procent svageste børn har i en alder af fire og et halvt år et sprogligt niveau svarende til en gennemsnitlig 3-årig eller derunder. Det samme gælder børnenes tidlige matematiske færdigheder og evne til at danne venskaber og have empati. Forskellen ses helt tydeligt – fra børnene er i vuggestuealderen og helt frem mod skolestart.

Der er helt op til to års gab mellem de svageste og de stærkeste børn

Dorthe Bleses, der er professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, er overrasket over, at forskellen mellem børnene er så stor.

»Der er helt op til to års gab mellem de svageste og de stærkeste børn, på trods af at alle børnene har været i dagtilbud. Det er meget bemærkelsesværdigt og en øjenåbner«, siger Dorthe Bleses, der har været med til at lave undersøgelsen og den medfølgende forskningsrapport.

Konsekvensen for børnene er stor, hvis ikke forskellen udlignes, mens de er helt små. Ifølge rapporten kan det følge »børnenes skolegang og livsmuligheder på sigt«. Rapporten slår desuden fast, at børn af enlige mødre, mødre med korte uddannelser og børn af mødre med ikke-vestlig baggrund ligger i den svage ende.

Forskerne har blandt andet testet, hvor mange ud af 70 ord som ’bil’, ’blød’ og ’hente’, børn under tre år kender. Og børn over tre år er for eksempel blevet testet i, hvilke af ordene ’abe’, ’ko’ og ’so’, der rimer. Når det gælder matematiske evner, er børn over tre år blevet testet i forståelse for tal og genkendelse af mønstre.

Ifølge Dorthe Bleses kan forældre hjælpe deres børn sprogligt på vej ved at inddrage dem i alt fra højtlæsning til at sætte ord på ting, de oplever sammen. Pædagogerne spiller en afgørende rolle, når svage børn skal løftes.

»Når pædagogerne er på ture med børnene, skal de stille dem spørgsmål om de ting, de ser på deres vej. Og de skal stille åbne spørgsmål, der giver plads til, at børnene kan fortolke og spørge tilbage. Både når de laver mad, når de spiser, og når de læser en bog, er der masser anledning til samtaler«, siger hun.

Men ifølge Agi Csonka, der er direktør for SFI og formand for Rådet for Børns Læring, »halter« det sproglige læringsmiljø i daginstitutionerne.

»Det her handler ikke om, at vi skal uddanne børn til at være fortrop i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med kineserne. Det handler om at give børnene de bedste forudsætninger. Der er nogle åbninger for læring, som ligger meget tidligt, og dem er vi nødt til at gribe«.

Forskere efterlyser flere voksne

Men hvis daginstitutionerne skal have en chance for at udligne den store forskel, kræver det flere voksne i daginstitutionerne, siger flere forskere. En af dem er Dion Sommer, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

»Virkeligheden er, at man ikke kan have ordentlig sprogkvalitet, specielt over for de børn, som har mest brug for det, når normeringerne er så dårlige, som de er mange steder«, siger Dion Sommer, der blandt andet forsker i daginstitutioner.

Præcis hvordan normeringen ser ud i de enkelte kommuner, vides ikke, men regeringen ventes at komme med en sammenlignelig statistik inden længe.

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det i en mail »alarmerende«, at der allerede i 3-års alderen er så store forskelle på børns kompetencer. Hun henviser til, at regeringen er ved at forbedre de pædagogiske læreplaner, så alle børn »kommer bedre fra start«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden