Når en kvinde forlader et krisecenter er helingsprocessen i gang, men de er langt fra i mål, forklarer Danner Stiftelsen. Her er det billede af 'Kristine', som er tidligere voldsoffer.
Foto: MAUD LERVIK

Når en kvinde forlader et krisecenter er helingsprocessen i gang, men de er langt fra i mål, forklarer Danner Stiftelsen. Her er det billede af 'Kristine', som er tidligere voldsoffer.

Danmark

Voldsramte kvinder risikerer psykisk frit fald

Mange voldsramte kvinder har tegn på PTSD, og behøver ekstra psykologisk hjælp, når de forlader krisecentrene. Derfor bør de have ret til støtte, mener både Danner og Enhedslisten.

Danmark

Børnene er urolige, økonomien presset, hjemmet er revet op med rode. Og selv har du symptomer, der læner sig kraftigt op ad den slags PTSD-diagnoser, som man ellers forbinder med soldater hjemvendt fra verdens krigszoner.

Sådan ser hverdagen ofte ud for kvinder, når de efter en periode med tilflugt på et af landets krisecentre flytter familien hjem.

Men trods de barske realiteter har kvinderne ikke krav på at få den psykologiske hjælp, som de har brug for, påpeger den frivillige organisation Danner, som driver et kvindekrisecenter og arbejder mod vold i hjemmet.

»Når kvinderne forlader krisecentrene er deres helingsproces i gang, men de er langt fra i mål. Hvis de ikke får hjælp, risikerer vi, at kvinderne ender som uarbejdsdygtige og deres børn bliver traumatiserede«, siger psykolog hos Danner, Signe Hoffmann Pedersen.

Danner opfordrer derfor Folketingets partier til at bakke op om et forslag, som Enhedslisten vil genfremsætte dette efterår. Her foreslår partiet at voldsramte kvinder får ret til såkaldt efterværn, det vil sige psykisk og praktisk støtte i tiden efter krisecentret.

»Vi har kæmpet for det forslag i årevis. Både for kvindernes skyld, for de risikerer, at de aldrig kommer over det, og kan ende i voldelige forhold igen. Men også for deres børns skyld. De børn starter deres liv i vold og psykisk terror, og det udvikler sig let til problemer senere«, siger Pernille Skipper (Enh.).

Ud fra 10-meter vippen

I en kampagne, som går i gang i dag, indsamler Danner underskrifter til støtte for forslaget. Organisationen udøver selv i dag en form for efterværn for de 50-60 kvinder, der årligt søger en fredelig havn i kvindekrisecentret. Det sker ved at tilbyde dem 3-5 psykologsamtaler eller gruppesamtaler, som kan støtte kvinderne.

»Vi kan ikke forestille os at smide dem ud fra ti-meter vippen, og vi er glade for at kunne gøre lidt. Men det er ikke nok, og sætter vores økonomi under et kæmpe pres. Det er ikke noget, vi får betaling for«, siger Signe Hoffmann Pedersen. Hun understreger, at andre krisecentre ikke nødvendigvis har lignende efterværn.

Kvinderne og deres børn har ofte levet med vold i årevis, men tilbringer i gennemsnit ’kun’ 55 dage på krisecentrene, dog bor nogle der i op til et år. Mange af kvinderne har symptomer som ligner PTSD, posttraumatisk stress syndrom. De reagerer på lyde og lugte, er i en tilstand af vagtsomhed og stress, sover dårligt, har vænnet sig til at skulle dukke sig.

»Vi kalder det også, at man går som på æggeskaller. Det er ikke noget, man bare sådan lige slipper af med i sit nervesystem«, siger Signe Hoffmann Pedersen.

Den enkelte kvinde skal igennem flere faser, før hun bliver hel igen, forklarer psykologen:

»Først skal hun ud af den værste krise og have nervesystemet i ro. Næste step er at bearbejde volden, og prøve at komme ud af offersituationen. Derefter handler det om at hun skal begynde at se sine oplevelser i et andet lys, så hun slipper den skam og skyld, der ofte er forbundet med at blive udsat for vold. Og først derefter kommer kvinden til det punkt, hvor hun kan arbejde med at genfinde sig selv«, siger Signe Hoffmann Pedersen.

Den fase når mange kvinder ikke på krisecenteret, og så risikerer de at falde tilbage i gamle, dårlige mønstre. Erfaringerne viser, at 30 procent af kvinderne vender tilbage til deres voldelige partner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som det er i dag, kan kvinder gå til deres egen læge for at søge om psykologisk hjælp som følge af et voldeligt forhold. Lægen kan dog kun bevilge 10 timers psykologhjælp, og de koster 380 kroner per time i egenbetaling. Også kommunerne har forskellige indsatser for voldsramte familier.

»Jeg vil ikke forklejne kommunernes indsats, for mange af dem gør et godt stykke arbejde. Men kvinderne kommer jo fra krisecentrene, og kender psykologerne der. Der er ingen grund til at gøre det sværere for kvinderne at få den rigtige hjælp«, siger Pernille Skipper, og peger på, at de 380 kroner per psykologtime er virkelig mange penge for en kvinde, der måske har forladt alt i sit tidligere hjem.

Socialminister Karen Ellemann(V) mener, at samfundet allerede i dag yder en stor indsats for voldsramte kvinder, hun fremhæver krisecentrne, og kommunerne, som tager over, når kvinderne skal finde sig et nyt hjem.

Ministeren stoler på, at lægerne er gode til at hjælpe kvinderne, dels så de kan få den rigtige behandling.

»Jeg mener, at vi allerede i dag har gode rammer for at hjælpe kvinderne. Jeg går stærkt ud fra, at lægerne henviser korrekt til psykologbehandling, og så får man dækket 60 procent af udgifterne. Og så er det vigtigt at sige, at hvis kvinden har meget alvorlige psykiske reaktioner, kan hun få behandling i det psykiatriske system. Hvis det ikke er dén form for hjælp, hun har brug for, er der andre tilbud – for eksempel hjælp til at få styr på bolig, økonomi og uddannelse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce