Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

NYE REGLER 33.000 kontanthjælpsmodtagere bliver på lørdag 1. oktober ramt af de nye kontanthjælpsregler, som skal øge motivationen til at komme i arbejde (arkivfoto).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forstå de ny regler: Udskældt loft skal få folk i arbejde

Snedigt, ude af proportioner eller god timing? Forstå baggrunden for, virkningen af og logikken i de ny kontanthjælpsregler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det skal kunne betale sig at arbejde«.

Det var budskabet, da Lars Løkke Rasmussen i 2013 på et landsmøde i Venstre lancerede ideen om »et moderne kontanthjælpsloft«.

Et loft, som også spillede en rolle under valgkampen i 2015, hvor Venstre kørte kampagne på, at et ægtepar over 30 år på kontanthjælp med tre børn fik 454.215 kroner om året før skat i samlet offentlig støtte.

»Det er ikke rimeligt for dem, som knokler hver dag. Det er ikke sundt for et samfund«, som teksten på plakaten lød. I debatter lovede Løkke Rasmussen dog samtidigt, at der ikke ville blev skåret i kontanthjælpen.

Hvordan det konkret skulle foregå blev først åbenbaret, da regeringen i oktober 2015 fremlagde lovforlag 113 om først fase af regeringens jobreform.

Et nyt loft og et krav om arbejde

Lovforslaget præsenterede det ny kontanthjælpsloft, som er et loft over, hvor meget offentlig støtte en kontanthjælpsmodtager må få om måneden.

Loftet ligger typisk på linje med eller lidt over kontanthjælpsniveauet, så selve kontanthjælpen bliver ikke berørt. Det gør til gengæld boligstøtten, så det er her kontanthjælpsmodtagerne bliver skåret. Loftet er forskelligt, alt efter om man er gift eller enlig, og efter om man har børn. Børnecheck og børnepenge hører ikke under loftet.

Det snedige ved loftet er – ud over at Løkke holder sit valgløfte – at der er en klar gevinst ved at tage arbejde selv få timer. Tjener man lidt, trækkes det fra kontanthjælpen, hvorefter der er længere op til loftet og derfor plads til mere boligstøtte.

Med i jobreformen er også en ny regel om, at en kontanthjælpsmodtager skal arbejde 225-timer om året for at få fuld kontanthjælp. Gør de ikke det, mister de penge. Enlige trækkes 1.000 kroner om måneden, mens ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp helt mister den ene kontanthjælp, hvis en af dem ikke arbejder de krævede 225 timer. Det svarer til et par måneders arbejde eller omkring 6 timer om ugen.

Massiv kritik af loven

Under høringen af lovforslaget var kritikken massiv. Boligorganisationer advarede om, at flere ville blive sat ud af deres bolig, børneorganisationer skrev om børnefattigdom, og handikaporganisationer advarede om, at der ikke ville være råd til at betale husleje i de særlige handikapboliger. Det sidste førte til, at politikerne ændrede udspillet, så handikappede i anviste boliger blev undtaget, men ellers prellede den meste kritik af.

En af kritikerne var organisationen Mødrehjælpen, som arbejder med ressourcesvage familier. Direktør Mads Roke Clausen anerkender, at det har en betydning, om det økonomisk kan betale sig at arbejde.

»Nogle kan reagere på økonomiske incitamenter, men der er også nogle, som ikke kan, hvis de er syge, eller hvis der er så meget kaos i deres liv, at de bare ikke er en stabil arbejdskraft. Det er en gruppe, der bare bliver mere forarmede med de nye regler, uden de kommer tilbage på arbejdsmarkedet«, siger direktøren, som også synes, at proportionerne er skæve.

Og det er en gennemgående kritik; at tusinder får færre penge med de ny regler, mens kun 700 fuldtidspersoner ventes at komme i arbejde. Det regnestykke er regeringens eget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det tager udgangspunkt i de effekter, der kom, da kontanthjælpen for unge blev sat ned i 2008. Her viste flere analyser, at de lavere ydelser fører til, at unge hurtigere kommer i job. De analyser har regeringens embedsmænd modificeret og kommer frem til de 700 for de nye kontanthjælpsregler.

Spørgsmålet er om det virker?

I forhold til tidligere erfaringer er det måske alligevel en meget god prognose. For det er ikke første gang, der har været et kontanthjælpsloft i Danmark. Sådan ét fungerede også fra 2004 til 2011 for kontanthjælpsmodtagere, som havde været på støtten i over seks måneder. I første kvartal af 2004 fik cirka 18.000 familier reduceret deres økonomiske hjælp. En analyse fra SFI viste dengang, at meget få kontanthjælpsmodtagere kom i arbejde – og det gjaldt både dem, hvis kontanthjælp var blevet beskåret og dem, som ikke var berørt.

Problemet er, at rigtig mange kontanthjælpsmodtagere ikke bare er arbejdsløse. 3 ud af 4 har kommunerne i forvejen bedømt som værende ude af stand til at påtage sig et arbejde i den nærmeste fremtid. De er enten fysisk eller psykisk syge, nedslidte eller har så mange sociale problemer, at et almindeligt arbejde ligger ude i fremtiden.

Flere ledige i køen

Men hvor effekten kan diskuteres, er det uomtvisteligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger. De sidste fire år er der blevet næsten 20 procent flere i køen, og antallet af arbejdsløse, som har fået kontanthjælp i mere end et år er steget – med 28 procent i samme periode, viser regeringens tal.

Og debatten om forholdet mellem mindstelønnen og kontanthjælpen består. Dansk Industri(DI) har regnet ud, at mindstelønnen er knap 120 kroner udbetalt pr time, mens kontanthjælpen efter de gamle regler, omregnet til timebetaling svarer til lige under 100 kroner. Og den forskel er for lille, mener underdirektør Steen Nielsen. Han forklarer, at mange virksomheder lige nu har svært ved at skaffe nok arbejdskraft, og at »timingen« derfor er god.

Underdirektøren er helt på det rene med, at kontanthjælpsmodtagere er en svag gruppe og han peger derfor på, at der skal en særlig indsats til. Eksempelvis har mange virksomheder et samarbejde med jobcentrene om at få mennesker uden arbejde i virksomhedspraktik eller løntilskud. Han skønner, at det er omkring 100.000 personer, der på den måde får en lempelig indslusning på arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et praktikforløb kan bruges til at minde om, hvordan det overhovedet er at gå på arbejde. Nogle af dem kommer kun nogle få timer, og nogle skal ligefrem hentes på bopælen og tages hånd om. Men i mange tilfælde lykkes det dem at komme videre, at finde en rytme og langsomt hæve timetallet, de kan arbejde«.

De ny regler blev vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Hvad oppositionen vil gøre ved det, vides ikke. Direkte adspurgt har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ikke villet sige andet, end »lur mig om ikke Lizette får ret« – med henvisning til LO’s formand Lizette Risgård, der har erklæret sig sikker på, at S efter et kommende valg vil afskaffe loftet. Ligesom de gjorde i 2011, da de overtog regeringsmagten.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden