Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold

Religion. Fremover er al religiøs forkyndelse forbudt på Langkaer Gymnasium.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opbakning til Langkaer Gymnasium: Forbyder fællesbøn i pauserne

Forbud mod fredagsbøn på Langkaer Gymnasium er helt legitimt, mener samfundsdebatør.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skulder ved skulder står rækker af drenge samlet i et klasselokale.

I et andet lokale, lige på den anden side af døren, står næsten det samme antal piger i samme position.

I de næste minutter lukker de muslimske elever resten af verden ude og hengiver sig til Gud.

Eleverne er, vanen tro, samlet til den ugentlige fredagsbøn på Langkaer Gymnasium ved Aarhus.

Men det vil fremover være fortid.

I en pressemeddelelse melder Langkaer Gymnasium nemlig ud, at al religiøs forkyndelse i fremtiden vil forbydes på gymnasiet.

»Religiøse ritualer må kun praktiseres alene og kun på steder, hvor der ikke færdes andre. Der stilles ikke lokaler til rådighed for religiøse aktiviteter. Skolens ledelse kan dispensere fra denne bestemmelse«, fremgår det.

Gymnasiet er religiøst neutralt, hvorfor reglen gælder alle religioner, står der i pressemeddelelsen.

Samfundsdebattør Khaterah Parwani forstår godt gymnasiets forbud mod fællesbøn.

»Når offentlige institutioner bygger på et sekulært grundlag, så skal man selvfølgelig respektere det«, siger hun og henviser til, at reglerne ikke forbyder den enkeltes individuelle bøn.

»Det betyder ikke, at du ikke må praktisere din religiøse eller politiske overbevisning som en individuel person. Du skal bare ikke gøre det som en fælles ting«.

En pointe, samfundsdebattør Tarek Ziad Hussein er enig i.

»Jeg er fuldstændig på Langkærs side for så vidt angår begrundelsen om forbud mod forkyndelse. Selvfølgelig skal der ikke forkyndes på skoler og gymnasier«, skriver han på Facebook.

Ifølge Hussein er afholdelsen af fredagsbønnen på gymnasier en dårlig idé, da det kan fremme bestemte ideologier, grupper og sekter.

Han understreger dog, at der ingen gene er i, at elever enkeltvis stiller sig ud i et hjørne og beder i pausen.

Et teenageoprør

Ifølge Parwani kan elevernes indtagende trang til at markere deres religion forstås som et teenageoprør.

»Det er ny kultur, der er startet i efterkommergenerationen, og som dele af vores forældregeneration ikke forstår«, siger hun.

Det viser en manglende forståelse af religion og skaber et forvrænget billede af islam, mener Parwani.

»De præsenterer religionen som noget, der er meget ufleksibel og meget upragmatisk«, siger hun og fortsætter:

»Islam tager hensyn til alle de forhold, der kan forhindre dig i at udføre din bøn«.

Fredagsbøn ekskluderer elever

Ifølge rektor på Langkaer Gymnasium, Yago Bundsgaard, er fredagsbønnen med til at ekskludere elever, der ikke deltager i bønnen.

»Vi søger at styrke fællesskabet og sammenhængskraften ved at opbygge en hverdag for vores elever med læring i centrum. Vores erfaring har været, at religiøse aktiviteter i nogen sammenhænge har virket ekskluderende«, siger han i pressemeddelelsen.

Et argument Parwani er uforstående over for.

»Det er at trække det for vidt at sige, at det vil ødelægge sammenholdet. Det er ikke en forhindring, at man vil lave en fællesbøn«, siger hun.

Hvordan eleverne ser på hinanden har ikke noget at gøre med, hvordan eleverne praktiserer deres religion, mener Parwani.

»Det handler om miljøet i klasseværelset, og hvordan eleverne behandler hinanden«.

Langkaer Gymnasiums forbud mod religiøs aktivitet på skolen kommer i kølvandet på et andet nyt tiltag, hvor skolen har valgt at opdele eleverne efter etnicitet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden