Forfatter og cavlingprisvinder Jesper Tynell går tæt på embedsmænd og partiers politiske tricks under tilblivelsen af offentlighedsloven i 2013. I kapitlet »At sælge en offentlighedslov« i en ny udgave af bogen Mørkelygten afdække journalist Jesper Tynell, hvordan magthaverne drejede på ord og tal for at sælge offentlighedsloven bedst muligt. Kilde: Politiken.tv / Journalist: Anders Bæksgaard / Foto og klip: Jakob Kyed Jakobsen

Danmark

Offentlighedsloven: Solgt på »misvisende« oplysninger

Partier solgte offentlighedslov på »stærkt misvisende måde«, lyder det fra jurister, efter at ny bogudgivelse sætter fokus på lovens indhold og tilblivelse.

Danmark

Offentlighedsloven er en fortælling om, hvordan en række af landets største partier viderebragte »misvisende oplysninger« i en »effektiv salgskampagne« om lovens effekt i både Folketinget og i offentligheden.

Sådan lyder det i dag fra flere juraeksperter, efter at forfatter og cavlingprisvinder Jesper Tynell er gået tæt på tilblivelsen af dette årtis måske mest omstridte lov.

I kapitlet ’At sælge en offentlighedslov’ i en opdateret version af bogen ’Mørkelygten’ afdækker Tynell, hvordan Justitsministeriet og en række partier bag loven fejlagtigt forsikrede, at det var en udvidelse af åbenheden i den offentlige forvaltning.

I dag er spørgsmålet, om partierne og politikerne vidste, at det, de sagde i Folketinget og i offentligheden, ikke var retvisende – og til tider direkte usandt?

Da den stærkt omdiskuterede offentlighedslov skulle vedtages i Folketinget i 2013, var det bærende argument fra flere sider, at den nye lov ville udbygge åbenheden i den offentlige forvaltning. At borgerne ville få adgang til flere oplysninger end tidligere.

Et regnestykke, som Justitsministeriet opstillede, gav indtryk af, at den nye lov ville udvide åbenheden på 26 punkter og kun begrænse åbenheden på 5 områder.

Men den nye udgave af ’Mørkelygten’ påviser Tynell, at der – på nær ganske få og relativt uvæsentlige tilfælde – ikke er nogen af de 26 punkter, der reelt giver borgerne adgang til dokumenter, der ikke i forvejen kunne gives ret til aktindsigt i.

Et centralt eksempel er, at fortalerne for den nye offentlighedslov argumenterede for, at de nye regler ville sikre en hurtigere sagsbehandlingstid. For fremtiden skulle der kun gå 7 arbejdsdage, før man ville modtage sin aktindsigt. Men den tidsfrist fandtes allerede i forvejen.

Den tidligere lov havde nemlig en sagsbehandlingsfrist på 10 kalenderdage, som medregner både weekender, helligdage og feriedage, hvilket ganske nøje svarer til 7 arbejdsdage. Alligevel blev den markedsført som en markant forbedring i den nye lov.

(...) dybt ked af, at vi i partiet ikke lyttede bedre efter kritikken den- gang. Det var en klar fejl, og det indrømmer jeg

»Der blev ført en meget effektiv salgskampagne for loven. Man lavede et forsimplet regnestykke på, at man gik flere skridt frem end skridt tilbage med loven. Det blev dog ikke sagt, at det var små skridt frem og store tilbage. Jesper Tynell har en god pointe i, at man ikke sagligt kunne lave regnestykket på den måde, og at det tilmed var tvivlsomt, om det overhovedet var skridt frem« siger Michael Gøtze, som er juraprofessor ved Københavns Universitet.

Et andet centralt argument for jasigerne var, at den nye lov ville tvinge ministerier, styrelser og andre offentlige forvaltninger til at give borgerne meroffentlighed. Men i loven er myndighederne kun forpligtet til »at overveje« meroffentlighed.

Altså en pligt til at overveje, om man frivilligt vil udlevere dokumenter, som borgerne ikke har ret til at se. Men den regel er ikke ny og findes allerede i bemærkningerne til den tidligere offentlighedslov og i kommentarerne til loven.

Alligevel pointerede Justitsministeriet i sin markedsføring af loven, at pligten til at overveje meroffentlighed er med til at »udbygge« den tidligere lovs princip om åbenhed i forvaltningen.

Så sent som torsdag i denne uge konkluderede Folketingets Ombudsmand, at meroffentlighedsprincippet med fordel kunne bruges mere, end det bliver i dag.

Direkte adspurgt, om den nye offentlighedslov indeholdt 26 udvidelser og 5 indskrænkninger af adgangen til aktindsigt, svarer ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, at man skal »passe på med at sammenligne æbler og bananer«.

»Man kan for eksempel stå med få, men væsentlige indskrænkninger, så man kan ikke alene ud fra de to tal slutte, om loven samlet set udvider eller indskrænker offentligheden. Det spørgsmål er der ikke noget facit på«, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Alligevel forsøgte flere af Folketingets politikere tilbage i 2013 at overbevise borgere og politiske modstandere om, at der var 26 forbedringer i den nye lov. Under tredjebehandlingen forsikrede Konservatives daværende ordfører på sagen, Tom Behnke, at den nye lov ville give myndighederne »pligt til at give meroffentlighed«. Det er som nævnt ikke tilfældet.

»Det er jo stærkt misvisende, og det er på kanten af at være vildledning. Som det dokumenteres her, er det helt klart, at en lang række af disse punkter reelt ikke er en udvidelse af muligheden for aktindsigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det burde man som beslutningstager have sat sig ind i«, siger lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet Sten Bønsing. Juraprofessor ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup mener omvendt, at kritikken rammer skævt.

Han henviser til, at der ikke i den betænkning, som loven bygger på, står, at der vil være aktindsigt i flere dokumenter end hidtil:

»Der står ikke i betænkningen, at der er tale om 26 udvidelser af adgangen til aktindsigt, og det er så vidt ses kun en enkelt ordfører, der har sagt det. Der er tale om udvidelser af et princip om åbenhed. Og det omfatter andet og mere, end hvor mange dokumenter man kan få indsigt i«, siger han.

Politikere beklager forløb

I dag forklarer Behnke, at hans klare opfattelse var, at myndighederne ville føle sig forpligtet til at sende relevante dokumenter på baggrund af princippet om meroffentlighed, når loven opfordrer dem til det.

»Man skal ikke bare overveje og lade være. Men det kan godt være, at det er en af de stramninger, der skal laves, når man evaluerer på det. Myndighederne er til for borgernes skyld. Service er noget, man yder over for borgerne«, siger Tom Behnke og tilføjer:

»Det kunne godt være, at vi skulle have præciseret endnu mere og have været endnu skarpere på, hvordan vi formulerede det«.

At loven ville sikre ny åbenhed på hele 26 punkter, var et gennemgående slagnummer under lovbehandlingen i 2013.

»I alt udvider det her lovforslag mulighederne for aktindsigt på 26 punkter og indskrænker på 5«, lød det eksempelvis fra Radikale Venstres daværende ordfører på området, Jeppe Mikkelsen.

LÆS ARTIKEL

Også SF’s Karina Lorentzen, der var formand for Folketingets Retsudvalg, hævdede helt frem til afstemningen, at lovforslaget ville forbedre åbenheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er et lovforslag, som på en række punkter, 26, for at være helt præcis, udbygger offentligheden«, sagde hun fra Folketingets talerstol.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra Karina Lorentzen, men SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, siger i dag, at hun »er dybt ked af, at vi i partiet ikke lyttede bedre efter kritikken dengang. Det var en klar fejl, og det indrømmer jeg«.

Radikale Venstres Morten Østergaard »beklager stærkt«, at hans parti var med til at lægge stemmer til loven. Politiken har spurgt tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), om han vil udtale sig om forløbet dengang, men det har Bødskov »ingen interesse i«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce