Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MELISSA KÜHN HJERRILD /Melissa Kühn Hjerrild
Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD /Melissa Kühn Hjerrild

INTEGRATION Brugerne på Fakti kommer for at få rådgivning, danskundervisning, undervisning i samfundet og socialt samvær.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandrerkvinder i kollektivt gys om kontanthjælpsloftet: »Uuuuuuuh!«

Politiken var med, da en gruppe flygtninge- og indvandrer kvinder blev orienteret om de nye kontanthjælpsregler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er tegnet en pindedame og to små pindebørn med kridt på tavlen.

Socialrådgiver Ina Jensen peger med kridtet og forklarer med langsom diktion: »Hvis man er en voksen med to eller flere børn, og man er på kontanthjælp«.

»Forstår I, altså et, to, tre eller flere børn?«, hun ser spørgende ud over forsamlingen, som er samlet i Foreningen for Flygtninge- og indvandrerkvinder, Fakti’s lokaler på Bispebjerg i København.

Det er omkring 20 kvinder i alle aldre. De fleste bærer tørklæde. Egentlig er de kommet for at få danskundervisning, men de ny regler for kontanthjælp trænger sig på. Kvinderne har forskellige modersmål – arabisk, somali eller farsi – og en ansat oversætter lidt undervejs.

»En voksen på kontanthjælp med børn får 14.575 kroner i kontanthjælp, og det bliver ikke lavet om. Men der er samtidig kontanthjælpsloftet, så hvis man får boligsikring derudover, bliver der skåret i boligsikringen«, forklarer Ina Jensen.

Nogle mister meget - andre lidt

Hun laver et tænkt regnestykke og sætter boligsikringen til 2.000 kroner. Så vil den tænkte kontanthjælpsmodtager med de nye regler om kontanthjælpsloftet miste lige godt 1.000 kroner om måneden, fordi der kun er plads til 979 kroner i boligsikring, før man rammer loftet.

»Så hvis man har en husleje på 10.000 kroner?«, siger en kvinde med et langt lysebrunt tørklæde.

»Ja, nogle mister mange penge og nogle mister kun lidt«, siger Ina Jensen.

LÆS OGSÅ

Kvinderne i rummet er alle på kontanthjælp. De er som de øvrige brugere på Fakti langt fra arbejdsmarkedet. Flere har psykiske eller fysiske problemer, de er mærket af krig og flere er traumatiserede. En kvinde bagest i rummet sidder ret op og ned og falder i søvn, og vågner så med et spjæt, som om hun har flash backs til noget, man kun kan gisne om.

Kan man samle flasker?

Oppe ved tavlen går Ina Jensen videre med reglerne for samlevende.

»Man skal forsørge hinanden, hvis man er gift, er kærester, eller man bare ikke er gift på dansk«, siger hun med henvisning til, at en del af kvinderne er muslimsk gift.

»Forstår I 'forsørge'?«, spørger hun og alle nikker med lidt hjælp fra tolken.

Hun forklarer, at det tidligere kun var gifte, som skulle forsørge hinanden, mens det også gælder samlevende nu. Hun laver igen et tænkt eksempel, hvor et ægtepar får 2.000 kroner i boligstøtte og forklarer, at de fremover ingen boligstøtte får. 0,- kr. skriver hun på tavlen.

»Uuuuuuuh«, der går et kollektivt gys gennem forsamlingen.

»Aaaah«, derfor

Ina Jensen kigger rundt for at se, om kvinderne har forstået det. Og så forklarer hun reglerne for samlevende med børn, som fremover heller ikke får boligsikring.

»Nul boligstøtte?«, vil en yngre kvinde vide, og Ina Jensen nikker.

»Og hvorfor har man lavet den her lov?«, spørger Ina Jensen ud over forsamlingen og svarer så selv: »Fordi det skal kunne betale sig at arbejde«.

»Aaaaaah«, siger kvinderne i kor, som i »nårh, derfor«.

LÆS OGSÅ

Ina Jensen forklarer, at det kan forbedre ens økonomi, hvis man går ud og får »et lille arbejde«, eksempelvis 5 timer om ugen i en kantine eller i et supermarked.

»Gøre rent?«, siger en kvinde med kraftig accent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Eller samler flasker?«, siger en midaldrende kvinde med et tørklæde med flæser nakken.

»Neeej«, Ina Jensen trækker på det. »Det ser vi jo ikke som lønarbejde«, hvorefter forsamlingen – inklusive kvinden med flæserne – griner højlydt.

Pointen: Lidt arbejde giver gevinst

Og så kommer Ina Jensen frem til sin pointe: Hvis man arbejder bare lidt, bliver lønnen trukket fra i kontanthjælpen, og så er der plads op til kontanthjælpsloftet til, at man kan få boligsikring.

»Får man bare en lille smule arbejde, skal man sige det til kommunen, for så kan man få noget boligsikring, forstår I?«

»Nej«, flere af kvinderne flytter sig på stolene og ryster på hovederne. Og så forklarer Ina Jensen reglerne igen, og de bliver også oversat.

»Hvordan man finder et job, kan jeg ikke sige, men det er godt at vide, at selv et lille job giver gevinst«, siger socialrådgiveren, og forklarer, at reglerne bliver gennemgået igen på mandag, hvor der er samfundsundervisning og altid flere professionelle tolke.

En kvinde kan ikke forstå, hvorfor hendes datters kontanthjælp er blevet sat ned allerede i juli måned. Og hun får et knus og får at vide, at der ikke skal tale om private ting lige nu.

»Det er ikke sjovt«, siger en kvinde lidt træt, før selskabet bryder op og flere går hen og krammer Ina Jensen.

Kvinden, som sad op og faldt i søvn, har fået lov at hvile sig på en sofa, men hun sætter sig op med et sæt, hver gang nogen går forbi på gangen.

Leder af Fakti, Lise-Lotte Duch er ikke meget optimistisk i forhold til, at kvinderne får arbejde. Hun forklarer, at Fakti har et samarbejde med jobcenteret, så en sagsbehandler møder kvinderne i Faktis lokaler. For kvinderne vil gerne, men jobcenteret er langt væk mentalt. De fleste har posttraumatisk stress syndrom, og besøget på Fakti er måske det eneste, de magter. Nogle vil dog kunne påtage sig småjob, hvis de kan finde dem.

»De fleste har det så dårligt, at de har svært ved at lære godt dansk, og oveni deres fysiske og psykiske problemer har de ikke meget de kan gøres sig attraktive overfor en arbejdsgiver med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I klemme mellem jobcenter og arbejdsmarked

Sådan har en 46årige Zena det også. Hun og hendes mand kom fra et land i Mellemøsten som politiske flygtninge for 16 år siden. Hendes mand er alvorligt traumatiseret, psykisk syg og opfarende, og derfor vil hun helst være anonym. Hun fortæller, at hun har en humanistisk bachelorgrad fra universitetet derhjemme. I dag er hun i gang med dansk trin 3 og været i praktik flere gange. Den ene gang i en børnehave, og det var hun glad for, men da praktikken sluttede, måtte hun stoppe. Siden er hun blevet fysisk syg og er blevet opereret flere gange.

»Der er jobcenteret, som presser mig, og arbejdsmarkedet, som ikke vil have mig«, siger Zena og gestikulerer med armene, hvordan hun er i klemme i midten.

»Hjemme hos os er der ikke andet end problemer«, smiler hun undskyldende med tårer i øjnene.

Familien, som også består af to teenagebørn, mister 1.000 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet. Det er værst med børnene, som kan se, alle de ting, kammeraternes forældre har råd til, forklarer Zena: »Men så må vi spise lidt mindre«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden