Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

CEREMONI Begravelse i ceremonirummet. Illustration fra Svendborg Architects projekt for en opbygning af Bispebjerg Kolumbarium
Foto: Illustration: Svendborg Architects

CEREMONI Begravelse i ceremonirummet. Illustration fra Svendborg Architects projekt for en opbygning af Bispebjerg Kolumbarium

Danmark

København kan få en kirke uden Gud

Rådhuset ser ud til at ville bruge 5 mio. kr. på et neutralt ceremonirum, som er åbent for både troende og ikke-troende.

Danmark

Et rum til livets ceremonier helt renset for religiøs symbolik. Åbent for alle livsanskuelser – religiøse som ikke-religiøse.

Det er visionen bag et forslag fra de Radikale på Københavns Rådhus, som partiet har som en af sine topprioriteter til budgetforhandlingerne netop nu.

»Folk i København, som ikke er medlem af et religiøst fællesskab, bliver i stigende grad ceremonielt ’hjemløse’, forstået på den måde, at de selv må skabe rammerne til navngivning, overgang fra barn til ung, vielser og begravelser. Vi vil gerne sikre plads til mangfoldigheden, og de mange udmeldinger og det faldende dåbstal i København aktualiserer behovet for et rum, der er åbent for alle. Der bliver mulighed for at lave ikke-religiøse ceremonier, men også at buddhister eller andre troende kan bruge det«, siger Tommy Petersen, som er gruppeformand.

På bordet ligger et helt konkret forslag, hvor en eksisterende bygning, nemlig en urnehal, et kolumbarium, på Bispebjerg Kirkegård bygges om. Bispebjerg Kolumbarium har tre fløje, hvoraf kun en i dag er i brug. Politikerne har tidligere givet penge til en forprojektering, og nu ligger et forslag fra Svendborg Architects til en ombygning til 5 millioner kroner.

»Der var flertal for at udarbejde forslaget, så jeg regner med, at der også er flertal for at gennemføre det«, siger Tommy Petersen.

Arbejdet med at skabe et neutralt ceremonirum har foregået sammen med foreningen Ceremonirum siden 2009, fortæller talsperson Anna Balk Møller.

Foreningen begyndte med at tage kontakt til en række små trossamfund for at undersøge behovet, men kom frem til, at det især er personer, som står uden for et etableret trosfællesskab, som mangler et rum. Det kunne være kultur-kristne, kultur-muslimer, kultur-jøder eller personer helt uden en tro.

»Det er en milepæl, hvis det bliver til noget nu, jeg smiler over hele hovedet. Der findes ikke noget lignende nogen steder i verden, og Danmark ville med et sådant rum blive et vartegn på mangfoldighed. For i stedet for at se på, hvad som adskiller, så har vi i stedet set på, hvad vi har til fælles. Nemlig at mennesker på tværs af tid og kultur har behov for at markere de store overgange i livet«, siger Anna Balk Møller, som fortæller, at et bud på en nybygning af et ceremonirum også tegnet af Svendborg Architects lige nu er udstillet i Den Danske Pavillion ved biennalen i Venedig.

Udgangspunktet for et neutralt ceremonirum er tre værdier – højtidelighed, værdighed og neutralitet, fortæller Anna Balk Møller, som selv blev gift i en nøje udvalgt kirke.

»Jeg er ikke-troende, men gik på kompromis og valgte en kirke, som ikke provokerede mig så meget, og så havde jeg en samtale med præsten om, at han skulle tone det med Gud og Helligånden ned. Han gik også med til, at han kun stod for selve tilspørgelsen, mens en veninde holdt talen. Men det krævede en stor indsats og en imødekommende præst, og i dag ville jeg ikke have lyst til at bøje kirkens form til at passe til mig«, siger hun.

»Jeg er ikke-troende, men gik på kompromis og valgte en kirke, som ikke provokerede mig så meget, og så havde jeg en samtale med præsten om, at han skulle tone det med Gud og Helligånden ned«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ateister vil have flere spillere på markedet

I Ateistisk Selskab, som har stået for en stor kampagne, der opfordrer folk til at blive meldt ud af folkekirken, er formand Anders Stjernholm glad for initiativet.

»Et trosneutralt ceremonirum er et skridt i den rigtige retning. Væk fra at en bestemt religion har fordele og mod et oprigtigt liberalt marked for livssyn og filosofi. Lad os sige det som det er: I dag er der mange, som går ind i en kirke og siger ja til noget, de faktisk ikke tror på, fordi de gerne vil have en ramme, og det er synd, at de ikke kan finde et sted, som stemmer overens med deres livssyn«.

Nogle af de ny ritualer står foreningen Humanistisk Samfund for. De har de seneste otte år arrangeret ikke-religiøse humanistiske ceremonier. Årligt 10-15 begravelser, 15-20 bryllupper og i 2016 havde foreningen 120 konfirmander. Og behovet er stigende, fortæller forkvinde Lone Ree Milkær.

»Alle har behov for en ritualisering af livets overgange, også selv om man ikke er religiøs. Derfor er der helt sikkert brug for et trosneutralt ceremonirum, for vi er bagud på point, når vi altid skal ud og lede efter et rum, som kan passe. Der ville det hjælpe meget, hvis der var et sted, hvor det var naturligt at holde det. Vi forlanger ikke og arbejder ikke for et rum, som er humanistisk, men et som er åbent for alle livssyn, her kunne trossamfund også være velkomne«.

Humanistisk Selskabs konfirmationer bliver i dag holdt i Den Sorte Diamant, mens man ved begravelser ofte bruger et kapel.

Ritualer er rammen om et fællesskab

Behovet for ritualer og ceremonier kommer ikke bag på forsker Else Marie Kofod, som forsket i området.

»Det, traditioner og ritualer kan, er at sætte rammer om fællesskabet. De yngre generationer i dag er med i mange fællesskaber, og der kan et ritual være med til at markere et særligt fællesskab. Samtidig skaber traditioner kontinuitet i en verden i rivende forandring«, siger Else Marie Kofod, som er afdelingsleder i Nationalsamlingsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, at man især i forbindelse med dødsfald har brug for rammer og ritualer at være sammen med venner og familie om. Og hvis man ikke ønsker den kristne ramme, som i mange år stort set har været den eneste mulighed, så har man haft kapellerne, hvor man kunne undgå de religiøse symboler. Nu er der så kommet foreninger, som kommunikerer et alternativ, og det her er et af dem. Hvis man kan komme ind i et rum, som er ligeså smukt som et kirkerum, men uden de kristne symboler, vil mange formodentlig opleve det som en fin ramme omkring et ritual«.

Planen er, at alle københavnere skal kunne booke ceremonirummet, og at det kommer til at løbe rundt uden kommunalt tilskud.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce