0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2,1 mia. kr. til bedre sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Antallet af behandlinger skal stige med 20.000 næste år. Foto: Claus Bonnerup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Amterne vil bruge 2,1 mia. kr. mere på sundhed i 2002. Det blev konklusionen, da regeringen og Amtsrådsforeningen afsluttede forhandlingerne om amternes økonomi natten til fredag. Kresten Philipsen (V), formand for Amtsrådsforeningen, betegner aftalen som et betydeligt fremskridt. »Vi får et reelt løft på sundhedsområdet på omkring 4 pct., og det er det, vi tidligere har sagt, der skal til«, sagde Kresten Philipsen.

Fem hovedområder
Milliard-indsprøjtningen fokuserer på fem områder: Kortere ventelister, bedre kræftbehandling, en mere værdig omsorg for døende, indførsel af elektroniske patientjournaler og flere penge til nye, avancerede typer medicin.

Aftalen er så dyr, at den sluger over halvdelen af de ekstra penge, som hele den offentlige sektor må bruge næste år.

Finansminister Pia Gjellerup (S) forklarer satsningen med den tekniske udviklingen indenfor sundhedsområdet, hvor nye behandlingsformer og medicintyper kommer til. Den internationale udviklingen løber stærkt, og befolkningen kræver, at Danmark følger med.

»Vi kan nogle ting i dag, som vi for ti år siden ikke havde drømt om. Derfor er den økonomisk udvikling kraftigere her«, sagde Pia Gjellerup.

Ingen skattestigning
Staten vil betale de 855 mio. kr. af aftalen, mens amterne har resten af pengene. Amtsrådsforeningen lover, at det sker uden at skatterne stiger. For beløbet får befolkningen en kraftig barbering af ventelisterne. Målet er, at antallet af behandlinger skal stige med 20.000 næste år, og at det antal stiger yderligere de følgende år.

Amterne forventer, at det kan nedbringe ventelisterne til under tre måneder. Forbedringerne vil især ske for operationer af knæ, hofte og ryg. Samtidig forstærkes indsatsen yderligere mod kræft og hjertesygdomme, som har været i fokus nogle år.

Læger skal løbe hurtigere
Sundhedsminister Arne Rolighed (S) forudser, at læger og sygeplejesker skal gøre en ekstra indsats, når ventelisterne bringes ned.

»Der kan blive tale om mere arbejde en række steder«, sagde Arne Rolighed.

Aftalen sætter den samlede offentlige økonomi 2002 under pres.

Regeringen har lovet, at det offentlige forbrug, som var 326 mia. kr. i 2000, kun må stige med én procent næste år. Amternes aftale tager 60 pct. af de cirka 3,5 mia. kr., som der er at rutte med i 2002, hvis økonomien skal holdes. Aftalen om den kommunale økonomi mangler fortsat, men Pia Gjellerup forudser alligevel på forhånd, at det bliver staten, der må holde igen med udgifterne.

»Når vi er færdige, forhåbentlig også med løsninger for kommunerne, så har vi en opgave, når det gælder finansloven. Den indebærer, at vi i staten ikke kan regne med, at vi ikke kan bruge 1 pct. i vækst. Vi skal holde os i stramme tøjler«, sagde Pia Gjellerup.

Den dyre amtsaftale lægger derfor et stort pres på kommunerne. Bare 1 pct. stigning i de kommunale budgetter vil koste 1,2 mia. kr., og derfor er der udsigt til et stramt budget.

Forhandlinger afbrudt
Tidligt fredag morgen forsøgte regeringen og kommunerne at indgå en aftale om budgettet for 2002. Finansministeren kom med et udspil til kommunerne, men efter to timers forhandlinger blev mødet afbrudt. Hverken Pia Gjellerup eller Anker Boye (S), formand for Kommunernes Landsforening, vil kommentere indholdet i udspillet.

Kommunernes bestyrelse mødes fredag kl. 10, hvor de tager stilling til papiret. Herefter fortsætter forhandlingerne i Finansministeriet.

»Finansministeren har givet et bud, som jeg nu har taget med under armen. Jeg vil gå hjem og præsentere kommunernes bestyrelse for det for at se, hvad vores reaktion vil være«, sagde Anker Boye.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu