Ateistisk formand: »Jeg ved ikke, hvad der skal komme i stedet«

Hvad siger du til de nye tal - at så mange melder sig ud af Folkekirken?

»Vi er ovenud lykkelige for, at vi har slået en rekord. Vi er glade for, at danskerne har taget muligheden for at udtrykke, hvad de i virkeligheden ønsker til sig«.

Hvad er udmeldelserne udtryk for i dine øjne?

»Vi har længe vist fra undersøgelser, at det ikke er særlig mange danskere, som er troende kristne. Så jeg ser det som udtryk for, at folk ikke kan se, hvorfor vi skal have en institution som folkekirken, der har så voldsom meget magt, og som skal have ens penge på den måde. Uden at gætte for meget på, hvorfor folk melder sig ud, så tror jeg ikke, at det har noget med tro at gøre. Det er mere et spørgsmål om at tage et kulturelt og politisk standpunkt i forhold til den institution, folkekirken er«.

Hvad giver det samfundet at flere melder sig ud?

»Det giver mere plads til en debat, som Ateistisk Selskab mener, er så tiltrængt. Nemlig debatten om, hvilken magt religion skal have i samfundet«.

Kan vi ikke have det, selv om folk er medlem af folkekirken?

»Præsterne er mere med på den debat, når de mister penge. Vi har en institution, som må markedsføre sig gennem statsbetalte skoler, gennem licensmidler, og som har en række privilegier lige fra kirkeblade, der ikke er omfattet af reklamer nej tak-ordningen, og kirkeklokker, som må larme langt mere end nogen anden arbejdsplads. Kirken har en række privilegier, som vi historisk set aldrig har tænkt over. Jeg tror, at det her kan åbne op for, at folk tænker lidt mere over, at »Gud, folkekirken er over det hele«, og den fylder faktisk stadig i vores samfund. Tilmed så meget, at den bliver nævnt i regeringsgrundlaget«.

Folk bestemme selv alternativet

Hvad skal der komme i stedet for den kristne tro?

»Jeg ved ikke, hvad der skal komme i stedet for, og det vil jeg ikke udtale mig om. Det er noget af det, som er virkelig vigtigt. I Ateistisk Selskab siger vi ikke, hvad der skal komme i stedet for, det er op til samfundet, hvad folk synes, skal erstatte den smule kultur, folkekirken repræsenterer. Og folkekirken vil bestå for dem, som vil dyrke deres luthersk protestantiske tro, men alternativerne er kommet. Man finder andre fællesskaber – politiske foreninger, brætspilsklubber hækling, what ever. Og vi får vores etiske og moralske diskussioner og tanker andre steder fra i dag – der er en langt mere divers samling muligheder. Før var etik og moral forbeholdt folkekirken. Det var folkekirkens monopol, det er det ikke længere, nu er der 1.000 forskellige muligheder.«

Men en hækleklub giver vel ikke svar på livets store spørgsmål?

»Men gør en præst det? Han kommet med et bud, men han gætter jo bare, og der synes jeg for eksempel, at et politisk parti giver langt flere svar. Man rykker så meget mere ved sin etik og moral og kommer til at forstå sine egne tanker om samfundet og ens eksistens. Eller ved at læse nutidige filosofiske bøger, det er derfor, vi allerede nu ser, at folk får deres eksistentielle tankegods så mange andre steder fra. Det er også derfor, at vi har opdateret vores kultur så meget mere, og derfor at kvinder og homoseksuelle har fået meget mere indflydelse. Det er udtryk for, at vi har valgt at kigge andre steder hen end folkekirken, som er alt andet en progressiv«.

Kirken kan give os nogle ritualer?

»Hvis du vil have ritualer, er der alternativer. Hvem har egentlig brug for, at det skal være en kristen begravelse, der er mange andre muligheder – borgerlige eller humanistiske begravelser. Folk hører om, at man kan blive begravet under et træ, blive et halssmykke eller blive brændt og blive en LP. Hvis der altså ikke er en eller anden tilfældig folkekirkepræst, som stiller sig i vejen for et sådan ønske. Og hvis du vil erklære din kærlighed til et andet menneske eller fejre et nyt liv, så er der 1.000 forskellige andre måder end folkekirken. Der er ingen grund til. at folkekirken har monopol på ritualer i vores samfund. Og hvis du har et barn, som føler sig voksent, så er der ingen grund til. at han skal sværge troskab til en gud og træde ind i de voksens rækker i en alder af 14 år. Den har jeg det rigtigt stramt med«.

Der er mange unge, som melder sig ud. Tror du, at de fortryder det, når de får brug for kirken – til vielser, dåb og måske alvorligere til begravelser?

»Jeg tror, at de kommer til at fortryde det i langt mindre grad end de 13-14 årige, som bliver konfirmeret. Og jeg skal meget gerne medtage muligheden for, at man kan fortryde, hvis vi også kan drøfte, at en 13-14årig kan fortryde sin konfirmation. Men jeg tror ikke, at der er mange der fortryder, for der er så mange andre muligheder for ritualer«.

Før var etik og moral forbeholdt folkekirken. Det var folkekirkens monopol, det er det ikke længere, Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab