Chefredaktør Christian Jensen forklarer, hvorfor Politiken trykker forbudt bog Kilde: Politiken.tv / Interview: Thomas Borberg / Foto og klip: Jakob Kyed Jakobsen

Danmark

Derfor bringer vi PET-bogen

Kommentar. Med fogedforbud mod PET-bog anfægtes basale frihedsrettigheder, og efterretningstjenesten efterlader sammen med Københavns Byret et demokratisk problem.

Danmark

Politiken tager i dag et usædvanligt skridt. Vi bringer som særsektion bogen ’Syv år for PET – Jakob Scharfs tid’, som Københavns Byret fredag nedlagde fogedforbud mod udgivelsen af.

Natten til lørdag nedlagde byretten et nyt fogedforbud mod Ekstra Bladet og Radio 24/syv for de to mediers omtale af bogens indhold.

Bogen er skrevet af Politiken-journalist Morten Skjoldager for forlaget People’s Press, og den er delvist baseret på interview med forhenværende chef for Politiets Efterretningstjeneste igennem syv år, Jakob Scharf.

Normalt har denne avis tillid til retsvæsenets afgørelser, men i denne sag mener vi, at der er begået en fejl med vidtrækkende konsekvenser. I to dimensioner:

For det første griber fogedforbuddet direkte ind i de basale frihedsrettigheder, som vores åbne samfund og en fri presse hviler på.

For det andet fratages offentligheden muligheden for at føre en relevant samfundsdebat på baggrund af en bog, der lødigt og nøgternt føjer nye perspektiver til det stykke nyere danmarkshistorie, hvor terrorismen blev en del af vores fælles virkelighed.

Det minder om censur

Men hvordan kan PET få nedlagt fogedforbud mod en bog, som hverken efterretningstjenesten eller Københavns Byret ifølge egne udlægninger har haft lejlighed til at læse? Fogedforbuddet er alene baseret på den bagsidetekst på bogen, som forlaget bl.a. har sendt ud til landets boghandlere. PET har forud for offentliggørelsen bedt forlaget om at få manuskriptet til gennemlæsning. Det har forlaget afvist. Med god grund. Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger – eller avisartikler – til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: Censur.

Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger - eller avisartikler - til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: Censur

PET har ikke overfor hverken forlag eller domstol dokumenteret, at bogen indeholder konkrete oplysninger, der kompromitterer rigets sikkerhed eller efterretningstjenestens arbejdsmetoder. I så fald ville det være ganske simpelt: Så ville vi ikke bringe oplysningerne.

Fogedforbuddet er alene givet på baggrund af salgsteksten, hvor det bl.a. fremgår, at bogen »... blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler«.

Det er forståeligt, at teksten bringer PET på vagt. Men det er ubegribeligt, at byretten finder det tilstrækkeligt til, at det dermed – som det hedder i kendelsen – er »godtgjort eller i hvert fald sandsynliggjort«, at bogen ulovligt videregiver »fortrolige oplysninger om bl.a. tjenestens arbejdsmetoder, operationer og kilder og retten til at sikre, at sådanne fortrolige oplysninger ikke videregives uberettiget«.

Gør bogen da det? Jakob Scharf har en tavshedspligt, han ikke selv mener at overtræde. Morten Skjoldager har en faglig ansvarlighed, der gør, at han aldrig vil nærme sig at bringe rigets sikkerhed i fare.

Ifølge Jakob Scharf er der – som det fremgår af dagens avis – tale om en bog, hvis indhold alene har historisk interesse. Jakob Scharf har gennemlæst manuskriptet, og han afviser, at bogen kan skade landets sikkerhed eller PET’s videre arbejde.

Bogen omhandler alene historiske terrorsager, der verserede i Jakob Scharfs embedsperiode som bl.a. den såkaldte Glasvejssag, Øksemandssagen og terrorplanerne mod JP/Politikens Hus. I disse sager er efterforskningen afsluttet og sagerne ført ved domstolene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et demokratisk problem

’Syv år med PET’ føjer nye perspektiver til en væsentlig periode af danmarkshistorien, hvor vi alle skulle vænne os til at være en del af – og mål for – den nationale og internationale terrorisme. Det førte i Folketinget til ny lovgivning. Det førte til nye magtbeføjelser og stadig stigende bevillinger til PET. Og netop disse tiltag førte til en test af, om vi som samfund selv evnede at bevare de frihedsrettigheder, som terroristerne forsøgte at skræmme os til at opgive. Denne sag tyder desværre ikke på det.

Indeholder bogen fortrolige oplysninger? Det gør den formentlig og forhåbentlig. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at det jo netop er mediernes opgave at afdække væsentlige – og gerne fortrolige – oplysninger. Det er muligt, at disse fortrolige oplysninger kan forekomme ubekvemme for PET, men i et åbent demokrati må efterretningstjenestens interesse ikke overtrumfe endsige sidestilles med offentlighedens interesse.

Er der tale om en bagsidetekst, der angiver et indhold, bogen ikke leverer? Det er der delvist. Og desto mere kritisabelt er det, at Københavns Byret tager det alvorlige skridt på et så tyndt grundlag. Her går den udøvende magt – politiet – i forbund med den dømmende magt – domstolene – på en måde, der efterlader et demokratisk problem. Derfor er der mere på spil end en konkret bogudgivelse.

Vores ønske er ikke at overtage et bogmanuskript, der ikke er vores, og derfor vil den elektroniske udgave af bogen blive fjernet efter nogle få dage.

En efterretningstjenestes legitimitet står og falder med befolkningens tillid til, at den forvalter sin magt rimeligt. Den tillid vindes alene ved i videst muligt omfang at vise den åbenhed og frihed, vi er fælles om at kæmpe for

Tillid skabes med åbenhed

Som presse er det vores opgave – på vegne af offentligheden – at være kritiske overfor enhver form for magtudøvelse. Jo mere skjult magten udøves, desto større er vores forpligtelse til at forsøge at kontrollere den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En efterretningstjenestes legitimitet står og falder med befolkningens tillid til, at den forvalter sin magt rimeligt. Den tillid vindes alene ved i videst muligt omfang at vise den åbenhed og frihed, vi er fælles om at kæmpe for. Det er vores opgave som fri presse.

Derfor er denne sag så ubegribelig. Og derfor er det nødvendigt, at vi giver offentligheden mulighed for at læse, hvad PET og Københavns Byret ønsker at tilbageholde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce