Venligboer. Venligboernes stifter Merete Bonde Pilgaard fra Hjørring tror stærkt på filosofien om hverdagsvenlighed uden politiske overtoner, mens den store københavnske venligbogruppe med Anne Lise Marstrand-Jørgensen som markant talsperson arbejder for en aktivistisk og politisk profil. Begge grupper har forsøgt at få eneret til navnet Venligboerne som følge af den interne uenighed.
Foto: Casper Dalhoff

Venligboer. Venligboernes stifter Merete Bonde Pilgaard fra Hjørring tror stærkt på filosofien om hverdagsvenlighed uden politiske overtoner, mens den store københavnske venligbogruppe med Anne Lise Marstrand-Jørgensen som markant talsperson arbejder for en aktivistisk og politisk profil. Begge grupper har forsøgt at få eneret til navnet Venligboerne som følge af den interne uenighed.

Danmark

Venligboere i bitter strid om navn og identitet

Dyb uenighed truer med at splitte den markante græsrodsbevægelse. Forskellige fraktioner har forsøgt at få eneretten til navnet Venligboerne.

Danmark

Med høj fart er Venligboerne vokset til at blive en af de største og mest toneangivende danske græsrodsbevægelser i de seneste årtier.

Men nu truer intern uenighed om Venligboernes identitet og strategi imidlertid med at splitte bevægelsen, der med mærkesagen om at møde flygtninge og andre medborgere med venlighed i dag tæller 150.000 facebookmedlemmer fordelt på grupper ud over hele landet.

Fronterne går mellem gruppen i Hjørring med Venligboernes grundlægger, Merete Bonde Pilgaard, i spidsen og den store københavnske venligbogruppe, der med Anne Lise Marstrand-Jørgensen som markant talsperson arbejder for en aktivistisk og politisk profil, der eksempelvis giver plads til at kritisere udlændingelovgivning og asylpolitik.

Når Venligboerne får en politisk drejning, får det hele en negativ tone

Begge grupper har som følge af intern uenighed forsøgt at få eneret til navnet Venligboerne hos Patent- og Varemærkestyrelsen. I en mail til styrelsen udtrykker Anne Lise Marstrand-Jørgensen blandt andet frygt for, at Hjørring-gruppen, hvis den tildeles eneretten, vil »begrænse« Venligboerne i København.

Merete Bonde Pilgaard vil ikke afvise, at det kunne ske.

»Når jeg ser noget, som er ødelæggende for bevægelsen, kunne jeg godt få lyst til at sige, at så må I lege et andet sted«.

Strid om politisk profil

Merete Bonde Pilgaard tror stærkt på filosofien om hverdagsvenligheden og en indsats uden politiske overtoner i den sociale bevægelse, der hverken har vedtægter eller valgte repræsentanter.

»Når Venligboerne får en politisk drejning, får det hele en negativ tone, og jeg får svært ved ikke blot at se den oprindelige tanke, men også venligheden. Det ærgrer mig. Der er måske politiske forhold, som det kunne være hensigtsmæssigt at gøre noget ved, men det bør ske i en anden sammenhæng«, siger hun.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener, at københavnernes skarpe politiske profil er en fair fortolkning af principperne i venligbogrundlaget:

»Merete har en holdning om, at man kun skal lægge positive ting op på Facebook. Hun synes ikke, der skal være diskussioner eller debat, som er politisk motiveret. Det er der stor uenighed om«.

LÆS OGSÅ ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSENS KRONIK

Uenigheden gav forleden udslag i et personangreb i den grovere tone, som det ellers har været en dyd for venligboer at bekæmpe. Således kalder en markant profil fra københavnergruppen i et indlæg på Facebook Merete Bonde Pilgaard for »uintelligent« og »selvoptaget«.

Professor: Lidt af et paradoks

Ifølge professor Birte Siim fra Institut for Kultur og Globale Studier i Aalborg har de fleste sociale bevægelser i Danmark som rødstrømpebevægelsen og atomkraftbevægelsen været præget af splittelse.

»Det særlige ved Venligboerne er styrken og forskelligheden i den lokale forankring, og det paradoksale er, at en bevægelse, som bygger på en filosofi om venlighed og accept af forskellighed, ikke kan blive enig om at være uenig«, siger hun.

Striden har også medført, at afdelingen i København har erhvervet sig retten til internetadressen venligboerne.dk, mens Hjørring har taget venligboerne.org.

I mellemtiden har Patent- og Varemærkestyrelsen tildelt eneretten til navnet Venligboerne Danmark til en kvinde med afghanske rødder, Rona Naghizadeh, der er aktiv i venligbobevægelsen på Djursland. Hun indsendte som den første en ansøgning til styrelsen, fordi hun kom på kant med Venligboernes københavnergruppe.

Pilgaard afventer svar på, om hun kan få eneret til navnet Venligboerne. Venligboerne i København har efter Politikens henvendelse trukket sin ansøgning.

--------------------

Rettelse: I en tidligere version blev Rona Naghizadeh omtalt som 'en afghansk kvinde med dansk statsborgerskab'. Har man dansk statsborgerskab, er man dansker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce