0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu et angreb fra Røde Orm

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den røde orm er igen løs på nettet. Nærmest på klokkeslet begyndte den at angribe computere og deres servere onsdag, da den er programmeret til at inficere servere i en hvilken som helst måned mellem den 1. og den 19. Angrebene onsdag var dog ikke helt så omfattende, som det første angreb fra Code Red Worm, der skete den 19. juli.

Her blev 359.000 individuelle computere på nettet inficeret - mens tallet onsdag var mere end halveret til 149.000. Røde Orm er det hidtil største automatiske angreb på Internettet i historien.

Lars Neupart, ekspert i sikkerhed på Internettet og direktør i firmaet Vigalante, mener, at halveringen skal ses som et udtryk for, at folk har taget advarslerne om orme-angrebet alvorligt.

Kender ikke konsekvenserne
Trafikken på Internettet blev verden over ramt minimalt af det nye angreb fra den røde orm. Men amerikanske computereksperter mener, at det stadig er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det nye angreb har haft.

»Ormen har nu hele 19 dage til at sprede sig, og det er dobbelt så lang tid som ved sidste angreb. Og om fire dage kan vi sige mere om, hvordan det nye arter sig«, siger Marc Maiffret, direktør i eEye Digital Security of Waltham, Massachusetts, til Reuters.

Eksperterne ved ikke, hvor ormen stammer fra, men den menes at være konstrueret af kinesiske hackere som en udløber af en amerikansk-kinesisk edb-krig, der har verseret efter, at et amerikansk spionfly i april kolliderede med et et kinesisk kampfly og måtte nødlande i Kina. Ormen er nemlig programmeret til, at inficerede servere den 20. i måneden begynder at "angribe" en hjemmeside i Det Hvide Hus i USA. Men da præsidentboligen har skiftet hjemmeside, er angrebene ikke længere til nogen nytte.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce