Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

protest. Demonstranter med Tibets flag blev stoppet af politiet, da Kinas præsident var på besøg i 2012. Det er uklart, hvem der tog beslutningen om det. Arkivfoto: Michael Stub

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tibet-komité og DF vil have Thorning afhørt

DF mener, at en minister må have beordret indgreb mod demonstranter i 2012. Beskyttelse af kinesernes følsomhed ligner et mønster.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke så meget tvivl om, hvad der rent praktisk skete, da københavnske politibetjente 15. juni 2012 opdagede fredelige demonstranter med tibetanske symboler under den kinesiske præsidents besøg. Det er optaget på video og på politiets interne radiosystem.

»Tag flaget fra dem«, lød en radiomelding, der efterfølgende er blevet afspillet i retten.

Der er heller ikke længere nogen tvivl om, at betjentene havde fået en eksplicit instruks om at skjule den lovlige kritik for præsident Hu Jintao og hans følge. Det kom frem i 2015, efter at politifolk og skiftende justitsministre ellers længe havde hævdet det modsatte.

Pludselig dukkede en operationsbefaling op: »Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer, at eventuelle demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position, som er synlig fra eskorteruten og objekter«, lød den.

Det, der derimod er total uklarhed om, er, hvem der står bag beslutningen. Det skal en undersøgelseskommission forsøge at komme til bunds i.

Der er forskellige ting, der kunne pege på Helle Thorning-Schmidt

På forhørslisten står seks tidligere ministre, herunder de to centralt placerede: daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Villy Søvndal erklærer på forhånd, at han ikke havde hørt om planerne. Det samme har Morten Bødskov tidligere gjort. Det får Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, til at rette anklagen mod tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Hun er ikke på forhørslisten, men bør komme det, mener han.

»Især når både Morten Bødskov og Villy Søvndal har sagt, at det har de ikke nogen viden om, så må det jo være statsministeren«, siger DF’eren.

Komité: Ordre fra højeste sted

Også formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, ser gerne Thorning-Schmidt afhørt.

»Der er forskellige ting, der kunne pege på Helle Thorning-Schmidt, nemlig at hun havde været inde over Tibet i dagene lige op til besøget, hvor hun havde udtalt, at hun ikke ville tale om Tibet. Derudover sagde en del betjente på dagen til os og til andre, at de havde fået besked fra højeste sted om at gribe ind. Hvad højeste sted i Danmark er i den sag, er jo et godt spørgsmål. Om de mente den højeste politiledelse, om de mente den højeste statsledelse i Danmark eller dronningen eller hvad, det er der ingen, der ved noget om«, siger han.

Juridisk sekretær i Tibetkommissionen, dommer Finn Haargaard, vil ikke kommentere forhørslisten. »Vi har i kommissionen truffet en afgørelse om, hvem vi vil afhøre. Hvad der er baggrunden for det ene og det andet, har jeg ikke nogen kommentarer til på nuværende tidspunkt«, siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt.

Kommissionen blev nedsat i 2015 af justitsminister Søren Pind (V). Den skal afklare, om indgrebet mod demonstranterne, som i dag bredt fordømmes som grundlovsstridigt, var politisk styret eller drevet af embedsmænd – eller måske lidt af begge dele. Kommissionen skal ikke kun undersøge den konkrete instruks, men også »opfordringer, henstillinger, instruktioner mv. om, hvordan politiet burde agere i forhold til demonstrationer og andre meningstilkendegivelser fra personer«.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, beskriver det som en klar mulighed, at embedsmænd har forsøgt at handle efter, hvad de fornemmede, ministrene gerne ville have.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det argument styrkes af, at der er flere eksempler på, at danske myndigheder generelt nødig vil lade vigtige kinesiske gæster tabe ansigt, pointerer Anders Højmark Andersen. Noget lignende skete igen ved et besøg i 2013 og helt tilbage i 2002.

»I 2002 var der et Kina-EU-topmøde, der skulle finde sted i Udenrigsministeriet. Der fik vi at vide, at der var anmeldt en prokinesisk demonstration foran Udenrigsministeriet, hvor vi plejer at få lov til at stå, og at vi af den årsag ikke kunne få lov til at stå der den gang. Vi blev så henvist til Christianshavns Torv. Senere fandt vi ud af, at der aldrig mødte nogen op til den her kinesiske demonstration. Så det var simpelthen et nummer. Hvem der stod bag, ved vi ingenting om«, siger formanden for Støttekomiteen for Tibet.

Anders Højmark Andersen er i tvivl.

»Jeg kunne forestille mig, at embedsmænd har brug for at få sådan en lovstridig ordre clearet. På den anden side kunne man også netop forestille sig, at når sådan en ordre er lovstridig, vil man gå et stykke vej for at undgå at cleare den på politisk plan«, siger han.

Tibetkommissionen under ledelse af landsdommer Tuk Bagger begynder efter planen sine forhør 3. november og slutter 27. januar. Den skal aflevere sin beretning inden udgangen af 2017.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden