0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk støtte til sundhedsaftale

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om både højre og venstre side i Folketinget roser regeringen for nattens aftale med amterne om at lade dem bruge 2,1 milliarder kroner mere på sundhed i 2002, så tyder alt på, at det bliver de borgerlige partier som skal sikre flertal for den samlede aftale med både amter og kommuner om næste års budgetter.

Inden regeringen fredag sætter sig til forhandlingsbordet med Kommunernes Landsforening (KL), erklærer Enhedslisten, at det er et ultimativt krav, at kommunerne får lov til at hæve deres udgifter med mere end én procent, mens SF i første omgang nøjes med at opfordre regeringen til at efterkomme ønsket.

Til gengæld er Det Konservative Folkeparti enig i regeringens målsætning om, at det offentlige forbrug, som var 326 milliarder kroner i 2000, kun må stige med én procent næste år.

Amternes aftale tager 60 procent af de cirka 3,5 milliarder kroner, som der er at rutte med i 2002, hvis økonomien skal holdes. Taberen i spillet om milliarderne ser derfor ud til at blive kommunerne, som har ønsket flere penge til børn og ældre.

»Den samlede et procents stigning skal holdes, for det er den eneste måde hvorpå skattetrykket kan holdes i nogenlunde ro«, siger Det Konservative Folkepartis finanspolitiske ordfører, Gitte Seeberg.

»Men når det er sagt, så trænger sundhedsvæsenet til et løft, og det er rigtigt at bruge pengene på det her område. Nu skal regeringen og KL selvfølgelig have lov til at forhandle i fred og ro, men spørger man befolkningen vil den nok være enig i, at det først og fremmest er i sundhedsvæsenet, at problemet er størst. Der er dog stadig grænser for, hvor stort løftet kan blive på grund af personalemangel«, siger Gitte Seeberg.

Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten:

»Amterne har fået et godt økonomisk løft, selv om man kan være bekymret for aftalens ord om, at der også skal effektiviseres. Det må ikke bare betyde, at det i forvejen hårdt pressede personale nu skal løbe hurtigere«.

Ole Sohn, SFs finanspolitiske ordfører:

»Amtsaftalen ser umiddelbart ud til at betyde kortere ventetider. Til gengæld er der satset for lidt på forebyggelse, ligesom der kan blive problemer med arbejdsmiljøet. Vi kan ikke her og nu fremtrylle flere sygeplejersker og læger«.

Venstres finanspolitiske ordfører, Thor Pedersen, kalder amtsaftalen for utilstrækkelig. Han henviser til, at aftalen i første omgang giver for lidt, og at den ikke gør op med det vigtigste problem i sundhedsvæsenet.

»Venstre foreslog sidste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at bruge 1,5 milliarder kroner ekstra på sygehusene, hvilket regeringen dengang afviste. Derfor er det selvfølgelig også for lidt, at staten nu kun vil betale de 855 millioner kroner af den samlede regning«, siger han.

»Desuden ændres der ikke ved bevillingssystemet, så de sygehuse, der behandler flest patienter, også får flest penge. Hvis pengene ikke følger patienten, så kan vi ikke få det mest effektive sygehusvæsen«, siger Venstres finanspolitiske ordfører.

Amtsskatter holdes i ro
Staten vil betale de 855 millioner kroner af aftalen, mens amterne har resten af pengene. Amtsrådsforeningen lover, at det sker, uden at skatterne stiger. For beløbet får befolkningen en kraftig barbering af ventelisterne. Målet er, at antallet af behandlinger skal stige med 20.000 næste år, og at det antal stiger yderligere de følgende år.

Amterne forventer, at det kan nedbringe ventelisterne til under tre måneder. Forbedringerne vil især ske for operationer af knæ, hofte og ryg. Samtidig forstærkes indsatsen yderligere mod kræft og hjertesygdomme, som har været i fokus nogle år.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce