Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studiestart med udskejelser

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken mandag: Guldbajere til morgenmad, nøgenlege, intimbarbering og seksuel omgang med døde dyr. Det er få blandt mange eksempler på, hvad unge ved landets videregående uddannelser oplever på ryste sammen-turene ved studiestart.

Fra alle sider bliver de nye studerende opfordret til at deltage i de såkaldte rusture for ikke at komme bagud rent socialt. Men det kan være en temmelig grænseoverskridende oplevelse, idet de ansvarlige rusvejledere i nogle tilfælde mister kontrollen, og rusturene går over gevind. Det fortæller både de studerende, deres rektorer og andre i universitetsmiljøet.

Vildere og vildere
»Af en eller anden grund skal rusturene altid være vildere, end de var året før. Og så går det galt - nogle studerende bliver af de andre presset til at gøre noget, de ikke har lyst til. Og det sker, at rusvejlederne mister grebet om tingene, det vil jeg godt indrømme«, siger juntaformand Morten Bjørn Mortensen, der står for koordineringen af rusturene på Roskilde Universitetscenter (RUC).

I sidste års beretning til juntaformanden skriver rusvejlederne både om »fælles barbering af kønsdelene«, om øltragtning og ruslinge, der »var ustyrligt fulde«. Og flere deltagere på samme tur fortæller, at en af de studerende foran de andre havde seksuel omgang med hovedet af en gris.

Politikens rundspørge blandt studerende viser, at de vilde rusture ikke kun findes på RUC. Og selv om studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, er overbevist om, at rusturene de fleste steder forløber problemfrit, har han også hørt om ture, der er ude af kontrol. Han fortæller, at udskejelserne kan have mere alvorlige konsekvenser end tømmermænd:

Unge skræmmes væk
»Der findes eksempler på, at nogle studerende helt holder op på studiet, fordi oplevelserne på rusturen har været for stærke«, siger han.

På landets studenterrådgivninger møder de ansatte jævnligt unge mennesker, der ser på rusturen som en barsk oplevelse. Og studenterrådgivningens leder, Else-Marie Stilling, mener, at det er synd for de studerende:

»Det er fuldstændig ude af proportioner og hverken rimeligt eller nødvendigt at lægge den slags udskejelser ind i en rustur. Mange tør ikke sige fra, hvis resten af gruppen deltager. Derfor bliver de let presset ud over deres egne grænser til at gøre noget, de slet ikke har lyst til og måske bliver flove over bagefter«, siger Else-Marie Stilling, der ligesom Jakob Lange frygter, at det kan give de unge en dårlig start på studiet.

Rektor på RUC Henrik Toft har hørt rygter om de vilde rusture, men afviser at lave et decideret regelsæt ligesom på de andre universiteter. Sidste år indskærpede han dog over for de studerende, at ingen må føle sig presset på rusturene. Og på baggrund af Politikens oplysninger vil han nu gå et skridt videre for at sikre, at det ikke sker:

»Jeg vil kigge nærmere på sagen og have reguleret de ting, der er ydmygende og uacceptable«, siger han.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden