KONTANTHJÆLP. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne behandler kontanthjælp. I Skanderborg Kommune undtager de hele 80 procent fra kravet om, at kontanthjælpsmodtageren skal have arbejdet 225 timer i løbet af et år for at modtage ydelsen.
Foto: LARS JUST

KONTANTHJÆLP. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne behandler kontanthjælp. I Skanderborg Kommune undtager de hele 80 procent fra kravet om, at kontanthjælpsmodtageren skal have arbejdet 225 timer i løbet af et år for at modtage ydelsen.

Danmark

Borgmester i Skanderborg: Vi er ikke blødere end andre kommuner, når det kommer til kontanthjælp

I Skanderborg Kommune undtager de 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne fra kravet om at skulle arbejde 225 timer om året. Det afviger voldsomt fra andre kommuner.

Danmark

Der er voldsomt stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, kommunerne vælger at undtage fra den nye 225-timersregel, skriver Information lørdag.

Hvor de i Kerteminde Kommune har valgt at undtage 20 procent af kommunens kontanthjælpsmodtagere fra reglen, er der tale om næsten 80 procent i Skanderborg Kommune, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

En forskel, som ifølge Skanderborgs Kommunes borgmester, Jørgen Gaarde (A), ikke skyldes, at kommunen administrerer reglen blidere end andre kommuner, men at den har haft »stor succes« med at få kontanthjælpsmodtagere i job.

»Vi har en lav andel kontanthjælpsmodtagere og landets næstlaveste ledighed. De kontanthjælpsmodtagere, der er tilbage, er derfor dem, som er sværere stillet, har færre kompetencer og derfor har svært ved at varetage et fuldtidsjob«, siger han og tilføjer, at kommunens høje procentsats således nødvendigvis må sidestilles antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Vurderer vidt forskelligt

225-reglen er del af en større jobreform, som trådte i kraft 17. marts i år. Den betyder, at kontanthjælpsmodtagere, som har arbejdet mindre end 225 timer i løbet af et år, svarende til ca. 6 ugers fuldtidsarbejde eller 5-6 deltidstimer om ugen, fra i dag får nedsat deres ydelse, hvis de ikke lever op til reglen.

Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at vurdere, om kontanthjælpsmodtagerne er i stand til at leve op til kravet. Men der er stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner anlægger denne vurdering, skriver Information.

Således henviser de til, at hvor kontanthjælpsmodtagere i Horsens har skullet fremvise en enkelt lægeerklæring, er det i Aarhus påkrævet, at kontanthjælpsmodtagere kan påvise et langt og voldsomt sygdomsforløb. En forskel i vurderingen, der viser sig i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som bliver undtaget reglen.

Vi tager en individuel vurdering, og der er vi forholdsvis strikse.

I Kerteminde Kommune, hvor blot 20 procent undtages, har de valgt, at der skal »særdeles vægtige argumenter til«, hvis de skal dispensere fra de generelle regler, fortæller borgmester Hans Luunbjerg (V) til Ritzau.

Han mener imidlertid, at det ville være en del nemmere, hvis lovgivningen havde tegnet tydeligere rammer for vurderingen.

»Vi tager en individuel vurdering, og der er vi forholdsvis strikse. Men borgerne ved jo godt, at der er forskelle. Det skaber noget usikkerhed hos de medarbejdere, der skal administrere det. Hvis lovgivningen nu var mere nagelfast, så kunne man ikke på samme måde spille kommunerne ud mod hinanden«, siger han.

Hastet igennem

Selvom det først er fra i dag, at kontanthjælpsmodtagere praktisk set kan få sat deres ydelse ned, trådte reglen i kraft 1. april - blot to uger efter vedtagelsen. Og forskellen på kommuner som Skanderborg og Kertemindes håndtering af reglen skal i høj grad findes i den korte behandlingstid, som lovgivningen har fået, siger Nina von Hielmcrone, lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, til Information.

»De store forskelle giver en mangel på retssikkerhed for kontanthjælpsmodtagerne. Årsagen til de forskellige vurderinger er i første række det hastværk, man har haft i Beskæftigelsesministeriet«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det går generelt for stærkt, og vores organisation er i en konstant forandringsproces, fordi vi dårligt nok har implementeret nye regler, før de bliver afløst af nye

Samme oplevelse har de i Skanderborg Kommune, hvor borgmester Jørgen Gaarde (A) ser den korte behandlingtid som udtryk for en alt »for stor Christiansborg-appetit, når det kommer til forandring i arbejdsmarkedslovgivningen«.

»Det går generelt for stærkt, og vores organisation er i en konstant forandringsproces, fordi vi dårligt nok har implementeret nye regler, før de bliver afløst af nye«, siger Jørgen Gaarde (A), der netop har bedt sin administration om at undersøge nærmere, hvorfor kommunen ligger anderledes end mange af landets øvrige kommuner.

Ifølge et skøn fra Beskæftigelsesministeriet er ca. halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere undtaget 225-timersreglen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce