0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opbakning til V om besparelser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Langkilde Morten
Foto: Langkilde Morten

»Vi er klar til at indfå delaftaler med regeringen«, siger Venstres finansordfører, Thor Pedersen. - Arkivfoto: Morten Langkilde

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken torsdag: Et bredt politisk flertal inklusive finansminister Pia Gjellerup (S) erklærer sig parat til at gå ind på Venstres tanke om at luge grundigt ud i statsstøttede råd, nævn og puljer. Men flere partier tvivler på, at lugejernet kan skaffe en milliard kroner, sådan som Venstre har regnet sig frem til.

»Beløbet er noget voldsomt og ret så urealistisk. Men vi skal altid forholde os kritisk til, om vi giver pengene fornuftigt ud, og jeg afviser ikke, at vi kan finde nogle besparelser der«, siger Pia Gjellerup.

Også de radikale tager imod forslaget med åbent sind.

»Vi er altid med på at se, om vi bruger offentlige midler efter hensigten, så vi vil se fordomsfrit på listen. Men jeg tvivler på, at der kan spares så meget, som Venstre regner med«, siger finansordfører Morten Helveg Petersen (R).

Professor tror på sparemål
På det punkt er økonomiprofessor Martin Paldam fra Aarhus Universitet mere optimistisk. Han vurderer, at det på langt sigt er realistisk at spare en milliard kroner. Men at det vil være umuligt at nå Venstres sparemål på 700 millioner kroner allerede i 2002. Afskedigelse af personale og opsigelse af lejekontrakter kræver mere tid.

»Det vil tage en rum tid. Mit gæt er, at det vil tage fire-fem år. Måske kan det gøres på tre år, hvis man er brutal nok«, siger Martin Paldam.

Et af de nævn, Venstre vil nedlægge, er Folketingets udetillægsnævn, som har til opgave at rejse rundt i verden for at checke prisniveauet i forskellige lande for at fastlægge tillæg for udsendte på ambassaderne.

Også SF er klar til at spare
SF erklærer sig helt enig, og partiet har allerede besluttet at træde ud af nævnet. Samtidig er SF helt med på at gå i gang med lugejernet.

»Vi er imod fråds med borgernes skattepenge, og derfor er vi åbne over for alle gode forslag om at spare på overflødige råd og nævn og villige til at se på sagen i finanslovsforhandlingerne«, siger SF-gruppeformand Aage Frandsen.

Da Venstre gik i gang med at se på listen over råd, nævn og puljer, var ambitionen at finde besparelser for 500 millioner kroner.

»Men jo længere vi kom ned i det, jo flere penge synes vi burde overføres til ældreområdet«, siger finansordfører Thor Pedersen (V).

Venstre vil spare en milliard
Venstre lægger op til at spare 700 millioner kroner på næste års budget, men mener, at der på lidt længere sigt er et sparepotentiale på mindst en milliard kroner.

»Det er helt klart et tema, som en kommende borgerlig-liberal regering vil arbejde videre med«, siger Thor Pedersen.

I alt foreslår Venstre nye udgifter for 6,5 milliarder kroner og besparelser for 7,7 milliarder kroner. Hertil kommer salg af statslige aktiver for 2,5 milliarder kroner, som partiet vil bruge til at afdrage statens gæld.

»Alle vores forslag er finansieret krone for krone«, siger Thor Pedersen.

Skeptisk finansminister
Dog mener finansministeren, at en del af Venstres forslag er enten luftige eller ville have en uønsket effekt på landets økonomi.

»En del af finansieringen går efter princippet 'tænk på et tal', og det er tydeligt, at jeg får en stor opgave med at sikre, at pengene ikke fosser ud af statskassen i dette efterår«, siger Pia Gjellerup, der mener, at partiernes finanslovsudspil i år mere ligner valgoplæg.

Venstres udspil består da også af et 113 sider langt skrift med forslag på en række forskellige områder, og partiet lægger ikke skjul på, at vælgerne også kan læse det som et bud på, hvad Venstre vil i en eventuelt kommende regering.

Hovedpunkterne er flere penge til sygehusene, større valgfrihed i hjemmeplejen og til børnepasning, stramninger i udlændingepolitikken, hårdere straffe for vold og voldtægt, skattestop, længere barsel og flere penge til IT og forskning.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce