Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Velfærd: Sådan fordeles pengene

Spillet om næste års kommunebudgetter har været i gang længe.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I løbet af foråret vil kommunalpolitikerne typisk bede forvaltningen om en lille sparerunde eller – som det typisk hedder – et ’omprioriteringskatalog’ for det kommende år. Alle dele af forvaltningen skal eksempelvis finde 1 procent, der kan spares.

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) forhandler en aftale for kommunernes økonomi det kommende år på plads om sommeren. I aftalen er et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge til service. Det er alt fra vedligeholdelse af veje, til drift af biblioteker, over skoler til ældre.

For 2017 er udgiftsloftet for service 243 milliarder kroner for alle 98 kommuner samlet. Det har nogenlunde været niveauet siden 2010-2012, hvor serviceloftet var omkring 246-247 milliarder kroner.

Pengene fordeles blandt kommunerne i forhandlinger, som KL står for. Herefter ved hver enkelt kommune, hvor mange penge den må bruge på offentlig service. Hvis der altså er indtægter til det, for kommunerne må ikke sætte skatten op.

Hvis kommunerne bruger for meget på service, er der økonomiske sanktioner. Og truslen om sanktioner har virket, for hvor kommunerne tidligere ofte overskred deres budgetter, holder de sig nu under loftet – nogle gange bruger de endda mindre.

Kommunalpolitikerne kan også frigive midler ved at effektivisere. Politikerne kan eksempelvis lægge to daginstitutioner sammen og spare husleje og ledelse. Mens det af forvaltning og politikere vil blive set som en effektivisering, vil det af borgeren, som skal køre længere med guldklumpen, typisk blive oplevet som en besparelse.

Men politikerne er nødt til at få frigivet nogle midler, de kan prioritere til de områder, de mener trænger. Langt den største del af kommunernes budget er nemlig optaget af temmelig bundne driftsudgifter, enten fordi loven kræver det eller af hensyn til en stabil service. Udgifter til lærerløn eller varme på skolerne er eksempelvis udgifter, kommunerne ikke kan rokke meget ved. Derfor er det som regel marginaler, kommunalpolitikerne piller ved.

Kilde: Bo Panduro, projektchef, Kora og Politiken Research

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden