Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Farligt. I Danmark er der færre unge, der har prøvet stoffer, end det europæiske gennemsnit. Ifølge grænser går der en moralsk grænse mellem alkohol og stoffer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske unge er skeptiske over for at prøve hårde stoffer

Færre har prøvet stoffer i Danmark end resten af Europa. Ekspert: De har en moralsk grænse mellem alkohol og stoffer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er fint at drikke sig fra sans og samling, og hash kan det også være i orden at prøve. Men ved hårdere stoffer som ecstasy, amfetamin og kokain går en tydelig grænse, som man ikke skal træde over.

Nogenlunde sådan kan man beskrive danske unges forhold til rusmidler, mener to eksperter. Som beskrevet i gårsdagens Politiken viser en ny rapport om europæiske unges forhold til alkohol og stoffer, at danske 15-16-årige drikker alkohol ofte og i langt større mængder end deres europæiske jævnaldrende. Ser man på rapportens statistik over, hvor mange af de unge, der har prøvet stoffer som cannabis, amfetamin og kokain, ligger de danske unge til gengæld et stykke under det europæiske gennemsnit.

Det er en rar skepsis at se blandt folkeskoleelever, for der er ingen tvivl om, at den er velbegrundet

Det tegner et billede af en dansk ungdom, der har en ’hertil og ikke længere’-mentalitet, når det gælder rusmidler, mener Jakob Demant, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i unges stof- og alkoholkultur.

»Tallene vidner om relativt tydelige moralske grænser i forhold til hårde stoffer. Cannabis er ret almindeligt og udbredt, og mange prøver det, men når det gælder andre stoffer, ser der ud til at være en naturlig skepsis«, siger han.

Skepsis over for syntetiske stoffer

Mens 16 procent af de 15-16-årige i hele Europa på et tidspunkt i deres liv har prøvet at tage cannabis, gælder det kun for 12 procent af de danske unge. Andre ulovlige stoffer har 3 procent af de danske unge på et tidspunkt prøvet, mens gennemsnittet for samtlige 35 europæiske lande i undersøgelsen ligger på 5 procent.

Kombinerer man billedet med de danske unges store alkoholforbrug, ville det være en oplagt kobling, at de danske unge tager færre stoffer, fordi de bruger alkohol som ventil i stedet. Men sådan hænger det efter al sandsynlighed ikke sammen, mener Jakob Demant. I andre lande med lignende drukkulturer, for eksempel England, ser man nemlig, at alkohol og stoffer ofte følges ad frem for at udelukke hinanden.

Han peger i stedet på, at unge i undersøgelser udtrykker en oplevelse af, at stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle ser cannabis som mindre skadeligt, fordi det er plantebaseret, men de hårdere stoffer er de unge generelt meget opmærksomme på skadevirkningerne af.

»Hvad angår de syntetiske stoffer er de unge meget usikre på, hvad stofferne egentlig består af, og hvad der kan være blandet i dem. Det er en rar skepsis at se blandt folkeskoleelever, for der er ingen tvivl om, at den er velbegrundet«, siger han.

Stoffer associeres med kriminalitet

På Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, mener Jeanette Østergaard, der er seniorforsker med speciale i unge og rusmidler, også, at der er forskel på, hvor legitime forskellige typer af rusmidler er blandt de unge. Opfattelsen hænger især sammen med, om de unge er vant til at se dem i de miljøer, de kender.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hash og andre stoffer er noget ulovligt. Det er med til at gøre det meget mindre acceptabelt

»Det er noget kulturelt i den måde, som stoffer bliver introduceret på sammenlignet med alkohol. Alkohol er meget til stede i de voksnes kultur, hvorimod hash og andre stoffer er noget ulovligt. Det er med til at gøre det meget mindre acceptabelt i folkeskoleregi«, siger hun.

I undersøgelser blandt unge oplever hun en udbredt skepsis over for både cannabis og hårdere stoffer blandt elever i 9. og 10. klasse, som er den aldersgruppe, den europæiske undersøgelse beskæftiger sig med. Senere sker der dog en udvikling, hvor stofferne bliver mere legitime, og ser man på de lidt ældre aldersgrupper, vil billedet se anderledes ud, mener hun.

»Vi kan se, at det med at opleve fuldskab og lære at blive en alkoholbruger er noget, der sker i folkeskolen, hvorimod stoffer generelt, inklusive hash, ikke er noget, de stifter bekendtskab med før ungdomsuddannelserne«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden