Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

ARBEJDE Eskild Dahl Pedersen, lederen af det boligsociale kontor i bebyggelsen Mjølnerparken i København, ser uddannelse nøglen til at indvandrere kommer i arbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boom i indvandrere på kontanthjælp

Beskæftigelsesministeren vil skære i støtten og tvinge dem i job. Forsker: Det hjælper nok nogen – men hvad med alle de andre?

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De eller deres forældre kan være fra Mellemøsten eller et afrikansk land, og de har ikke noget job.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere er stærkt overrepræsenterede blandt landets kontanthjælpsmodtagere.

Og deres andel er stigende.

Dermed bliver de i høj grad også omfattet af de nye strammede kontanthjælpsregler, som træder i kraft i dag. De betyder, at især enlige forsørgere går ned i indtægt med op til flere tusinde kroner om måneden.

Hver fjerde kontanthjælpsmodtager var for fire år siden ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer. Den andel er steget til godt hver tredje pr. august i år. Mere præcist fra 24 til 35 procent, hvoraf de fleste er i aldersgruppen 25-44 år. Det viser tal fra Jobindsats.dk, som Politiken Research har regnet på.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) har forklaret, at de nye regler er en hjælp til at bryde den sociale arv blandt indvandrere og flygtninge. Og det afviser seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der har forsket i udviklingen i kontanthjælpsmodtagere for Rockwoolfonden, ikke kan blive resultatet. For nogen.

En del indvandrerne er på den særligt lave integrationsydelse. Og lavere ydelser kan faktisk føre til flere i job, viser Marie Louse Schultz-Nielsens forskning. Hun har undersøgt effekten af den lave startydelse, som indvandrere fik frem til 2011. 42 procent på lav starthjælp var i arbejde efter fire år, mens det kun gjaldt 30 procent af dem på den højere kontanthjælp.

»Men her er vi ude i et klassisk velfærdsdilemma, for når du har 42 procent i beskæftigelse, så har du jo 58 procent, som ikke er det, og som skal leve for den lavere ydelse«, påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Indvandrerne i Danmark havde stor jobsucces frem til 2008 under de gode økonomiske konjunkturer. Så vendte billedet.

»Siden finanskrisen har der ikke været meget gang i væksten, og dårlige konjunkturer rammer indvandrere hårdt. Indvandrere og efterkommere sidder ofte på de yderste mandater af arbejdsmarkedet«, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

En anden forklaring er, at risikoen for at ende på kontanthjælp er større, hvis man er kortuddannet,. Og det er en stor del af de ikke-vestlige indvandrere. Tallene afslører, at over de sidste 25 år er det blevet flere kortuddannede i kontanthjælpskøen, fordi det er blevet sværere at finde ufaglært arbejde.

Start med job og skole

Og netop uddannelse er lidt af en kæphest for Eskild Dahl Pedersen, lederen af det boligsociale kontor i bebyggelsen Mjølnerparken i København, hvor hovedparten af beboerne er indvandrere, flygtninge eller efterkommere. Han beklager, at så mange har fået lov at passe børn hjemme i stedet for at uddanne sig.

»De sidder i saksen og bliver 30 og 40 og 50 år, og for hvert årti kan du lægge ti kilos kropsvægt ovenpå. Og de taber i konkurrencen med andre«.

Men vil et pres på deres økonomi ikke kunne få flere ressourcer frem i dem?

»De har ekstra ressourcer, men metoden er ikke at pine og plage . I stedet skulle man starte med at skaffe job og uddannelse – og sige: Hvis du ikke tager imod det, kan du slet ikke få penge. Kontanthjælp er ikke en mulighed«.

I Eskild Dahl Pedersens optik er indvandrer- og flygtningekvinder dømt til at tabe, hvis ikke logikken vendes.

»Vi er alle blevet enten 1-taller eller nuller i konkurrencesamfundet. Det rammer disse mennesker hårdt. De skal heller ikke bare rede senge på et hotel hele deres liv. De skal kunne tage en 9. klasse eller en professionsuddannelse«.

Men hvad med mændene, der ikke vil have, at deres koner forlader hjemmet?

»Dem skal jeg nok tage mig af«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden