Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan snart være slut med sump-hullæbe, knude-firling og meget andet på Amager Fælled

Når det i dag offentliggøres, hvordan arkitekturen i den sidste del af Ørestad skal se ud, er nogen ligeglade med, hvordan husene skal se ud. For de mener, at der slet ikke skal bygges på Københavns sidste vilde natur.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sydøstlige hjørne af Amager Fælled rummer det sidste stykke oprindelige natur i Københavns Kommune med mange sjældne planter, padder og insekter. Men nu er det snart slut for en række arter – i hvert fald indenfor Københavns kommunegrænse.

I dag offentliggøres vinderen af arkitektkonkurrencen om, hvordan den sidste etape af Ørestad skal bebygges. Og den nye bydel skal ligge på det, der er en ældgammel stenalderstrand, som har ligget sådan i 7.000 år. Det har fået naturbeskyttelsesfolk fra mange organisationen til at indtage kampstilling.

Lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening i København, Louise Hemmingsen, vil i dag aflevere 26.000 underskrifter mod byggeriet til Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

»Det er det sidste oprindelige naturområde i kommunen. Den sidste lille plet i København, som mennesker ikke har ændret ved. Det er meget særligt og har taget årtusinder om at udvikle sig«, argumenterer hun.

Illustration: Peter Jørgensen

Omvendt peger flertallet af politikerne på, at de 1,5 milliarder kroner, som området kan indbringe som byggegrunde, er nødvendige for at finansiere byens metrobyggeri. Og at pengene i øvrigt allerede er brugt på forhånd.

Amagers natur:

Den oprindelig natur, der nu skal være fundament for sidste etape af Ørestaden, udgør kun en mindre procentdel af hele Amager Fælled, som ellers mest består af inddæmninger og opfyld - altså menneskeskabt land.

Efter tusinder af års uforstyrret dvale nåede det omstridte bevaringsværdige hjørne at være fredet af myndighederne i ét eneste døgn i 1992.

Dagen efter fredningen besluttede Folketinget at ophæve den igen for den del, hvor Ørestadens sidste etape nu skal ligge.

Hele fælledområdet var overdraget til det daværende Ørestadsselskab, som havde til opgave at sælge de mange kvadratmeter til fremtidige bygherrer for at skaffe penge til Københavns kommende metro. Naturfredningsfolkene havde dengang i starterne af 1990erne kæmpet for en fredning af hele Amager Fælled, men Naturfredningsforeningen endte med sige ja til, at den gamle del med den oprindelige natur kunne bebygges - mod at de resterende 90 procent af fælleden, som mest er menneskeskabt, blev fredet.

Andre så anderledes på det. Lokalrådet og foreningen Fælledens Venner var er af den overbevisning, at fredningsafgørelsen fra 1992 for hele fælleden havde juridisk forrang for Ørestadsloven. Men en klage til Naturklagenævnet nytteede dem ikke, så fredningen minus de ti procent blev stadfæstet i 1994.

By & Havn
Foto: By & Havn

Uberørt af menneskehånd

At det er en vanskelig sag viser Danmarks Naturfredningsforening kurs i sagen. For snart 25 år siden accepterede foreningen jo, at det ømtålelige område blev bebygget. Nu bekæmper de byggeriet.

Louise Hemmingsen fra Naturfredningsforeningen forklarer kovendingen med, at man dengang i starten af 1990erne mest havde fokus på at bevare vådområder. Og de andre dele af Amager Fælled er netop mere våde end det, der nu skal bebygges. Men siden er også de mere tørre naturtyper som gamle strandenge kommet i fokus.

»Og i dag er vi ikke i tvivl om, at også denne del af fælleden burde være fredet dengang«.

Læs også:

Det er det sidste oprindelige naturområde i kommunen. Den sidste lille plet i København, som mennesker ikke har ændret ved.

Hun anerkender, at der er mange andre grønne rekreative på Amager tæt på det gamle stykke stenalderstrand. Herunder resten af Amager Fælled, som ikke bliver bebygget. Og den meget større Kalvebod Fælled.

»Men vi mener at netop denne snip jord er umisteligt. Bare det at man kan se hedelyng så tæt på storbyen er jo en stor kvalitet. Og vilde orkideer. Der kan også være ting på området, vi ikke kender til, for der er aldrig lavet en grundig undersøgelse af det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den grønne balance tipper

Blandt modstanderne i dag er også de radikale i Københavns Borgerrepræsentation. Gruppeformand Tommy Petersen mener, at det nye Amager Fælled Kvarter er med til at tippe »balancen mellem mursten og glas og beton og grønne arealer«.

«Over årene har København haft en flot vækst og byudvikling. Men det sætter de grønne områder under pres. Så set fra vores fugleperspektiv bliver vi nødt til at sætte foden ned her. Der skal være plads til andet grønt end det klippede og friserede; der skal også være noget vildt og uberørt, hvor der er længere mellem joggeren og picniccen«.

Men mindre end en kilometer fra Amager Fælled ligger den enorme Kalvebod Fælled. Er det ikke i virkeligheden rekreativt set rigeligt?

»Kalvebod Fælled er ikke bynært som Amager Fælled, som kun ligger ti minutter fra Rådhuspladsen på cykel«.

Efter Tommy Petersens opfattelse er der andre måder at skaffe flere boliger til fremtidens københavnere på. Som at tillade højere byggeri eller mikse flere boliger ind i andre byudviklingsområder. Og han mener heller ikke, at de 1,5 milliarder kroner, som grundsalget skulle indbringe, er noget stort problem.

»Det er ikke sort og hvidt, hvor stor gælden i By & Havn skal være. Man kan bare udskyde nedbringelsen af gælden med nogle få år«.

Læs også:

Danmark Naturforeningsforenings lokalformand Louise Hemmingsen håber ikke, at tiden er løbet fra en anden løsning.

»Jeg kender ikke til nogen politikere, der taler varmt for at bygge lige der. Alle henviser bare til, at det desværre er nødvendigt, fordi det blev besluttet i 1992. Og der er brug for pengene til metrobyggeri«

Louise Hemmingsen peger på, at der er til mange års boligudvikling til københavnerne alene i Nordhavnen.

Så galt er det heller ikke

By & Havn har selv i et notat peget på, at selv om noget af den gamle stenaldernatur forsvinder, vil der også være noget tilbage af den efter byggeriet. By & Havn ejer cirka 40 hektar af Amager Fælled, men det er kun halvdelen af den gamle naturbiotop, der bebygges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og så stiller By & Havn spørgsmålstegn ved, hvor uberørt den gamle strandeng egentlig er. Den et militær skydeterræn i 300 år år for artilleri i 300 år frem til 1956, og det har været gennemskåret af stier og veje. Senere er området blevet overfladeryddet for ammunition, hvor en del træer blev fjernet og nye senere genplantet.

By & havn peger også på, at der vil blive gjort meget for de truede arter på området, som bliver berørt af byggeriet. Dyrearter som spidssnudet frø og stor vandsalamander er fredede, og der vil derfor blive arbejdet på at skabe andre leveområder med nye vandhuller for dem udenfor byggezonen.

Og hvad så med de truede planter? By & Havn vil blandt andet gennemføre et forsøg med at flytte eksemplarer af planten brændeskærm - og den jord de vokser i - til andre områder. Fordi det er en rødlistet og nationalt udryddelsestruet plante, der her har et af sine sidste danske voksesteder på Amager Fælled.

De øvrige planter på området, som kun findes her i Københavns kommune er: Orkideen sump-hullæbe, hedelyng, bakketidsel, knude-firling, lancetbladet høgeurt, almindelig kamgræs, katteskæg, skovkløver, sump kællingetand, lav skorsonér, almindelig mælkeurt, krybende pil, blød filtrose, nyse røllike, harestar, pillestar, rævestar, enskællet sumpstrå, hundeviol og lægeærenpris

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden