Skolestart. 6-årige Selma er klar til, at hendes mor, Signe Vedel Krogh, tager videre med lillesøster Dagmar, så hun kan komme i gang med at lære om bogstaver.
Foto: Jens Dresling

Skolestart. 6-årige Selma er klar til, at hendes mor, Signe Vedel Krogh, tager videre med lillesøster Dagmar, så hun kan komme i gang med at lære om bogstaver.

Danmark

Lærere: Lad forældre bestemme over skolestart

Der kan være op til 12 måneders forskel på børns alder, når de starter i skole. 94 pct. af børnehaveklasselederne har børn i klassen, som de vurderer burde have ventet med at starte.

Danmark

Det burde ikke være svært at lade sit barn udsætte skolestarten, hvis det er det, man som forældre vurderer er det bedste. Det er dem, der kender deres barn bedst«.

Sådan lyder svaret fra Signe Vedel Krogh, mor til 6-årige Selma, der går i 0. v på Hyltebjerg Skole i Vanløse, på spørgsmålet om, hvorvidt forældre selv bør kunne bedømme, om deres børn er skoleklar.

I en rundspørge foretaget af Politiken Research til 2.554 børnehaveklasseledere, hvoraf 468 fra 91 kommuner har svaret, vurderer over halvdelen, at aldersspændet, der kan være op til 12 måneder i en klasse, kan være et problem.

Samtidig erklærer 7 ud af 10 sig enig i udsagnet: ’Forældrene burde i højere grad selv kunne bestemme, om deres barn skal starte i skole i det kalenderår, hvor det fylder 6 år, eller om det skal vente’.

Forældre slås med kommuner

Line Petersen, der er børnehaveklasseleder på Hyltebjerg Skole, får ofte henvendelser fra forældre, der kæmper med kommunen om senere skolestart:

»Tænk, at det skal være sådan. De børn, der kommer for tidligt i skole, får det rigtig svært. De bruger enormt meget energi på at kæmpe for at holde ved. De oplever ikke succes, og de får det også svært socialt, så de ender med at tulle rundt for sig selv og lege i periferien af andre børn«, fortæller læreren, der sidste år havde to elever, der måtte gå 0. klasse om:

»Det med at være skoleklar er ikke en bagatel – det er afgørende«.

Reglerne for skolestart blev ændret i 2009, da reglen om, at børn skal starte i skole det kalenderår, de fylder 6, trådte i kraft. I dag skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning som hovedregel vurdere barnet i de tilfælde, hvor forældre ønsker, at deres barn skal starte senere i skole end i det kalenderår, barnet fylder 6.

Ærgerlige konsekvenser

I Politikens rundspørge fremgår det også, at 94 procent af børnehaveklasselederne sidste år havde børn i deres børnehaveklasse, der burde have ventet med at starte i skolen. Cirka hver tredje havde 3-4 børn, og hver anden 1-2 børn. Det er »alt for mange«, mener Pia Jessen, formand for børnehaveklasselederne:

»De burde slet ikke være startet i skole. Når først de er begyndt, er det svært at få dem tilbage til dagtilbuddene. Ualmindelig svært«, siger hun og understreger, at problemet er, at mange kommuner ikke vil give skoleudsættelse, selv om både forældre og dagtilbud vurderer, at det ville være det bedste for barnet:

»Det kræver, at kommunen ruller det helt store apparat ud med psykologudredning«.

Ifølge børnepsykolog Grethe Kragh-Müller kan det have »rigtig ærgerlige konsekvenser« for børn at starte i skolen, før de er klar:

»Der vil være en del børn, der synes, det er for svært, og som opfatter sig selv som ikke gode nok og ikke kloge nok. De får en rigtig skidt start, og så vil de begynde at pjatte og forstyrre undervisningen, fordi de føler sig skidt tilpas«, siger hun og peger på, at den psykologvurdering, børnene skal igennem, tit er overflødig, fordi det er dem, der til daglig er sammen med barnet, der er bedst til at vurdere, om barnet eksempelvis har svært ved at sidde stille.

De børn, der kommer for tidligt i skole, får det rigtig svært. De bruger enormt meget energi på at kæmpe for at holde ved

Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, oplever skoleudsættelse som et stort tema for de forældre, der ringer til deres rådgivning, og hun er enig i, at forældrene burde have »langt mere indflydelse«:

»Hvis du skal gå i 0. klasse to gange, bliver det siddende i dig resten af din skolegang. Anden gang er det ikke længere nyt og spændende, og børnene kan ikke forstå, hvorfor de skal igennem det igen«.

Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforening Bupl, problematiserer, at det ikke er »barnets modenhed, der er afgørende for, om det er klar til at tage det næste skridt«.

»Det er et cpr-nummer, og det er et forkert udgangspunkt. Det med, at vi skal pace barnet frem, fordi det skal være billigt og hurtigt at komme igennem skolesystemet, gavner ingen. Det bør være en kvalificeret pædagogisk vurdering sammen med forældrenes, der afgør skolestarten«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel ser undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ikke grund til at ændre proceduren om skoleudsættelse.

»Vores tal viser, at 8 procent ikke starter det år, de fylder 6. Særligt piger starter tidligere. Men en stor del af de 8 procent er senere startere, og vi følger løbende udviklingen og de erfaringer, som kommunerne gør sig. Men havde procenterne været 99 procent og 1 procent senere skolestartere, ville jeg have undret mig mere over, om man havde ramt balancen. Når det nu er 8 procent, tænker jeg ikke, at det her behøver være øverst på min dagsorden«, siger hun.

Også Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL’s børne- og kulturudvalg, ser det som »et godt udgangspunkt«, at børn starter i skole, når de er 6 år.

Men hun påpeger, at forældrene »selvfølgelig skal inddrages« i beslutningen, hvis de vurderer, at deres barn bør vente:

»Vi skal som kommuner sørge for, at skolerne er klar til børnene og tager højde for det enkelte barn. Og hvis et barn virkelig ikke er skoleparat, skal det selvfølgelig være muligt at vente et år. Men jeg vil mene, at det er en falliterklæring at sige, at børnene ikke er klar, hvis de for eksempel ikke kan sidde stille«.

Forstærker den sociale arv

Tilbage på Hyltebjerg Skole er det ikke alle forældre, der mener, at forældrene burde kunne beslutte en eventuel udsættelse af skolestart.

»Der er akademikerforældre, der så vil sende deres børn af sted, før de er klar. Det vil resultere i, at børnene kommer i skole på forskellige vilkår, og det vil forstærke den sociale arv«, siger Håkan Vigre, far til 6-årige Leonard.

Men 6-årige Ingrids far, Lars Hestbeck, var selv igennem møllen for 3 år siden, da Ingrids storebror Theodor skulle starte i skole. Det endte med at blive udsat.

»Theodor er født sidst på året, og han var slet ikke klar til at starte i skole. Han ville have haft svært ved at sidde stille og modtage fælles beskeder. Det var den helt rigtige beslutning at vente, og i dag er han flyvende«, fortæller han.

Da forældrene i 0.v har fået krammet deres børn farvel, skal undervisningen til at gå i gang, og på tavlen hænger en edderkop, som viser, at der i denne uge er fokus på bogstavet ’e’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad skal din elegante edderkop lave?«, spørger børnehaveklasseleder Line Petersen.

»Min skal i tivoli«, svarer 5-årige Elna og begynder at tegne bjerget fra forlystelsen Den store rutsjebane.

Både 5-årige Elna og hendes 6-årige klassekammeret Nicolai er glade for at gå i skole, men de er enige om, at legetimen er det sjoveste. Det er straks værre, når de skal »børneskrive«, og Elna ville egentlig gerne have gået lidt længere i børnehave:

»Det var sjovere end skolen. Der var magneter til at bygge en borg. Jeg er god til at bygge borge«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce