0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Interview: 'Jeg vil straks ringe til min advokat'

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

TV-Avisen beskyldte Abu Laban for at være i ledtog med organisationer tæt knyttet til bin Laden

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken mandag: Søndag var en lang dag for den islamiske imam og overhoved for Det Islamiske Trossamfund, Ahmad Abu Laban. Først brugte han en stor del af dagen på at imødegå beskyldninger om, at han skulle have truet USA med hævn, hvis Afghanistan bliver udsat for angreb.

Derefter forsøgte han i aftes at lægge afstand fra beskyldninger fra en britisk terrorspecialist, Rohan Gunaratna, som i TV-Avisen beskyldte Abu Laban for at være i ledtog med organisationer tæt knyttet til bin Laden.

Er du på nogen måde involveret i organisationer, som støtter eller har forbindelse til Osama bin Laden?

»Nej. Og disse beskyldninger kommer meget bag på mig. Det er meget tåbeligt. Jeg vil straks gå til politiet i morgen (i dag, red) og sørge for, at denne mand bliver sagsøgt. Han skal komme til at fortryde, at han er kommet med disse beskyldninger mod mig. Jeg er så gal, at jeg stadig ryster«, siger Abu Laban.

Vrøvl
Støtter du på nogen måde nogen former for organisationer, som har forbindelse til international terrorisme?

»Nej, det er det værste vrøvl, jeg længe har hørt. Jeg vil straks ringe til min advokat«, siger Ahmad Abu Laban.

Det var så anden gang i går, imamen kunne ringe til sin advokat.

Abu Laban er nemlig også gal over at blive beskyldt for at true amerikanerne med hævn, hvis Afghanistan bliver udsat for angreb. Truslen skulle, ifølge Berlingske Tidende søndag, været kommet frem under den traditionelle bøn i fredags foran 700-800 muslimer i en moské på Dortheavej i København.

»Vi er mennesker. Hver gang noget sker her eller andre steder, bliver jeg holdt ansvarlig. Er det demokrati? Hvis andre laver en fejltagelse eller en grusom hændelse som den i USA, er det så rimeligt, at det er mig, som betaler for den?«, spørger Abu Laban.

Taleban hjælpeløs
Hvad var det, du sagde i fredags?

»Taleban er en hjælpeløs gruppe, der forsøger at genopbygge et land, og via tv-stationen BBC har kilder i Taleban sagt, at de vil gøre gengæld mod et uberettiget angreb«, siger Abu Laban.

Men er Talebans holdning også din holdning?

»Nej, ikke på den måde«.

Truer du USA og den vestlige verden med gengældelse, hvis Afghanistan bliver udsat for angreb?

»Dette er helt fjollet. Jeg er ikke noget fjols. Og hvis jeg i øvrigt mente sådan, ville jeg aldrig sige det i medierne. Hvis jeg havde sådanne intentioner, ville jeg aldrig eksponere det«, siger Abu Laban.

Kan du forstå, hvis USA vil gøre gengæld efter terrorangrebene mod deres land?

»Hvis USA er parat til at gøre gengæld, kan vi forstå hvorfor. Fordi landet bliver nødt til at forsvare sine beboere og sit territorium. USA har i øjeblikket brug for at trøste sit eget folk. Det er meget normalt og meget forståeligt. Men størrelsen af gengældelsen vil bestemme, hvordan - og om - der vil blive reageret imod det«, vurderer Abu Laban.

Ikke tid til hævn
Vil du sympatisere med amerikanerne?

»De, som har begået angrebet mod USA, må også være parate til at betale prisen. Uanset hvem det er. Det er the name of the game . Retfærdighed gør alle glade. Men det er ikke tid til hævn. Lad i stedet civilisationen tage over nu på demokratisk vis«, siger Abu Laban.

Frygter du reaktionerne herhjemme?

»Ja, på kort sigt. Men jeg håber også, danskerne vil forstå, at fremstillingen af mine udtalelser kun er mediernes fremstilling. Jeg er optimist. Hver gang jeg forsøger at forklare, hvordan den muslimske verden tænker, bliver det misforstået, og jeg bliver beskyldt for at være antivestligt indstillet. Og hver gang jeg taler pænt om Vesten, bliver jeg beskyldt for at have solgt min sjæl til jer, og jeg kompromitterer de islamiske værdier.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce