Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Helhedsskole. Der holdes lektiecafé på Grøndalsvængets Skole i København.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Helhedsskole. Der holdes lektiecafé på Grøndalsvængets Skole i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næste år skal de små kommuner fyre lærere og pædagoger

Om tre måneder udfases statstilskud til skolereformen. Det betyder, at landets 54 fattigste kommuner skal spare 600 mio. kr. på skolebudgetter de kommende år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre lærere og pædagoger, tyndslidte bøger og aflyste lejrture. Det er, ifølge lærere, skoleledere og kommunale chefer, hvad der venter elever i skoler i landets små kommuner.

Fra næste år halveres de 600 mio. kr. om året, der blev afsat i forbindelse med skolereformen og skulle gøre det muligt for de mest udsatte kommuner at leve op til lovens krav om flere timer i skolen. Fra 2018 smækkes låget helt i.

Allerede næste år skal de hårdest ramte kommuner finde 4.500 kroner per elev. Det svarer til godt 6 procent af kommunens udgifter til folkeskolen. Det viser fremskrivninger lavet af Danmarks Lærerforening.

I Assens Kommune betyder ophøret af bloktilskuddet, at kommunen fra næste år har godt 6 millioner kroner mindre til folkeskolen og i 2018 har 14,6 millioner kroner mindre i forhold til budgettet i år.

Per Helding Madsen er leder på Vissenbjerg Skole på Fyn og formand for Vestfynske Skoleledere. Han siger, at det får store konsekvenser for skolerne i området.

»Bare på min skole skal jeg spare 2 millioner. Det svarer til fire lærer- eller pædagogstillinger. Og der er ikke noget flæsk, vi kan skære i mere. Så det er kun på lønninger, vi kan spare beløb i den størrelsesorden«, siger han.

Kan du få lærerne til at undervise mere?

»Det gør lærerne den-onde-fløjteme allerede. Vi har planlagt vores skoleår, så lærerne underviser 27 lektioner om ugen. Det er et højt tal, for timerne skal også forberedes, og lærerne skal desuden føre tilsyn med skolen og fungere som gårdvagter«, siger Per Helding Madsen.

Esben Krægpøth, der er vicedirektør for Velfærd, Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, bekræfter, at sparekniven vil svinge lavt over byens skoler.

»Der skal findes penge på skolernes drift. Det kan betyde, at bøgerne skal holde et år længere. Men den store hurdle er personale. Den personalegruppe, man har haft, kan ikke være så stor mere. Så der kommer til at være flere børn per voksen«, siger han og peger på, at det for eksempel kan blive nødvendigt at lægge flere klasser sammen.

Skåret til benet

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder udviklingen alarmerende:

»Der er kommuner, hvor man allerede i dag har skåret ind til benet. Det er lige præcis de kommuner, som nu bliver ramt af, at man afvikler det ekstraordinære bloktilskud, som kom i forbindelse med skolereformen. Begrundelsen for at lave det dengang er bestemt ikke forsvundet. Kommunerne er mindst lige så hårdt presset som dengang«, siger han.

Et omstillingstilskud skal vel stoppe?

»Ja, men man må bare konstatere, at forudsætningerne ikke har ændret sig. Tværtimod. De pressede kommuner er endnu mere pressede i dag«, siger han.

Det er vel så kommunen og ikke staten, som skal betale?

»Staten anerkendte behovet, da man indførte tilskuddet – ellers var der ingen grund til at lave det. Det hjælper ikke noget at sige til borgmesteren i Assens, at det må du løse. Deres budgetter er endnu mere pressede. Det bliver en ond spiral, fordi det allerede i dag er svært at tiltrække nye lærere til nogle kommuner«, siger Anders Bondo Christensen.

Diskussionen om truede skoler i små kommuner bliver en del af finanslovsforhandlingerne, som begyndte i går.

DF: Udkanten er udsultet

Dansk Folkeparti vil tage sagen op i forhandlingerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil have et Danmark i balance, og vi anerkender fuldt ud, at de udsatte kommuner bliver presset af det her. Det er en mærkelig måde, regeringen har skruet finansloven sammen på. Det er ikke mere end et halvt år siden, regeringen flyttede arbejdspladser ud i provinsen. Folkeskolen er et omdrejningspunkt i de små kommuner, så det giver ingen mening at udsulte dem«, siger partiets skoleordfører, Alex Ahrendtsen.

Fra Kommunernes Landsforening vil ingen politikere udtale sig om situationen næste år. Men Claus Ørum Mogensen, kontorchef i Økonomisk Sekretariat, skriver i et skriftligt svar:

»Da vi aftalte økonomien i folkeskolereformen tilbage i 2013, blev det aftalt i en overgangsperiode at give primært de vanskeligst stillede kommuner en hjælpende hånd med finansieringen af den store implementeringsopgave, som ventede. Som det er med overgangsperioder, rinder de jo ud. Men de her penge har hele tiden ligget ud over den egentlige finansiering af reformen«.

Trane: Kommunernes opgave

Det har ikke været muligt at interviewe undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Men i et skriftligt svar skriver hun:

»Reformen har været en stor omstilling for både skoler og kommuner, og derfor var der behov for ekstra støtte for nogle kommuner i opstartsperioden. Næste år får de 300 millioner kroner, så den samlede ekstraordinære bevilling siden 2014 når op på i alt 1,8 milliarder kroner. Implementeringen af reformen bliver fulgt tæt, så vi hurtigt får indblik i de udfordringer, der måtte være. Finansieringen af folkeskolen er en kommunal opgave, og derfor er det kommunerne, der kan foretage de nødvendige prioriteringer for at finde penge til området«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden