Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
STALKER. Dansk Stalking Center oplyser, at de er blevet kontaktet af 10 stalkere, som har brug for hjælp det seneste år.
Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

STALKER. Dansk Stalking Center oplyser, at de er blevet kontaktet af 10 stalkere, som har brug for hjælp det seneste år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stalkingcenter: Flere ofre efterspørger hjælp

Et øget fokus på stalking fører til flere henvendelser fra ofre. Nu fremlægger regeringen lovforslag om strakstilhold mod stalkere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert år bliver mere end 100.000 mennesker stalket i Danmark.

Derfor skal der indføres et »strakstilhold«, som giver politiet mulighed for umiddelbart at forbyde en mistænkt stalker at nærme sig eller kontakte sit offer.

Det mener Søren Pind (V), der i dag offentliggjorde strakstilholdet i et lovforslag.

Lovforslaget kommer som en del af en anti-stalking pakke, som regeringen præsenterede i marts.

Generel fokus på problemet

Det er ikke kun blandt politikerne, at begrebet stalking er kommet i fokus.

Dansk Stalkingcenter oplever også, at problemet får en større opmærksomhed. Nye tal fra organisationen viser en næsten fordobling i antallet af henvendelser fra stalkingofre, der beder om hjælp.

:

599 henvendelser har Dansk Stalking Center modtaget siden januar 2016. I den samme tidsperiode i 2015 var dette tal på 341 henvendelser.

Hos Dansk Stalking Center mener man ikke, at det voksende antal henvendelser skyldes, at flere mennesker bliver udsat for stalking.

Stigningen er derimod en reaktion på, at begrebet stalking er blevet italesat i samfundet, forklarer direktør i Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen:

»Før har begrebet stalking ikke været noget, man rigtigt har brugt i Danmark. Nu er samfundet ved at opnå en fælles forståelse for, at stalking kan sidestilles med alt andet fysisk og psykisk vold«, siger hun.

Direktøren forventer derfor også, at antallet af henvendelser fortsat vil vokse i fremtiden:

»I takt med at det går op for ofrene, at de ikke er alene med problemet, og at der er hjælp at hente, vil flere kontakte os fror hjælp«, siger Lise Linn Larsen.

Antallet af henvendelser vokser dagligt, fordi kendskabet til stalking spreder sig så lynhurtigt lige nu

Dansk Stalking Center har i dag åbnet en ny afdeling i Aarhus efter at have modtaget en bevilling på 6,5 millioner kroner fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Her er der ansat to psykologer, og selvom der er en tredje i sigte, kan Lise Linn Larsen allerede nu se, at det ikke er nok personale.

»Antallet af henvendelser vokser dagligt, fordi kendskabet til stalking spreder sig så lynhurtigt lige nu«, siger hun.

»Et afbalanceret forslag«

Hos Dansk Stalking Center er man begejstret for det netop offentliggjorte lovforslag om et strakstilhold, som Lise Linn kalder »længe ventet«.

Strakstilholdet er en lovændring, som vil give politiet mulighed for at udmønte et midlertidigt polititilhold til en formodet stalker, indtil politidirektøren træffer en endelig afgørelse i sagen.

Kravet om størrelsen på den bevisbyrde der skal ligge til grund for et strakstilhold, er derfor også lempet i forholdt til et endeligt tilhold, står der i lovforslaget.

Det bekymrer dog ikke lektor i strafferet på Københavns Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Det er et afbalanceret forslag, der både vægter stalkerens retssikkerhed og ønsket om at stoppe vedkommende«, siger han.

Af lovforslaget fremgår det, at før den mistænkte kan få et strakstilhold, skal politiet først afhøre personen. Og det er den procedure, som skaber retssikkerhed for den mistænkte stalker, mener Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når alle parter skal høres, før beslutningen træffes, sikrer man, at betingelserne for at give poltitilhold er opfyldt«, siger han.

Det er et afbalanceret forslag, der både vægter stalkerens retssikkerhed og ønsket om at stoppe vedkommende

Hvis strakstilholdet derefter træder i kraft, vil al kontakt til den krænkede blive betragtet som et lovbrud, står der i lovforslaget.

60 dages maksimum

Efter et strakstilhold er trådt i kraft, må der maks gå 60 dage før, at en politidirektør fastslår, om tilholdet skal fastholdes og gøres endeligt. Den 60-dages tidsgrænse er af stor vigtighed for Lise Linn Larsen.

»Før har almindelige sager om tilhold trukket i langdrag, og det faktum at der er en tidsramme på sagerne i forbindelse med strakstilholdet, er en stor lettelse«, siger hun, og peger på at sagsbehandlingstiden på et tilhold i 2015 var i gennemsnit var på 112 dage.

Hvis det stod til direktøren, er der kun en enkelt ting, der skal ændres i lovforslaget.

»Som det ser ud nu, er det tilfældigt, hvilken politimand der behandler strakstilholdet. Det burde være specialuddannede politimænd, der ved særligt meget om emnet«, siger hun.

Da regeringen præsenterede en skitse til forslaget i marts 2016, forholdte DF og S sig positivt til det.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden