Hvad siger du til de nye tal - at så mange melder sig ud af Folkekirken?
»Vi er ovenud lykkelige for, at vi har slået en rekord. Vi er glade for, at danskerne har taget muligheden for at udtrykke, hvad de i virkeligheden ønsker til sig«.
Hvad er udmeldelserne udtryk for i dine øjne?
»Vi har længe vist fra undersøgelser, at det ikke er særlig mange danskere, som er troende kristne. Så jeg ser det som udtryk for, at folk ikke kan se, hvorfor vi skal have en institution som folkekirken, der har så voldsom meget magt, og som skal have ens penge på den måde. Uden at gætte for meget på, hvorfor folk melder sig ud, så tror jeg ikke, at det har noget med tro at gøre. Det er mere et spørgsmål om at tage et kulturelt og politisk standpunkt i forhold til den institution, folkekirken er«.
Hvad giver det samfundet at flere melder sig ud?
»Det giver mere plads til en debat, som Ateistisk Selskab mener, er så tiltrængt. Nemlig debatten om, hvilken magt religion skal have i samfundet«.
Kan vi ikke have det, selv om folk er medlem af folkekirken?
»Præsterne er mere med på den debat, når de mister penge. Vi har en institution, som må markedsføre sig gennem statsbetalte skoler, gennem licensmidler, og som har en række privilegier lige fra kirkeblade, der ikke er omfattet af reklamer nej tak-ordningen, og kirkeklokker, som må larme langt mere end nogen anden arbejdsplads. Kirken har en række privilegier, som vi historisk set aldrig har tænkt over. Jeg tror, at det her kan åbne op for, at folk tænker lidt mere over, at »Gud, folkekirken er over det hele«, og den fylder faktisk stadig i vores samfund. Tilmed så meget, at den bliver nævnt i regeringsgrundlaget«.
Folk bestemme selv alternativet
Hvad skal der komme i stedet for den kristne tro?
»Jeg ved ikke, hvad der skal komme i stedet for, og det vil jeg ikke udtale mig om. Det er noget af det, som er virkelig vigtigt. I Ateistisk Selskab siger vi ikke, hvad der skal komme i stedet for, det er op til samfundet, hvad folk synes, skal erstatte den smule kultur, folkekirken repræsenterer. Og folkekirken vil bestå for dem, som vil dyrke deres luthersk protestantiske tro, men alternativerne er kommet. Man finder andre fællesskaber – politiske foreninger, brætspilsklubber hækling, what ever. Og vi får vores etiske og moralske diskussioner og tanker andre steder fra i dag – der er en langt mere divers samling muligheder. Før var etik og moral forbeholdt folkekirken. Det var folkekirkens monopol, det er det ikke længere, nu er der 1.000 forskellige muligheder.«
Men en hækleklub giver vel ikke svar på livets store spørgsmål?
»Men gør en præst det? Han kommet med et bud, men han gætter jo bare, og der synes jeg for eksempel, at et politisk parti giver langt flere svar. Man rykker så meget mere ved sin etik og moral og kommer til at forstå sine egne tanker om samfundet og ens eksistens. Eller ved at læse nutidige filosofiske bøger, det er derfor, vi allerede nu ser, at folk får deres eksistentielle tankegods så mange andre steder fra. Det er også derfor, at vi har opdateret vores kultur så meget mere, og derfor at kvinder og homoseksuelle har fået meget mere indflydelse. Det er udtryk for, at vi har valgt at kigge andre steder hen end folkekirken, som er alt andet en progressiv«.
Kirken kan give os nogle ritualer?
