Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Hashsagen. 76 personer er blevet dømt skyldige. Deres samlede strafmængde blev på i alt 187 år, men både før, under og efter sagernes afgørelse har forsvarerne stærkt kritiseret anklagemyndighedens opdeling af hele sagskomplekset i seks individuelle retssager.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Hashsagen. 76 personer er blevet dømt skyldige. Deres samlede strafmængde blev på i alt 187 år, men både før, under og efter sagernes afgørelse har forsvarerne stærkt kritiseret anklagemyndighedens opdeling af hele sagskomplekset i seks individuelle retssager.

Danmark

Forsvarere i massiv kritik af hashdomme efter retssagerne mod Pusher Street

Det er skidt for retssikkerheden, at de dømte i danmarkshistoriens største hashsag stort set ikke har fået en individuel bedømmelse af deres sag, siger forsvarerne, der mener, at det har ført til forskelsbehandling.

Danmark

Han er netop idømt fire års fængsel for hashhandel i Pusher Street. Mager, kortklippet og med markeret ansigt rejser han sig fra stolen i byretten i København.

»Sådan er gamet. Det er det, man risikerer, når man spiller terninger. Nogle gange slår man en firer«, siger han og griner.

Han skal tage afsked med sine pårørende, for om lidt skal han fragtes tilbage til fængslet.

Det er mandag i sidste uge. Dommen er faldet i den anden af en række af seks sagskomplekser, som anklagemyndigheden har anlagt mod 76 personer tilknyttet Pusher Street, og som dag for dag gennem hele ugen har nået sine afgørelser.

Fredag blev det sidste punktum sat i den sjette og sidste sag, og alle 76 personer blev dømt skyldige. Deres samlede strafmængde blev på i alt 187 år, men både før, under og efter sagernes afgørelse har forsvarerne stærkt kritiseret anklagemyndighedens opdeling af hele sagskomplekset i seks individuelle retssager.

Det har blandt andet medført, at nogle af de tiltalte tilsyneladende har fået forskellig behandling for samme forhold, mener forsvareren Anders Schønnemann Olesen fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

»Når man på grund af aktionens størrelse er nødt til at dele sagen op i seks individuelle sager, så opstår der naturligvis risiko for, at nogle får en hårdere behandling end andre for de samme forhold. Og den forskel, der optræder i strafudmålingen i de enkelte sager imellem, viser netop svagheden ved den model«.

85 kilo gratis hash

Anders Schønnemann Olesen peger på et konkret eksempel med to hashsælgere fra to forskellige af de seks sager.

Begge sælgere er idømt to et halvt års fængsel, hvor grundlaget i den ene sag var et salg af 115 kilo hash, mens det i den anden sag var et salg på 200 kilo.

»Det betyder jo tilsyneladende, at man i den ene sag har fået 85 kilo gratis. Og det er jo helt urimeligt. Der gælder et ufravigeligt strafferetsplejeprincip om, at der skal være lighed for loven, og at det lige skal behandles lige, og derfor har jeg svært ved at få mening i, at de to forskellige mængder kan idømmes samme sanktion, når forholdene i øvrigt er ens«.

Der er en problematisk skævvridning i straffene, når sagen opdeles, fordi dommerne vurderer bevismaterialet forskelligt

Advokat Poul Hauch Fenger fra Nyhavnsadvokaterne repræsenterer en 24-årig og en 27-årig, der begge er dømt som bodmedarbejdere af to forskellige dommere i to forskellige sager. Den 24-årige fik en dom på tre års fængsel for medvirken til salg af 373 kilo hash, mens den 27-årige blev idømt halvandet års fængsel for medvirken til salg af 173 kilo.

»Almindeligvis ville strafudmålingerne være væsentligt tættere på hinanden ved de her mængder, og det tror jeg også ville være sket, hvis de to var dømt af den samme dommer. Der er en problematisk skævvridning i straffene, når sagen opdeles, fordi dommerne vurderer bevismaterialet forskelligt«, siger han.

Politiet har skønnet hashsalg

Tiltalerne mod samtlige 76 personer hviler på politiets skøn over den mængde hashsalg, som de tiltalte har medvirket til, og netop politiets skøn bliver efter domsafsigelserne stærkt kritiseret.

En 33-årig sælger, som modtog en dom på to et halvt år fængsel for et hashsalg på 185 kilo, føler sig uretfærdigt dømt.

»Jeg har erkendt, at jeg har solgt hash, og jeg har ikke noget problem med at blive knaldet for det. Men de mængder, som anklageren har lagt frem, kan jeg slet ikke erkende«, siger han.

Sagerne bygger i al væsentlighed på videoptagelser og observationer af de tiltalte fra hemmelige politiagenter, som gennem en periode på cirka 15 måneder fra november 2012 og frem har foretaget overvågninger og undercoverkøb i hashboderne i Pusher Street. Dertil kommer aflytninger og teleoplysninger.

Politiet har skønnet, at de fleste involverede boder har solgt et kilo hash om dagen. Det skøn bygger på en optælling af mængden af hash og joints, som hen ved 2.000 personer – som er blevet standset i området omkring Christiania fra september 2012 og frem til udløbet af 2013 – blev fundet i besiddelse af.

De mængder, som hver af de 76 involverede er tiltalt for at have solgt, er beregnet efter, hvornår de hemmelige politiagenter første gang har registeret den enkelte i den bod, han er tilknyttet, og frem til sidste gang, han er observeret forud for anholdelserne 13. marts 2014.

Den 33-årige sælger, der fik to et halvt års fængsel, er af agenterne registreret i en hashbod ved 17 observationer på 15 forskellige dage i en periode på 13 måneder. Alligevel har anklagemyndigheden valgt at tiltale ham for at medvirke til det samlede salg fra den pågældende bod i alle 13 måneder, og hans andel af salget bliver skønnet til 185 kilo.

Efter dette princip har de tiltalte fået beregnet deres solgte hashmængder.

Forsvar: Der er brug for individuel bedømmelse

Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsens, hvis klient er tiltalt som bodmedarbejder, mener, at retten ikke har foretaget en individuel bedømmelse af hver enkelt person.

»Retten har ikke i tilstrækkelig grad foretaget en detaljeret vurdering af, at fordi man har været til stede i en bod en dag, så er det ikke sikkert, at man har været der hele dagen, og hvis man har været der tirsdag og onsdag, er det ikke sikkert, at man også har været der torsdag og fredag«.

Han har anket klientens sag til landsretten. Også advokat Hugo Steinmetz, som er forsvarer i to af sagerne, kritiserer rettergangen.

»Man dømmer rask væk en række personer på basis af få observationer og konkluderer, at de så er en del af hele hashsalget. Jeg har perioder på over en måned, hvor mine klienter ikke er set ude på Christiania. Alligevel er de dømt for at have medvirket til at sælge hash i den periode, og uden at jeg får nogen nærmere forklaring på, hvad retten egentlig har lagt til grund i den periode«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den 33-årige sælger sammenligner det med at blive noteret for at gå over for rødt på en dato og igen to måneder senere, men i stedet for at få en bøde for de to forseelser bliver man dømt for at have trodset det røde lys i hele perioden.

»Hvis man begynder at opfinde ting for at slå ned på os, så er vi ude på et skråplan, som ikke er en retsstat værdig. Det føler vi alle sammen«, siger han.

Men ifølge senioranklager Laura Birch, der har været anklager i en af sagerne, handler det om fortolkningen af straffelovens bestemmelse om medvirken.

»Vores påstand var, at når man indgår i et organiseret hasharrangement ude på Christiania og har en fast tilknytning til en bod, så har man indvilliget i det, der foregår, når man ikke er der. Det er en del af det, man er ansat til. Man ved, det foregår, man accepterer det, og derfor skal man dømmes for hele arrangementet også de dage, hvor man ikke har været der«, siger hun.

Vurderinger er nødvendigt

Byretten har i de fleste af sagerne givet anklagemyndigheden medhold i den fortolkning, og i samtlige sager har retten overvejende dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Dommerne har dog i fem af sagerne underkendt anklagemyndighedens påstand om et gennemsnitligt salg på stort set et kilo hash per bod per dag. I en sag blev det ene kilo nedsat til et skønnet mængde på 750 gram. I en anden skønnede dommeren et dagligt salg på 660 gram. Og i den første sag, som blev afgjort tilbage i februar, blev anklagemyndighedens påstand om et salg per dag per bod på 500 gram skønnet til 350 gram.

»Det er klart, at når man opererer og laver efterforskning i et område som Pusher Street, så er der nogle begrænsninger, og derfor er man nødsaget til at lave nogle vurderinger. Vi har lavet en juridisk vurdering og sagt, at der bliver cirka solgt et kilo om dagen, og der har retten sagt, at der kan være forskelle på beregningerne, og derfor ender de på et andet skøn til gunst for de tiltalte«, siger Laura Birch.

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger undrer sig over de forskellige skøn.

»Det er stort set det samme bevismateriale, der er brugt i alle seks sager, og de dømte sidder tilbage med en følelse af at være forskelsbehandlet. Justitia skal svinge sit sværd i samme højde«.

Er man ikke nødt til at acceptere, at hver ret er upartisk og har sin egen holdning?

»En ting er, hvordan den enkelte sag er behandlet, og at retten er upartisk, men det skal også fremstå retfærdigt ud fra et appearance-synspunkt, og det gør det ikke for klienterne. Det er afgørende for retsfølelsen og for tilliden til retssystemet«.

En stor sag som mod mafiaen

Af logistiske grunde blev hele sagen splittet op i seks selvstændige sager. Forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen mener, at retssikkerheden viger for økonomiske hensyn, når de mange tiltaltes sag ikke behandles samlet.

Poul Hauch Fenger støtter, at sagen burde have været ført som en stor og samlet sag.

»Under hensyn til princippet om, at de dømte skal føle, at de har haft en retfærdig rettergang, at man er lige for loven, og at der skal være ensartethed i retsanvendelsen«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Jørn Vestergaard, der er strafferetsekspert på Københavns Universitet hæfter sig ved, at nogle af sagerne er anket til landsretten.

»Appelsystemet giver jo en vis sikkerhed for, at sagerne afgøres ensartet. Alt andet lige kan der jo være gode grunde til at dele sagerne op«.

Men garantien om ensartethed bør være der fra starten, mener Poul Hauch Fenger, der tidligere har arbejdet i FN og EU med menneskerettigheder.

Han tror, at opdelingen af sagen kunne være interessant at indbringe for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Jeg har ledt forgæves efter lignende eksempler fra europæisk retspraksis, hvor man deler en sag op, og det taler jo sit eget sprog. Derimod kender man store og større sager om organiseret kriminalitet fra eksempelvis mafiasager i Italien og på Balkan, hvor sagen har været ført som én«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce