Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Traume. Der er brug for bedre screening af de uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark, for at forebygge psykiske lidelser.
Foto: Peter Hove Olesen

Traume. Der er brug for bedre screening af de uledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark, for at forebygge psykiske lidelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Traumer kan forklare flygtningebørns overgreb

Organisationer peger på krigstraumer som årsag til episoder på Langeland og efterlyser bedre screening af flygtningebørn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge uledsagede flygtninge kan være så traumatiserede, at de har svært ved at overholde regler og grænser. Det mener både Børnerådet og Dansk Institut Mod Tortur, Dignity.

De peger på, at der er brug for en bedre screening for traumer hos uledsagede flygtningebørn, så man hurtigere kan hjælpe dem, der er psykisk belastede.

Politikerne overser, at nogle af disse børn har ekstra meget brug for hjælp, fordi de er traumatiserede

Udmeldingen kommer, efter at Socialdemokraterne og Liberal Alliance onsdag støttede Dansk Folkeparti i en udtalelse om, at personalet på landets asylcentre skal kunne udstede et udgangsforbud for unge beboere på asylcentre for uledsagede flygtningebørn, som frygtes at kunne begå kriminalitet.

Forslaget ville dermed potentielt kunne få et flertal i Folketinget på 96 mandater.

Men det er ikke vejen frem, mener Dignity og Børnerådet, som i stedet peger på, at man skal lave forebyggende tiltag.

»Politikerne overser, at nogle af disse børn har ekstra meget brug for hjælp, fordi de er traumatiserede. Det er ikke en løsning at lukke dem inde, når man frygter, at de laver problemer. I stedet skal man hjælpe dem, inden de kommer dertil«, siger formanden for Børnerådet Per Larsen.

Diskussionen om unge asylansøgeres opførsel i Danmark startede igen, da fem uledsagede asyldrenge blev flyttet fra Tullebølle Asylcenter på Langeland, efter at to af dem blev sigtet for voldtægtsforsøg og de resterende tre for blufærdighedskrænkelser på Langelandsfestivalen.

Organisationer uenige om årsag

De uledsagede flygtningebørns fortid fra krigszoner kan forklare episoder som dem fra Tullebølle Asylcenter på Langeland, mener Helle Mumm, som er familieterapeut hos Dignity med fokus på flygtningefamilier.

»De uledsagede flygtningebørn er en af de mest udsatte og sårbare grupper. Nogle har set deres forældre dø, andre har oplevet tortur. De kan være traumeramte i forskellige grader, og nogle har en psykisk lidelse. Selv om langt de fleste klarer sig godt, kan det forklare, hvorfor enkelte kan være grænseoverskridende«, siger hun.

Nogle har set deres forældre dø, andre har oplevet tortur.

Men den forklaring rækker ikke til, hvorfor nogle flygtningebørn har blufærdighedskrænket piger på Langeland, mener Røde Kors, som driver fire asylcentre for uledsagede flygtningebørn.

»Man kan ikke tegne en rød tråd fra at være traumatiseret til at have en adfærd som den, de unge havde på Langeland«, siger Anne la Cour, chef for asylafdelingen i Røde Kors.

Hos Røde Kors mener man i stedet, at episoderne på Langeland handler om en forkert ’social opførsel’, som man skal tage hånd om så tidligt som muligt.

»Det er et stykke pædagogisk arbejde, der skal finde sted på asylcentrerne. Det handler om at lære børnene om de sociale normer, der i Danmark«, siger Anne la Cour.

Hun forklarer, at pædagogerne for eksempel tager med de unge asylansøgere på stranden og forklarer dem, hvilke uskrevne regler der her gør sig gældende i Danmark.

Selv om organisationerne er uenige om årsagen til de omtalte episoder, er de enige om, at det er vigtigt at huske på, at det kun er et fåtal af de uledsagede flygtningebørn, som skaber problemer.

»Ud af den samlede mængde flygtningebørn er det utopi at forestille sig, at der ikke er nogen, der vil gå over grænsen. Dem skal vi spotte og tage ekstra hånd om«, siger Per Larsen fra Børnerådet.

Tryghed og hurtig afklaring

En måde, hvorpå man kan tage ekstra hånd om flygtningebørnene, er at sørge for, at de bliver screenet bedre for traumer, når de kommer til landet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det mener Børnerådet og Dignity.

Hos Røde Kors gennemgår alle uledsagede mindreårige en undersøgelse af en sundhedsplejerske, når de ankommer til modtagecenteret i Gribskov. Hvis der er psykiske problemer, bliver de henvist til en psykolog eller en psykiater.

Den største tryghed, man kan give dem, er en afklaring på, hvorvidt de må blive i Danmark

Det vigtigste derefter for at forebygge tilsvarende episoder som dem på Langeland er, mener Anne la Cour, at skabe tryghed for børnene.

»Det gøres ved at skabe en genkendelig hverdag med rytmer og rutiner, hvor de unge mennesker kan knytte sig til pædagogerne, som lærer dem, hvordan man begår sig i det danske samfund«, siger Anne la Cour.

Per Larsen er enig i, at tryghed er det vigtigste redskab, man har til at give børnene ro.

»Den største tryghed, man kan give dem, er en afklaring på, hvorvidt de må blive i Danmark. Hvis man opdager, at nogle af børnene er særligt psykisk sårbare eller traumeramte, bør deres sager komme forrest i køen«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden