Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Hårde beskyldninger mod vidne i Roj TV-sag

Kurdisk stammeleder vidnede som forurettet i kontroversiel retssag, men står angiveligt selv bag drab og afpresning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan ikke forestille sig nogen mere partisk iagttager af Tyrkiets konflikt med kurderne end stammelederen Hizam Babat, der i sidste uge vidnede i retssagen mod tv-stationen Roj TV.

Stationen er anklaget ved Byretten i København for at være en del af det forbudte kurdiske arbejderparti PKK, der står på EU’s terrorliste.

Hvis stationen dømmes, vil den miste sin danske sendetilladelse, der gør den i stand til at nå millioner af kurdere over hele EU og Mellemøsten.

Vidne føler sig truet Som det eneste vidne fra Tyrkiet var Hizam Babat i sidste uge i vidneskranken for at forklare om de trusler, han har været udsat for på . Hazim Babat »følte sig bl.a. truet, fordi hans navn var blevet nævnt (på Roj TV, red.). Vidnet opfattede det nærmest, som om han blev vist som et mål, altså trusler om død«, står der i byrettens retsbog om vidneafhøringen.

LÆS ARTIKEL

Politiken har efterfølgende besøgt hans hjemegn og kan i dag tegne et portræt af et vidne, der i over 20 år har været i personlig konflikt med PKK.

»Hazim Babat har mere indflydelse end den lokale militærkommandør. I 10 år har han selv været med på alle operationer. Som med andre stammeledere er han meget vigtig for krigen med PKK, fordi han kender området og dets geografi«, siger journalisten Selahattin Tasar fra dagbladet Sirnak Olay Gazetesi.

Årelang familiestrid
I landsbyen Hilal nær Tyrkiets sydøstlige grænse til Irak blev den daværende borgmester Yakup Kara dræbt i 1992 sammen med fem andre. Ingen er nogensinde blevet dømt for drabet, men den dræbtes familie påstår, at det var Hazim Babat.

»Hazim Babat ville tømme vores landsby, men det kunne han ikke, fordi Yakup Kara var imod, og så var den eneste løsning at slå borgmesteren ihjel«, siger et nærtstående familiemedlem til den dræbte på telefon fra Tyskland.

Drabet på borgmesteren var kulminationen på en årelang strid mellem to familier, der for den enes vedkommende sendte unge krigere op i bjergene for at kæmpe sammen med PKK og for den andens lod unge mænd ansætte som såkaldte landsbyvagter, der er betalt og bevæbnet af staten til at kæmpe med PKK. Siden drabet har Hazim Babat overtaget kontrollen med byen, og i dag er hans svoger borgmester.

LÆS ARTIKEL

Menneskerettighedsadvokater i Sirnakprovinsen, hvor Hizam Babat bor, har gennem mange år hørt om anklagerne mod stammelederen, men har endnu ikke set en eneste sag føre til dom.

»Der er mange anklager mod ham, men han er aldrig blevet dømt. Hvis han blev det, ville sikkerheden i hans område bryde sammen, for hans landsbyvagter udgør hovedbasen i området«, siger Veysel Vesek, der er advokat og medlem af den tyrkiske menneskerettighedsorganisation Insan Hakleri Dernegi.

Militærfolk for retten
De seneste år har tyrkisk presse afdækket tætte bånd mellem landsbyvagter og kurdiske stammeledere på den ene side og kriminelle officerer i den tyrkiske hær, der har begået en lang stribe mord i det kurdiske område gennem de sidste 30 år.

»Hvis Hazim Babat begynder at tale, kan mange militærfolk komme for retten. Babat kender statens hemmeligheder, og derfor beskytter staten ham«, siger journalisten Selahattin Tasar.

En af de landsbyvagter, der er blevet anklaget i Tyrkiet, er Hazim Babats nære slægtning Yasin Benek, der sidder fængslet for narkoproduktion, og som sættes i forbindelse med to officerers granatangreb på en kurdisk boghandel. Forsvarer i sagen Bjørn Elmquist er bekymret over, at byretten præsenteres for vidner, hvis sanddruelighed ikke kan garanteres eller gennemskues af en dansk ret.

»Man holder ikke en nøgtern distance til beviserne, så retten risikerer at få udsagn, som slet ikke svarer til det, man forventer kommer fra et dansk vidne, der sandhedsformanes, og som risikerer straf, hvis det ikke taler sandt. Det bliver så speget og påvirket af situationen, at bevisvægten forsvinder«, siger Bjørn Elmquist, der også kritiserer, at byretten har tilladt anklageren at fremlægge rapporter fra afhøringer foretaget i samarbejde med den tyrkiske statsanklager.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anklager: Retten må vurdere vidne

Anklager i sagen Jakob Buch-Jepsen kender godt til beskyldningerne mod Hazim Babat, men mener, at det må være op til retten at vurdere, hvordan hans forklaring skal vægtes, når sagen skal afgøres. »Normalt går man ikke ind og undersøger straffeattester, så det har vi ikke gjort. Vi er bekendt med, at der fra visse sider er fremsat beskyldninger mod Hazim Babat, hvilket også har været fremme i retten. Det må være op til retten at afgøre, med hvilken værdi hans forklaring bør vægtes«, siger anklageren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden